Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

Det fremgår af figur 13.2, at personel på relativt korte kontrakter – dvs. korttidskontrakter og K35-kontrakter – generelt
er overrepræsenteret i internationale operationer i forhold til deres andel af den samlede struktur. F.eks. udgjorde
ansatte på korttidskontrakt ca. 17 pct. af de militære ansatte i 2010, mens den samme gruppe udgjorde ca. 36 pct. af
forsvarets udsendte bidrag i samme år. For f.eks. tjenestemænd gør det modsatte sig gældende, idet denne gruppe
udgjorde godt 35 pct. af det samlede struktur, mens det udsendte bidrag fra denne gruppe udgjorde godt 24 pct. Ansatte
på relativt kortvarige kontraktformer er således klart overrepræsenterede i de internationale udsendelsesbidrag.
Anvendelse af faste ansættelser eller tjenestemandsansættelser ses således ikke at være en nødvendig forudsætning
for at sikre personel, der indgår i internationale operationer.
13.2 Tjenestemandsansættelser i forsvaret
Forsvaret er et af de få områder i staten, hvor der fortsat sker nyansættelse på tjenestemandsvilkår. Forsvarets adgang
til at anvende tjenestemandsansættelse følger bl.a. af ansættelsesformcirkulæret 5 .
Det er overordnet personellets ansættelsesanciennitet eller opnåelse af et bestemt uddannelsesniveau (ny grad),
der efter den nuværende praksis i forsvaret er afgørende for, om det militære personel overgår til ansættelse på
tjenestemandsvilkår. Forsvarets praksis for anvendelse af tjenestemandsansættelse for henholdsvis stampersonellet og
officersgruppen er sammenfattet i tabel 13.2.
Tabel 13.2
Oversigt over praksis for anvendelse af tjenestemandsansættelse i forsvaret
Hovedfunktion Praksis for tjenestemandsansættelse
Tjenestemandsansættelse indebærer en række særligt gunstige ansættelsesvilkår sammenlignet med ansættelse på
overenskomstvilkår. Anvendelse af tjenestemandsansættelse giver forsvaret som arbejdsgiver en række beføjelser,
der som udgangspunkt ligger udover normale arbejdsgiverbeføjelser over for overenskomstansatte. Det gælder bl.a. i
forhold til følgende:
82
Alder for
ansættelse som
tjenestemand
Andel af gruppen, som er/bliver udnævnt til
tjenestemand
Stampersonel*
Udnævnelse til tjenestemand efter langtidstjeneste**
i 10 år
35-44 år 99 pct.
Officersgruppen
Ved udnævnelse tilpremierløjtnant, typisk
efter endt kadetuddannelse.
28-30 år 100 pct.
Anm.: *Stampersonel består af sergentgruppen og konstabelgruppen.
**Med langtidstjeneste menes personel ansat på K60-kontrakt, dvs. en ansættelse, der løber frem til 60/62-årsalderen.
Kilde: Forsvarets Personeltjeneste
1 Forsvarets etablissementer er geografisk spredt over hele landet. Forsvarets ansatte skifter bl.a. derfor tjenestested
hyppigere end andre personalegrupper i staten. Ansættelse som tjenestemand i forsvaret indebærer
forflyttelsespligt - både geografisk og til andre passende stillinger.
2 Tjenestemænd kan ikke omfattes af konflikt, dvs. fx deltage i strejker. Dette giver som udgangspunkt forsvaret
øget stabilitet og fleksibilitet, da tjenestemænd således ikke kan omfattes af arbejdsnedlæggelser under
overenskomst- og aftalefornyelser. Overenskomstansatte i staten, herunder i forsvaret, har i modsætning til
tjenestemænd som udgangspunkt adgang til at deltage i lovligt varslede arbejdskonflikter, fx strejke under en
overenskomstfornyelse.
Som led i ansættelsesforholdet har tjenestemandsansatte en række særligt gunstige ansættelsesvilkår:
• Tjenestemænd, hvis stillinger nedlægges på grund af bevillingsmangel mv. (stillingsnedlæggelse), har ret til op til 3 års
rådighedsløn fra ansættelsesmyndigheden efter fratrædelsen.
5 Finansministeriets cirkulære nr. 210 af 11. december 2000, som ændret ved cirkulære af 17. juni 2009 om
ændring af cirkulære om anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken (Perst.nr. 036-09).