Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

Det vurderes, at disse ydelser fremadrettet kan målrettes og tilbydes på baggrund af en behovsvurdering og/eller
konkret efterspørgsel. McKinsey & Company foreslår tre alternative modeller for målretning, der alle indebærer, at
udstikning og rådgivning sker med udgangspunkt i en behovsvurdering af den enkelte og ikke per automatik. Som
eksempel tildeles mere tid til karriererådgivning for en kaptajn med udsigt til videreuddannelse og avancement end til
en overkonstabel uden tilsvarende udsigter.
Konsekvensen af modellerne vil i varierende grad være, at forsvarets rådgivningsindsats fokuseres mod grupper, der
vurderes at have behov herfor, mens indsatsen mindskes for grupper, der vurderes at have et mindre rådgivningsbehov.
For så vidt angår grupperne, hvor indsatsen mindskes, vil HR-serviceniveau og -format svare til, hvad der tilbydes
i øvrige dele af staten. Det vil overordnet sige, at kontakten til medarbejderen primært varetages af nærmeste chef.
De tre modeller indebærer i hovedtræk følgende:
• Model 1: Bevarelse af den nuværende udstikningskoncept, men målretning af rådgivningsindsatsen mod behov i
forhold til at kunne løse udstikningsopgaven.
• Model 2: Målretning af rådgivning og udstikningsopgaven mod grupper af medarbejdere med særligt behov.
• Model 3: Målretning af rådgivning mod individer med særligt behov og opretholdelse af udstikningsopgaven i forhold
til internationale missioner (dvs. færre udstikninger end i model 2).
I lighed med ”målretning af civil og militær rekruttering” i afsnit 11.2 vil den af McKinsey & Company foreslåede ændring
af koncept for rådgivning og udstikning således indebære, at det i højere grad er op til den enkelte myndighed og
særligt den nærmeste chef at rådgive medarbejderen, mens inddragelse fra centralt hold fra FPT tilpasses den enkelte
medarbejders behov.
For særligt model 3 og i mindre grad for model 2 vil det desuden have som konsekvens, at udstikkerkonceptet fokuseres
mod personalegrupper, der vurderes at have behov for dette. Model 3 afskaffer udstikning for alle militære
stillinger med undtagelse af udsendelse til internationale operationer og erstatter udstikning med et ansøgningsbaseret
system. Dette er en væsentlig ændring af forsvarets interne rekruttering til militære stillinger, og gennemførsel af
model 3 kræver en forudgående analyse af konsekvenser ved ændringen.
Modellerne vurderes på baggrund af det nuværende ressourceforbrug at indebære følgende provenuer:
• Model 1: 70 årsværk, svarende til 46 mio. kr.
• Model 2: 95 årsværk, svarende til 59 mio. kr.
• Model 3: 105 årsværk, svarende til 68 mio. kr.
Udvalgets vurdering
Udvalget vurderer ikke, at der er forhold i forsvaret, der tilsiger, at alle ansatte nødvendigvis og per automatik skal
tilbydes et rådgivningsniveau fra centralt hold (FPT), der er væsentligt højere end omfanget af rådgivning i øvrige offentlige
myndigheder. Således er der med ændringen af koncept for rådgivning og udstikning tale om en øget brug af
behovsvurdering. Det indebærer, at ansatte, som vurderes at have mindre behov for rådgivning, i givet fald stadig vil
opnå et rådgivningsniveau, der som minimum svarer til det generelle niveau i staten, hvor kontakten til medarbejderen
primært varetages af den nærmeste chef og i mindre grad af en central myndighed.
Udvalget vurderer på den baggrund, at en ændring af koncept for rådgivning og udstikning i form af model 1 og 2 kan
gennemføres inden for en forholdsvis kort tidshorisont på 3 år.
Den beskrevne model 3 afskaffer udstikning for alle militære stillinger med undtagelse af udsendelse til internationale
operationer og erstatter udstikning med et ansøgningsbaseret system. Dette er en væsentlig ændring af forsvarets
interne rekruttering til militære stillinger, og gennemførsel af model 3 kræver nærmere analyse af konsekvenserne ved
ændringen. Udvalget vurderer på den baggrund, at gennemførsel af model 3 vil have en længere tidshorisont med fuld
implementering efter 4 år.
70