Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

Det militære personel, der indgår i de funktionelle tjenester løser opgaver på lige fod med deres civile kolleger, og
sikrer desuden forsvaret en personelmæssig militær redundans, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem det militære
personels deltagelse i fx enkeltmandsudsendelser i relevante internationale operationer. Der er således en de facto
militær redundans i forsvarets støttestruktur, der vil kunne overgå til operativ opgaveløsning, såfremt opgavebilledet
ændrer sig.
Støttestrukturen er på en række områder underlagt analyse i forbindelse med effektiviseringsanalyserne gennemført i
samarbejde med McKinsey & Company, jf. kapitel 7,8,10 og 11. Samlet viser analyserne, at der kan opnås et betydeligt
provenu ved en effektivisering af de belyste dele af støttestrukturen. Det forudsættes, at en del af det varige provenu
skal ske ved en reduktion af støttestrukturen, dvs. gennem årsværksreduktioner.
Udgangspunktet i støttestrukturen er, at alle stillinger besættes civilt, med mindre stillingerne har et indhold, der
forudsætter militærfaglige kompetencer. Sidstnævnte kan fx være tilfældet i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationer
for anskaffelse af materiel til den operative struktur, planlægning af militære operationer mv.
Tabel 12.2 viser andelen af militære årsværk i en række udvalgte, større funktionelle tjenester. Det fremgår, at andelen
i 2010 samlet var på 33 pct.
Tabel 12.2
Andel militære årsværk i udvalgte funktionelle tjenester 2007-2010 (pct.)
2007 2008 2009 2010
Forsvarets Koncerninformatik-Tjeneste 62 54 49 42
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 17 17 16 16
Forsvarets Materieltjenester 15 16 17 17
Forsvarets Personeltjeneste 38 34 35 35
Gennemsnit alle funktionelle tjenester 37 35 32 33
Kilde: Forsvarskommandoen
Det fremgår endvidere af tabel 12.2, at der er en væsentlig forskel i andelen af militære medarbejdere mellem myndighederne,
idet Forsvarets Personeltjeneste har ca. 35 pct. og Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste har ca. 40
pct. militære medarbejdere, mens tallet er godt 15 pct. for de to andre funktionelle tjenester.
12.2. Fremadrettet sammensætning
Det en forudsætning for en omkostningseffektiv personalestruktur i forsvaret, at alene det nødvendige antal funktioner
i støttestrukturen klassificeres som militære. Dette skal ses i sammenhæng med følgende:
• De militære årsværk ansættes overvejende som tjenestemænd (kriterierne herfor varierer mellem officerer og
stampersonel), mens civile årsværk ansættes på overenskomst. Ansættelse på overenskomst styrker forsvarets fleksibilitet
til at dimensionere forsvaret struktur sammenlignet med tjenestemandsansættelser.
• Anvendelsen af militære årsværk i de funktionelle tjenester medfører, at optaget på forsvarets interne uddannelser
skal dimensioneres ud fra dette, og at forsvaret skal afholde udgifter til disse uddannelser.
Overvejelser om den fremadrettede sammensætning af de funktionelle tjenester skal ses i sammenhæng med følgende:
• Der er for visse funktionelle tjenester indikationer på et potentiale for øget anvendelse af civile årsværk frem for
militære årsværk. Et eksempel på dette er opgaver inden for HR-administration.
• Samtidig har forsvaret ikke en centraliseret procedure, der i alle tilfælde sikrer en ensartet vurdering på tværs af
forsvaret af, hvorvidt en stilling skal besættes militært eller civilt. De nuværende funktionsbeskrivelser, som definerer
om en stilling er civil eller militær, udarbejdes således decentralt af den enkelte myndighedschef.
Derudover er det belyst, om der er indikationer på, at den faktiske opgaveløsning i perioden 2005 -2010 har godt-
77