Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

More documents

Recommendations

Info

grupper på godt 3 pct. Forsvarets stigende lønudmøntning i forhold til de militære grupper, herunder særligt stampersonellet, har været begrundet i bl.a. hensyn til rekruttering og fastholdelse samt af et øget forbrug af aktivitetsbestemte variable ydelser. For de civilt ansatte er nogle civile personalekategorier i forsvaret lønførende i forhold til sammenlignelige civile årsværk i resten af staten, mens andre ligger på eller under det statslige gennemsnit. Der identificeres i analysen en række muligheder for at målrette forsvarets lønudgifter, bl.a. i forhold til de løndele, der siden 2005 er øget under henvisning til rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer. Disse rekrutteringsudfordringer vurderes ikke længere at være til stede. Forsvaret kan i forlængelse heraf foretage målretning af forsvarets udgifter til såkaldt faglært tillæg og tillæg til motormekanikere mv., hvor der pt. ikke vurderes at være nævneværdige rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer. Der kan endvidere frigøres provenu ved en mere fokuseret anvendelse af lokale, faste tillæg. Dette skal ses i sammenhæng med, at en væsentlig del af den frigjorte lønsum fra årsværksreduktionen fra 2005 til 2007 er blevet anvendt til at forhøje de lokalt indgåede, faste tillæg. Endeligt kan forsvaret frigøre ressourcer, hvis udmøntningen af engangsvederlag bringes på niveau med resten af staten. Dette skal ses i lyset af, at honoreringen af engangsvederlag i forsvaret generelt ligger over resten af staten, og at flere af grupperne i forsvaret i tillæg hertil kompenseres særskilt for over-merarbejde. 2.14 Uddannelser i forsvaret Forsvarets samlede omkostninger til uddannelse udgør i størrelsesordenen 1,1 mia. kr. årligt, hvoraf ca. halvdelen vedrører hærens uddannelser. Udover omkostningerne til uddannelser (lokaler, lærerlønninger mv.) har forsvaret udgifter på godt 300 mio. kr. til lønninger til elever/kursister på forsvarets uddannelser. Analysen viser, at indkomstniveauet for eleverne på de største uddannelser i forsvaret er væsentligt højere (op til fire gange så højt) som på sammenlignelige civile uddannelser. Det høje lønniveau skal ses i sammenhæng med, at elever på de analyserede uddannelser i forsvaret er kendetegnet ved at være forholdsvis unge, og at en forholdsvis høj andel – når der ses bort fra officersuddannelserne – har en lav uddannelsesmæssig baggrund forud for optagelse. Rekrutteringshensyn nævnes ofte som den væsentligste hindring for ændring af indkomstforholdene ved forsvarets uddannelser. Analysen har imidlertid vist, at der på officersuddannelsen i hæren i den undersøgte periode 2004-2008 i gennemsnit var 4,1 gange så mange ansøgere som optagne elever. Antallet af ansøgere i forhold til optagne elever var endvidere klart højere på officersuddannelsen end på nogle af de andre undersøgte uddannelser. Samme periode er karakteriseret som højkonjunktur med lav ledighed og deraf følgende risiko for rekrutteringsudfordringer. I analysen vurderes muligheden for at lade sergent- og officersuddannelserne overgå til SU-systemet. Dette vil indebære, at aflønningsformerne på forsvarets uddannelser ensrettes med uddannelser i det civile uddannelsessystem. En overgang til SU på forsvarets uddannelser vil indebære et provenu på 168 mio. kr. årligt ved fuld indfasning. Desuden vurderes muligheden for at lade forsvarets militære lærlinge overgå til ansættelse som håndværkerelever, svarende til elevansættelse i resten af staten og i den private sektor. Elever i forsvaret gennemfører uddannelser, der er sammenlignelige med uddannelser for civile lærlinge/elever. Der vurderes således ikke at være argumenter for, at militære lærlinge skal aflønnes anderledes end civile lærlinge/elever. En overgang til elevansættelse i forsvaret svarende til almindelige elevansættelser vil indebære et provenu på 34 mio. kr. årligt ved fuld indfasning. Medarbejdere i forsvaret, der er ansat på K35-kontrakter, optjener såkaldt civiluddannelse. Forsvarets samlede omkostninger til civiluddannelsesordningen er opgjort til ca. 115 mio. kr. årligt. Det vurderes, at begrundelserne for at videreføre civiluddannelsesordningen ikke længere er til stede. Uddannelse i forsvaret 18
giver således i dag bedre muligheder for at opnå civile stillinger. Det bemærkes endeligt, at det øvrige uddannelsesområde i samfundet er karakteriseret ved, at der enten ydes SU eller lærlingeløn under uddannelse. Analysen viser endvidere, at forsvarets elever i en række tilfælde udnævnes til et stillingsniveau svarende til færdiguddannede, selvom uddannelsesforløbet, der berettiger til dette stillingsniveau, ikke er afsluttet. Dette følger ikke forsvarets nuværende retningslinjer, og udnævnelse til højere stillingsniveau er forbundet med merudgifter for forsvaret. Udvalget vurderer, at forsvaret fremadrettet bør følge eksisterende retningslinjer for udnævnelser, således at udnævnelse altid først sker ved afsluttet uddannelse. Dette vurderes at indebære et provenu på 30-34 mio. kr. årligt ved fuld indfasning. 2.15 Arbejdstid og midlertidig tjeneste i forsvaret Der skete fra 2005 til 2008 en betydelig stigning i udgifter til arbejdstidskomponenter (over-/merarbejde mv.) i forsvaret. Fra 2008-2010 er udgifterne nedbragt, men i 2010 er udgifterne fortsat 220 mio. kr. højere end i 2005. Analysen viser, at der er betydelig forskel i sammenlignelige myndigheders forbrug af arbejdstidskomponenter, og at forsvaret har højere udgifter til arbejdstidskomponenter end staten generelt, herunder fx politiet. Der vurderes på den baggrund at være fire konkrete forhold, der erfaringsmæssigt har betydning for styringen af udgifter til arbejdstidskomponenter i offentlige institutioner: I) God og ensartet administration af gældende arbejdstidsregler, II) Ledelsesfokus vedr. arbejdstid, III) Brug af afspadsering og IV) Incitamentsstruktur- og styring vedr. arbejdstid. Udvalget vurderer, at der ved en systematisk gennemgang af forsvarets myndigheder i forhold til de fire analyserede forhold vil kunne opnås et provenu vedr. arbejdstidskomponenter på i størrelsesordenen 174 mio. kr. årligt. Et sådan provenu svarer til udgiftsstigningen fra 2005 til 2010, hvis der korrigeres for øget udbetalingsprocent for over-/merarbejde Analysen viser endvidere, at forsvarets ansatte ofte ved skift af tjenestested kompenseres efter en ordning om midlertidig tjeneste, der er relativt omkostningstung. Såfremt forsvaret foretog en konkret vurdering af, hvilke vilkår for skift af tjenestested, der er mest økonomisk hensigtsmæssige for forsvaret, ville der i flere tilfælde blive valgt alternative og mere omkostningseffektive løsninger til midlertidig tjeneste, herunder dækning af dobbelt husførelse og permanent forflyttelse. Det er udvalgets vurdering, at forsvaret ved en praksisændring vedr. skift af tjenestested kan opnå et provenu på 26-84 mio. kr. årligt. 2.16 Særlige fastholdelsestiltag Forsvaret iværksatte i 2008 Operation Bedre Hverdag med henblik på bedre fastholdelse og rekruttering i forsvaret. Derudover havde Operation Bedre Hverdag til hensigt at styrke sundhedstilstanden i forsvaret. Operation Bedre Hverdag indeholdt 66 tiltag og indebar i 2008 en samlet udgift på ca. 600 mio. kr. Analysen viser bl.a., at personaleomsætningen i perioden 2005-2010 i forsvaret har ligget under niveauet i staten i øvrigt, at antallet af militære årsværk fra 2005 til 2010 er steget med ca. 1.000, at der på officersuddannelsen har været et højere antal ansøgere end på seks sammenlignelige professionsbacheloruddannelser, og at sygefraværet i forsvaret for den militære gruppe omtrent er på niveau med staten. Disse forhold indikerer samlet, at de særlige fastholdelsestiltag i forsvaret kan justeres og målrettes, og at udgifterne hertil kan nedbringes. Analysen har fokuseret på fire relevante, omkostningstunge tiltag: i) Styrkelse af korpsånd og professionalisme, ii) Øget antal idrætsledere, iii) Arbejdsgiverbetalt idræt, iv) Arbejdsgiverbetalt træningstøj. Det er på baggrund af analysen udvalgets vurdering, at forudsætningerne for igangsættelsen af de fem tiltag, herunder rekrutteringsudfordringer, ikke længere er til stede. Tiltagene kan således afvikles eller målrettes, og der kan hermed realiseres et provenu på 101-164 mio. kr. årligt. 19
Page 1 and 2: Juni 2012 Effektiviseringer og bedr
Page 3: Effektiviseringer og bedre økonomi
Page 6 and 7: 1.2 Effektiviseringsprovenuer De es
Page 8 and 9: Endvidere bemærkes det, at udvalge
Page 10 and 11: 1.7 Udvalgets samlede vurdering Der
Page 12 and 13: • Forsvaret forenkler princippern
Page 14 and 15: McKinsey & Company anbefaler, at de
Page 16 and 17: 2.11 Ansættelses- og kontraktforme
Page 20 and 21: 3. Kortlægning af forsvarets organ
Page 22 and 23: Tabel 3.4 Forsvarets samlede intern
Page 24 and 25: 24 2 Styring: En opsplitning skal f
Page 26 and 27: 4. Forsvarets økonomistyring 4.0.
Page 28 and 29: der ikke sker et merforbrug på de
Page 30 and 31: munition mv.) hos Forsvarets Materi
Page 32 and 33: Den indledende fase omfatter Forsva
Page 34 and 35: 5. Sammenhæng mellem opgaver, akti
Page 36 and 37: Figur 5.1 Aktivitetsniveauer for st
Page 38 and 39: 5.4 Implementering og videre analys
Page 40 and 41: 6. Indkøb 6.0 Sammenfatning Forsva
Page 42 and 43: Figur 6.2 • Der konstateres gener
Page 44 and 45: Figur 6.3 Forløb og forventede bes
Page 46 and 47: Tabel 6.6 Provenuskøn for indfasni
Page 48 and 49: nødvendigt. Der estimeres i analys
Page 50 and 51: at tiltaget ikke medfører reduktio
Page 52 and 53: 8. Materielvedligeholdelse 8.0 Samm
Page 54 and 55: a) Når der sammenlignes med nøgle
Page 56 and 57: indikerende effektiviseringsmål p
Page 58 and 59: 9.2 Analysens resultater Der er i a
Page 60 and 61: 10. Forsvarets ydelser på sundheds
Page 62 and 63: Figur 10.1 Udbud af sundhedsydelser
Page 64 and 65: 10.4 Udlicitering Som et alternativ
Page 66 and 67: 11. Forsvarets HR-administration 11
Page 68 and 69:
Omvendt er forsvaret med sine ca. 2
Page 70 and 71:
Det vurderes, at disse ydelser frem
Page 72 and 73:
deling, men der er behov for en val
Page 74 and 75:
11.11 Sammenfatning af effektiviser
Page 76 and 77:
og flyvevåbnet. De funktionelle tj
Page 78 and 79:
gjort, at der er et reelt behov for
Page 80 and 81:
vurdering af forsvarets behov, elle
Page 82 and 83:
Det fremgår af figur 13.2, at pers
Page 84 and 85:
Niveauet for forsvarets merudgifter
Page 86 and 87:
14. Tjenestemandspension 14.0 Samme
Page 88 and 89:
Det fremgår af tjenestemandspensio
Page 90 and 91:
14.3 Værdien af tjenestemandspensi
Page 92 and 93:
15. Uddannelser i forsvaret 15.0 Sa
Page 94 and 95:
Det fremgår af tabel 15.2, at indk
Page 96 and 97:
I 2000 blev det besluttet at reform
Page 98 and 99:
15.3.2 Fremadrettet anvendelse af c
Page 100 and 101:
16. Lønudvikling og faste tillæg
Page 102 and 103:
16.2 Analyse af faste tillæg og en
Page 104 and 105:
Tillægget blev som nævnt oprindel
Page 106 and 107:
Udvalgets vurdering Udvalget vurder
Page 108 and 109:
17. Arbejdstid og midlertidig tjene
Page 110 and 111:
Forbruget af arbejdstidskomponenter
Page 112 and 113:
Eksemplerne i tabel 17.4 viser, at
Page 114 and 115:
Det bemærkes, at forsvarets procen
Page 116 and 117:
I figur 17.3 er vist den i analysen
Page 118 and 119:
18. Særlige fastholdelsestiltag 18
Page 120 and 121:
Forsvaret har generelt set et lavt
Page 122 and 123:
ør forskellige muligheder for udle
Page 124 and 125:
124
show all

Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?