Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

2.11 Ansættelses- og kontraktformer i forsvaret
Analysen afdækker mulighederne for at gøre forsvarets ansættelses- og kontraktformer for de militære grupper mere fleksible
og omkostningseffektive, således at forsvaret har de bedst mulige betingelser for at tilpasse medarbejdersammensætningen
til forsvarets aktuelle og fremadrettede opgaver.
Forsvaret har fremadrettet behov for at anvende mere fleksible ansættelses- og kontraktformer, som understøtter en mere
målrettet varetagelse af forsvarets opgaver. Fleksible ansættelsesformer kan således bidrage til at sikre en medarbejdersammensætning,
der er målrettet forsvarets nationale og internationale opgavevaretagelse.
Forsvaret anvender i dag tjenestemandsansættelse for officersgruppen samt for gruppen af stampersonel efter 10 års
forudgående ansættelse på overenskomstvilkår. Tjenestemænd kan ikke omfattes af konflikt (strejke), ligesom tjenestemænd
er underlagt en vidtgående forflyttelsespligt. Disse hensyn har bl.a begrundet særlige ansættelsesvilkår som f.eks. en gunstig
pensionsordning og ret til løn i op til tre år ved afsked på grund af stillingsnedlæggelse (rådighedsløn).
Fælles for disse særvilkår er, at de er væsentligt mere gunstige end de ansættelsesvilkår, der følger af en ansættelse på
overenskomstvilkår, og at de udgør en udfordring i forhold til at sikre fleksible og omkostningseffektive ansættelses- og kontraktformer
i forsvaret. Samtidig kan varetagelse af ovenstående hensyn vedrørende konfliktret og forflyttelsespligt opfyldes
på anden vis end ved anvendelse af tjenestemandsansættelse og ved anvendelse af ansættelsesformer, der er mere omkostningseffektive
og sikrer større fleksibilitet for forsvaret.
På baggrund af analysen er det Udvalgets vurdering, at forsvaret vil opnå øget fleksibilitet og omkostningseffektivitet ved
at ikke at anvende tjenestemandsansættelse for det militære personel. Udvalget anbefaler på den baggrund, at forsvaret
fremadrettet i videst muligt omfang afskaffer anvendelse af tjenestemandsansættelser.
For militært personel ansat på overenskomst er der endvidere identificeret muligheder for at sikre mere fleksible kontraktformer.
Dette skal ses i lyset af, at forsvaret i dag ikke har fuld fleksibilitet til at fastsætte varigheden af ansættelsesforholdet
for stampersonel ansat på overenskomst, idet der i det nuværende overenskomstgrundlag indgår forudbestemte kontraktlængder.
Dette er atypisk i forhold til øvrige personalegrupper på statens område, hvor der normalt ikke er foruddefinerede
kontraktlængder i overenskomsterne, idet det som udgangspunkt er op til arbejdsgiveren at beslutte, om ansættelsen skal
ske som tidsubegrænset eller tidsbegrænset ansættelse.
Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt, at forsvaret søger at afskaffe de nuværende kontraktformer, som består
af tidsbestemte korttidskontrakter med to års ansættelse, K35-kontrakter (ansættelse til en alder på 35 år) samt K60kontrakter
(ansættelser til en alder på 60 år).
I stedet bør forsvaret søge at anvende enten tidsbestemte korttidskontrakter, hvor varigheden fastsættes ud fra en konkret
vurdering af forsvarets behov, eller varige ansættelser, som er kendetegnet ved, at ansættelsen er tidsubestemt og alene
ophører ved ansøgt eller uansøgt afsked fra stillingen. Anvendelse af disse ansættelsesformer vil styrke forsvarets fleksibilitet
i forhold til at sikre en medarbejdersammensætning, der matcher forsvarets opgaver.
Medarbejdere i forsvaret, der er ansat på K35-kontrakter, optjener såkaldt civiluddannelse. Det vurderes, at begrundelserne
for at videreføre civiluddannelsesordningen ikke længere er til stede. Uddannelse i forsvaret giver således i dag bedre muligheder
for at opnå civile stillinger end ved ordningens oprettelse i 1970erne. Ca. halvdelen af de ansatte på K35-kontrakt
overgår desuden til en efterfølgende K60-kontrakt, der løber frem til 60-årsalderen. Denne gruppe skal således ikke orientere
sig imod beskæftigelse uden for forsvaret, men modtager alligevel civiluddannelse. Dertil kommer, at personale på
K35-kontrakter i gennemsnit er 24,3 år, når de forlader forsvaret eller overgår til ansættelse på K60-kontrakt, dvs. markant
lavere end 35 år. Det bemærkes endeligt, at det øvrige uddannelsesområde i samfundet er karakteriseret ved, at der enten
ydes SU eller lærlingeløn under uddannelse.
En afskaffelse af anvendelsen af K35-kontrakter vil medføre, at forsvaret ikke længere skal afholde udgifter til civiluddannelse.
Forsvaret kan inden for de nuværende overenskomstsmæssige rammer anvende K60-kontrakter i stedet for K35kontrakter.
Derved frigøres 90 mio. kr. årligt ved fuld indfasning.
16