Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet
Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet
Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
grupper på godt 3 pct. Forsvarets stigende lønudmøntning i forhold til de militære grupper, herunder særligt stampersonellet,<br />
har været begrundet i bl.a. hensyn til rekruttering <strong>og</strong> fastholdelse samt af et øget forbrug af aktivitetsbestemte variable<br />
ydelser.<br />
For de civilt ansatte er n<strong>og</strong>le civile personalekategorier i forsvaret lønførende i forhold til sammenlignelige civile årsværk i<br />
resten af staten, mens andre ligger på eller under det statslige gennemsnit.<br />
Der identificeres i analysen en række muligheder for at målrette forsvarets lønudgifter, bl.a. i forhold til de løndele, der siden<br />
2005 er øget under henvisning til rekrutterings- <strong>og</strong> fastholdelsesudfordringer. Disse rekrutteringsudfordringer vurderes ikke<br />
længere at være til stede.<br />
Forsvaret kan i forlængelse heraf foretage målretning af forsvarets udgifter til såkaldt faglært tillæg <strong>og</strong> tillæg til motormekanikere<br />
mv., hvor der pt. ikke vurderes at være nævneværdige rekrutterings- <strong>og</strong> fastholdelsesudfordringer.<br />
Der kan endvidere frigøres provenu ved en mere fokuseret anvendelse af lokale, faste tillæg. Dette skal ses i sammenhæng<br />
med, at en væsentlig del af den frigjorte lønsum fra årsværksreduktionen fra 2005 til 2007 er blevet anvendt til at forhøje<br />
de lokalt indgåede, faste tillæg.<br />
Endeligt kan forsvaret frigøre ressourcer, hvis udmøntningen af engangsvederlag bringes på niveau med resten af staten.<br />
Dette skal ses i lyset af, at honoreringen af engangsvederlag i forsvaret generelt ligger over resten af staten, <strong>og</strong> at flere af<br />
grupperne i forsvaret i tillæg hertil kompenseres særskilt for over-merarbejde.<br />
2.14 Uddannelser i forsvaret<br />
Forsvarets samlede omkostninger til uddannelse udgør i størrelsesordenen 1,1 mia. kr. årligt, hvoraf ca. halvdelen vedrører<br />
hærens uddannelser. Udover omkostningerne til uddannelser (lokaler, lærerlønninger mv.) har forsvaret udgifter på godt 300<br />
mio. kr. til lønninger til elever/kursister på forsvarets uddannelser.<br />
Analysen viser, at indkomstniveauet for eleverne på de største uddannelser i forsvaret er væsentligt højere (op til fire gange<br />
så højt) som på sammenlignelige civile uddannelser. Det høje lønniveau skal ses i sammenhæng med, at elever på de analyserede<br />
uddannelser i forsvaret er kendetegnet ved at være forholdsvis unge, <strong>og</strong> at en forholdsvis høj andel – når der ses bort<br />
fra officersuddannelserne – har en lav uddannelsesmæssig baggrund forud for optagelse.<br />
Rekrutteringshensyn nævnes ofte som den væsentligste hindring for ændring af indkomstforholdene ved forsvarets uddannelser.<br />
Analysen har imidlertid vist, at der på officersuddannelsen i hæren i den undersøgte periode 2004-2008 i gennemsnit<br />
var 4,1 gange så mange ansøgere som optagne elever. Antallet af ansøgere i forhold til optagne elever var endvidere klart<br />
højere på officersuddannelsen end på n<strong>og</strong>le af de andre undersøgte uddannelser. Samme periode er karakteriseret som<br />
højkonjunktur med lav ledighed <strong>og</strong> deraf følgende risiko for rekrutteringsudfordringer.<br />
I analysen vurderes muligheden for at lade sergent- <strong>og</strong> officersuddannelserne overgå til SU-systemet. Dette vil indebære, at<br />
aflønningsformerne på forsvarets uddannelser ensrettes med uddannelser i det civile uddannelsessystem. En overgang til SU<br />
på forsvarets uddannelser vil indebære et provenu på 168 mio. kr. årligt ved fuld indfasning.<br />
Desuden vurderes muligheden for at lade forsvarets militære lærlinge overgå til ansættelse som håndværkerelever, svarende<br />
til elevansættelse i resten af staten <strong>og</strong> i den private sektor. Elever i forsvaret gennemfører uddannelser, der er sammenlignelige<br />
med uddannelser for civile lærlinge/elever.<br />
Der vurderes således ikke at være argumenter for, at militære lærlinge skal aflønnes anderledes end civile lærlinge/elever. En<br />
overgang til elevansættelse i forsvaret svarende til almindelige elevansættelser vil indebære et provenu på 34 mio. kr. årligt<br />
ved fuld indfasning.<br />
Medarbejdere i forsvaret, der er ansat på K35-kontrakter, optjener såkaldt civiluddannelse. Forsvarets samlede omkostninger<br />
til civiluddannelsesordningen er opgjort til ca. 115 mio. kr. årligt.<br />
Det vurderes, at begrundelserne for at videreføre civiluddannelsesordningen ikke længere er til stede. Uddannelse i forsvaret<br />
18