Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

munition mv.) hos Forsvarets Materieltjeneste, og i mindre grad træk på finansrammerne i form af løndelen variable
ydelser (til merarbejde mv.) og øvrig drift, som den operative kommando har budgetansvar for.
Analysen viser ligeledes, at afregningsprincipperne mellem de operative kommandoer og de funktionelle tjenester er
uigennemskuelige og derfor ikke styringsrelevante. Den manglende gennemskuelighed kan føre til overforbrug. Dertil
kommer, at der ikke følges systematisk op på, om én myndigheds træk på en anden myndigheds ydelser holder sig
inden for de udmeldte omkostningsrammer. Dette kan ligeledes bidrage til at øge den interne efterspørgsel af ydelser
ud over et niveau, som er hensigtsmæssigt.
4.3. Katalog over mulige tiltag til forbedring af forsvarets økonomistyring
Analysen viser samlet set, at der særligt inden for de fem beskrevne områder i forsvarets økonomistyring kan foretages
forbedringer med henblik på sikre et retvisende billede af det økonomiske forbrug, sikre gennemsigtighed og
grundlag for yderligere effektiviseringer mv. samt sikre at beslutninger med økonomiske konsekvenser indlejres i en
klar, tværgående prioritering. I det følgende beskrives en række initiativer, som vil bidrage til at adressere de beskrevne
udfordringer.
4.3.1. Ny budgetmodel
Et af de tiltag, der vil medvirke til forbedring af forsvarets økonomistyring, er udarbejdelse af en ny budgetmodel i
forsvaret. Konkret beskriver McKinsey og Company en budgetmodel, der består af tre hovedelementer, herunder i)
budgettering af omkostninger til løsning af opgaver ved et givent aktivitets- og ambitionsniveau budgetteret for hver
kapacitet, ii) budgettering af strukturomkostninger til stabsfunktioner i de operative kommandoer og funktionelle
tjenester samt iii) budgettering af anskaffelser.
Forsvarskommandoen har i vinteren 2011/2012 udarbejdet et koncept for et flerårigt budget- og planlægningsværktøj,
herunder en ny budgetmodel. Det flerårige budget- og planlægningsværktøj skal sikre en sammenhængende
kort- og langsigtet planlægning og budgetlægning og skal medvirke til at sikre en bedre styringsmæssig sammenhæng
mellem operative mål og økonomiske nøgletal, idet dette vil lette prioritering og opfølgning på udførelse af opgaver
og tilsvarende ressourceforbrug.
Budgetmodellen konkretiserer opgaveanvisningen til forsvarets myndigheder i delopgaver og knytter økonomiske
rammer og key performance indicators (KPI’er) til delopgaverne. KPI’erne er en konkretisering af en myndigheds
delopgaver i målbare enheder, der har til formål at skabe grundlag for en opfølgning på ressourceforbrug og udførelse
af den givne opgave, som myndigheden skal løse.
Der indføres nye opgave- og kapacitetsdriftsbudgetter, der bl.a. er baseret på de udarbejdede omkostningsmodeller
for de operative kapaciteter. Dette skal således medvirke til større gennemsigtighed i de ressourcemæssige prioriteringer
af forsvarets opgaver og aktiviteter, såvel i den politiske prioritering som i forsvarets interne styring. Der henvises
i øvrigt til kapitel 5 vedrørende styrket sammenhæng mellem opgaver, aktiviteter og omkostninger.
Rammeudmeldingen vil også fremadrettet være fordelt på finans- og omkostningsrammer, hvor en finansramme giver
den budgetansvarlige myndighed direkte adgang til at afholde udgifter, mens en omkostningsramme er en trækningsret
til køb af varer og ydelser hos en specifik funktionel tjeneste. Omkostningsrammerne søges alene tildelt styringsrelevante
varer og ydelser, dvs. områder hvor omkostningerne varierer med aktivitetsniveauet.
Myndighederne skal – på baggrund af ovenstående opgave- og rammeudmelding – udarbejde et periodiseret budget.
Budgettet er mere detaljeret end ovenstående, idet der ligeledes budgetteres på arter, fx rejser og konsulenter mv.
Budgettet skal periodiseres månedsvist, jf. også kravene til god økonomistyring i staten.
Den nye budgetmodel vil konkret adressere følgende udfordringer, som McKinsey & Company har påpeget:
• Styring på opgaver, idet udmelding af budgetrammer fremadrettet vil være knyttet til opgaveanvisninger med tilhørende
aktivitetsniveauer samt kvantitative og kvalitative Key Performance Indicators, herunder som grundlag for en
tværgående prioritering af forsvarets ressourcer i Forsvarskommandoen.
30