Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

More documents

Recommendations

Info

der ikke sker et merforbrug på de funktionelle områder. Det betyder, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem den, der beslutter, og den, der betaler. Myndighederne Figur 4.2 skal foretage en månedlig opfølgning til Forsvarskommandoen på opgaver og økonomi. På trods af, at nogle niveau II-myndigheder foretager en samlet opfølgning på opgaver og økonomi, det vil sige, at myndigheden forholder sig til, om opgaveløsningen står mål med den anvendte økonomiske ressource, fremsendes denne opfølgning ikke samlet til Forsvarskommandoen. Opfølgning på opgaver fremsendes til Operationsstaben og Planlægningsstaben, mens opfølgning på økonomi fremsendes til Økonomistaben. Der sikres således ikke i dag en samlet opfølgning på opgaver og tilknyttede ressourcer. Den økonomiske opfølgning sker fortrinsvist i forhold til finansrammerne. Det vil sige, at opfølgningen på, om myndighederne overholder deres trækningsret på de funktionelle tjenester, eksempelvis om de forbruger mere ammunition end forudsat, ikke følges i samme omfang. 4.2. Vurdering af forsvarets nuværende økonomistyring McKinsey & Companys analyse og vurdering af forsvarets økonomistyring tager udgangspunkt i fem delelementer, der vedrører den økonomiske styringsproces fra start til slut. Nedenstående figur 4.2. illustrerer den overordnede vurdering af forsvarets økonomistyring ud fra disse delelementer. Figur 4.2 viser, at der på alle delelementer er mulighed for forbedring af forsvarets økonomistyring. Analysen af de enkelte elementer gennemgås nedenfor. Figur 4.2 Figur 4.2 4.2 Overordnet vurdering af forsvarets af forsvarets økomonistyring økomonistyring 1 2 3 4 5 Kilde: Briefing ved Niels Gotfredsen d. 17 Januar, Team analyse 4.2.1. Entydige key performance indicators og ansvarsfordeling Flere af de opgaver, som forsvaret i dag melder ud til de underliggende myndigheder i årsprogrammet, er ikke koblet til klare krav, vilkår og kriterier for opgavens udførelse, herunder klart definerede nøgle- og måltal samt en økonomisk ramme til formålet. Dette kan ikke mindst tilskrives, at der i flere tilfælde ikke er en 1:1 sammenhæng mellem opgaven og anvendte ressourcer, idet den kapacitet, der er nødvendig for at løse en given opgave, løser flere opgaver samtidig. Som eksempel kan nævnes F-16 flyene, der under samme flyvning kan have opgaver i relation til afvisningsberedskab, rekognisering, støtte til styrkeproduktion i hæren og søværnet mv. I sådanne tilfælde, hvor flere opgaver løses samtidig, er det ikke 28 Entydige KPI’er og ansvarsfordeling Sammenhængende planlægning og budgetlægning Fokuseret opfølgning og evaluering af dremdrift Klare beslutningsregler Sammenhæng imellem budgetansvar og ansvar for aktiveter, der driver ressourcetræk. God praksis / gode værktøjer · Klart definerede og sammenhængendende operative økonomiske KPI’er · KPI’er koblet til de strategiske mål og kaskaderet ned gennem organisationen med klar ejerskab på hvert niveau · Konkrete mål fastsat for hver KPI. · Sammenhængende operativ planlægning og budgetlægning på det rette detalje- niveau med henblik på at sikre et solidt beslutningsgrundlag · Budget, er giver et samlet overblik over organisationen, og som baseres på konkrete operative- og økonomiske mål · Effektive planlægnings- og budgetprocesser · Systematisk og samlet rapportering for både operationel og økonomisk opfølgning · Fokus på identificere fremadrettet handlinger i lyset af fremdrift på operative mål og økonomisk afløb · Entydige økonomiske beslutningsmandater · Entydige processer for eskalering · Klare krav til beslutningsgrundlag · Gennemsigtighed i sammenhæng mellem aktiviteter og ressourcetræk · Incitament til effektiv ressourceudnyttelse · Mulighed for at påvirke ressourcetrækket. Utilstrækkeligt Forbedringspotentiale God Meget god
muligt at koble omkostninger forbundet med flyvning til netop én type opgave. Der henvises til kapitel 5 vedrørende styrket sammenhæng mellem opgaver, aktiviteter og omkostninger. Konsekvensen af, at der ikke altid er en entydig kobling mellem operative mål, nøgletal og ressourcer, er, at den enkelte myndighed i vidt omfang selv kan fastsætte kravene til opgaveløsningen og dermed også selv fastlægger behovet for træk på de funktionelle tjenester, eksempelvis materielbehov mv. Dermed svækkes Forsvarskommandoens mulighed for at prioritere forsvarets samlede ressourceanvendelse. 4.2.2. Sammenhængende planlægning og budgetlægning Analysen viser ligeledes, at der er behov for en styrket, central prioritering af operative opgaver og økonomiske rammer. Det gælder bl.a. i koblingen mellem den kortsigtede, mellemlange og langsigtede planlægning. Eksempelvis vil planlægningen af de operative kommandoers styrkeproduktion, der sker over en flerårig horisont, blive forbedret, såfremt der er sikkerhed for den økonomiske ramme mere end blot et år frem. Forsvarskommandoen har i marts 2011 truffet beslutning om, at årsprogrammet og den flerårige planlægning fremadrettet skal samles, således at der udarbejdes et budget for driftsåret samt fire budgetoverslagsår. Parallelt hermed skal der udarbejdes langsigtede kapacitetsplaner for materiel, etablissement og IT. Det er hensigten, at det nye flerårige budget- og planlægningsværktøj skal være udarbejdet primo 2012. Ligeledes er der behov for en øget kobling mellem operative opgaver og økonomiske rammer, således at rammerne meldes ud i tilknytning til de prioriterede opgaver og ikke alene på baggrund af sidste års rammer. Der henvises til kapitel 5 vedrørende styrket sammenhæng mellem opgaver, aktiviteter og omkostninger. Dette vil mindske risikoen for over- eller underbudgettering i den enkelte myndighed samt øge muligheden for en hensigtsmæssig ressourceanvendelse på tværs af forsvaret. 4.2.3. Fokuseret opfølgning og evaluering af fremdrift Den manglende samlede opfølgning på operative opgaver og tilknyttede ressourcer vanskeliggør en nødvendig løbende prioritering af de operative kommandoers ressourceanvendelse. Der er derfor behov for, at der foretages en samlet operativ og økonomisk opfølgning samt vurdering, herunder at der i Forsvarskommandoen etableres et samlet opfølgningsregime, der lever op til krav i Operations-, Planlægnings- og Økonomistaben. 4.2.4. Klare beslutningsregler Idet den ét-årige og den flerårige planlægning hidtil har været adskilt, har der ikke været etableret klare beslutningsregler for eksempelvis operative opgaveændringer med økonomiske konsekvenser. Dette har blandt andet har resulteret i, at niveau II-myndighederne ikke ved hvilken stab i Forsvarskommandoen, de skal rette deres henvendelse til. Desuden har fraværet af klare beslutningsregler resulteret i, at der er tilfælde, hvor eksempelvis økonomiske konsekvenser ikke belyses tilstrækkeligt forud for beslutninger. Ligeledes viser analysen, at der ikke er udarbejdet klare regler for beslutningsprocesser for ændringer i de økonomiske rammer, herunder i forbindelse med forelæggelse af beslutningsoplæg til forsvarets ledelse. Dette resulterer i varierende kvalitet i beslutningsoplæg og medfører en meget tidskrævende proces med at udarbejde dokumentation og gennemføre godkendelsesprocesser. Dette kan i sidste ende være hæmmende for aktiviteter og produktion. 4.2.5. Sammenhæng mellem budgetansvar og ansvar for aktiviteter, der driver ressourcetræk Den manglende sammenhæng mellem den, der beslutter, og den, der betaler – eksempelvis i forbindelse med operative beslutningers konsekvens for materieldrift – vurderes at være problematisk. Den manglende sammenhæng fører således til, at de operative kommandoer ikke har noget entydigt økonomisk incitament til at tilpasse efterspørgslen af materiel, etablissement og IT, hvilket kan føre til suboptimal ressourceprioritering i betydeligt omfang. Analysen illustrerer således, at hovedparten af omkostningerne i forbindelse med en operativ beslutning (der træffes af den operative kommando), eksempelvis en ekstra øvelsesdag, vedrører træk på materieldriften (drivmidler og am- 29
Page 1 and 2: Juni 2012 Effektiviseringer og bedr
Page 3: Effektiviseringer og bedre økonomi
Page 6 and 7: 1.2 Effektiviseringsprovenuer De es
Page 8 and 9: Endvidere bemærkes det, at udvalge
Page 10 and 11: 1.7 Udvalgets samlede vurdering Der
Page 12 and 13: • Forsvaret forenkler princippern
Page 14 and 15: McKinsey & Company anbefaler, at de
Page 16 and 17: 2.11 Ansættelses- og kontraktforme
Page 18 and 19: grupper på godt 3 pct. Forsvarets
Page 20 and 21: 3. Kortlægning af forsvarets organ
Page 22 and 23: Tabel 3.4 Forsvarets samlede intern
Page 24 and 25: 24 2 Styring: En opsplitning skal f
Page 26 and 27: 4. Forsvarets økonomistyring 4.0.
Page 30 and 31: munition mv.) hos Forsvarets Materi
Page 32 and 33: Den indledende fase omfatter Forsva
Page 34 and 35: 5. Sammenhæng mellem opgaver, akti
Page 36 and 37: Figur 5.1 Aktivitetsniveauer for st
Page 38 and 39: 5.4 Implementering og videre analys
Page 40 and 41: 6. Indkøb 6.0 Sammenfatning Forsva
Page 42 and 43: Figur 6.2 • Der konstateres gener
Page 44 and 45: Figur 6.3 Forløb og forventede bes
Page 46 and 47: Tabel 6.6 Provenuskøn for indfasni
Page 48 and 49: nødvendigt. Der estimeres i analys
Page 50 and 51: at tiltaget ikke medfører reduktio
Page 52 and 53: 8. Materielvedligeholdelse 8.0 Samm
Page 54 and 55: a) Når der sammenlignes med nøgle
Page 56 and 57: indikerende effektiviseringsmål p
Page 58 and 59: 9.2 Analysens resultater Der er i a
Page 60 and 61: 10. Forsvarets ydelser på sundheds
Page 62 and 63: Figur 10.1 Udbud af sundhedsydelser
Page 64 and 65: 10.4 Udlicitering Som et alternativ
Page 66 and 67: 11. Forsvarets HR-administration 11
Page 68 and 69: Omvendt er forsvaret med sine ca. 2
Page 70 and 71: Det vurderes, at disse ydelser frem
Page 72 and 73: deling, men der er behov for en val
Page 74 and 75: 11.11 Sammenfatning af effektiviser
Page 76 and 77: og flyvevåbnet. De funktionelle tj
Page 78 and 79:
gjort, at der er et reelt behov for
Page 80 and 81:
vurdering af forsvarets behov, elle
Page 82 and 83:
Det fremgår af figur 13.2, at pers
Page 84 and 85:
Niveauet for forsvarets merudgifter
Page 86 and 87:
14. Tjenestemandspension 14.0 Samme
Page 88 and 89:
Det fremgår af tjenestemandspensio
Page 90 and 91:
14.3 Værdien af tjenestemandspensi
Page 92 and 93:
15. Uddannelser i forsvaret 15.0 Sa
Page 94 and 95:
Det fremgår af tabel 15.2, at indk
Page 96 and 97:
I 2000 blev det besluttet at reform
Page 98 and 99:
15.3.2 Fremadrettet anvendelse af c
Page 100 and 101:
16. Lønudvikling og faste tillæg
Page 102 and 103:
16.2 Analyse af faste tillæg og en
Page 104 and 105:
Tillægget blev som nævnt oprindel
Page 106 and 107:
Udvalgets vurdering Udvalget vurder
Page 108 and 109:
17. Arbejdstid og midlertidig tjene
Page 110 and 111:
Forbruget af arbejdstidskomponenter
Page 112 and 113:
Eksemplerne i tabel 17.4 viser, at
Page 114 and 115:
Det bemærkes, at forsvarets procen
Page 116 and 117:
I figur 17.3 er vist den i analysen
Page 118 and 119:
18. Særlige fastholdelsestiltag 18
Page 120 and 121:
Forsvaret har generelt set et lavt
Page 122 and 123:
ør forskellige muligheder for udle
Page 124 and 125:
124
show all

Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?