Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Det fremgår af tabel 15.2, at indkomstniveauet for udvalgte uddannelser i forsvaret, dvs. de grundlæggende officersuddannelser, sergentuddannelsen og militære lærlinge, er væsentligt højere end på de øvrige civile uddannelser, der sammenlignes med. Tabel 15.2 viser således, at lønniveauet på de grundlæggende officersuddannelser, som er akkrediterede som professionsbacheloruddannelser, er ca. 60 pct. højere end i politiet og ca. 4 gange så høj som på de professionsbacheloruddannelser, der udelukkende får SU (fx sygeplejersker og lærere). Tilsvarende tjener militære lærlinge årligt ca. 100.000 kr. eller ca. 60 pct. mere end håndværkerelever i den civile sektor. Der vurderes ikke at være indhold eller andre forhold vedrørende uddannelserne, der kan begrunde disse forskelle i aflønningsform og/eller lønniveau. For forsvarets rekruttering gælder dog det forhold, at personellet til de grundlæggende uddannelser i visse tilfælde rekrutteres fra anden tjeneste i forsvaret, hvor der oppebæres løn. Tabel 15.3 viser indhold, længde mv. for de i analysen udvalgte uddannelser i forsvaret. Tabel 15.3 Indhold, længe, årsværksforbrug og samlet lønudgift for udvalgte uddannelser i forsvaret Uddannelse Militære lærlinge Sergentelever Officerselever Som det fremgår af tabel 15.3, er der samlede lønudgifter til de pågældende uddannelser på godt 350 mio. kr. årligt. Analysen viser endvidere, at elever på de udvalgte uddannelser i forsvaret er kendetegnet ved at være forholdsvis unge, og at en forholdsvis høj andel – når der ses bort fra officersuddannelserne – har en lav uddannelsesmæssig baggrund forud for optagelse, jf. tabel 15.4. 94 Indhold 4 mdr. basisuddannelse Der indgår desuden typisk en periode med gavntjeneste og deltagelse i internationale operationer. 4 mdr. basisuddannelse, 3-8 mdr. sergentuddannelse. Efterfølges ofte af en specialisering - 4 mdr. basisuddannelse. - 4-9 mdr. kadetaspirantudannelse - 17-44 mdr. officersuddannelse, 1. del (GRO I) - 12-21 mdr. officersuddannelse, 2. del (GRO II) - Kan efterfølges af specialisering Samlet længe (mdr.) Årsværksforbrug Samlet lønudgift til personer under uddannelse (Mio. kr., 2013-l) 36-48 362 ÅV 89 3-8 377 ÅV 85 48-69 647 ÅV 184 I alt 1.386 358
Tabel 15.4 Baggrund for optagne på udvalgte uddannelser Uddannelse Gennemsnitsalder for optagelse (år) Andel med gymnasial baggrund (pct.) Forsvarets uddannelser Officer 23,8 97 Sergent 22,8 59 Konstabe 21,5 41 Udvalgte professionsuddannelser Politi 25,1 78 Sygeplejerske 25,0 76 Pædagog 26,9 53 Lærer 25,4 82 Øvrige udvalgte uddannelser Redder 25,8 44 Træfag 20,0 11 Anm.: Data vedr. forsvarets uddannelser er opgjort for 2010, mens data for de to øvrige grupper af uddannelser er opgjort for perioden 2004-2008. Kilde: ”Et professionelt og veldrevet dansk politi”, Udvalget for en budgetanalyse af politiet 2009-2010 og egne beregninger. Rekrutteringshensyn er ofte blevet nævnt som den væsentligste hindring for ændring af indkomstforholdene ved forsvarets uddannelser. Tabel 15.5 sammenholder antallet af ansøgere med optaget for officersuddannelsen samt for seks øvrige uddannelser (politiet, sygeplejerske, pædagog, lærer, redder og træfag) i perioden 2004-2008. Tabel 15.5 Ratio mellem ansøgere og optagne for udvalgte uddannelser, 2004-2008 2004 2005 2006 2007 2008 Gns. Officer i hæren 4,0 4,8 5,0 3,1 3,6 4,1 Udvalgte professionsuddannelser Politi 5,7 3,9 3,0 3,3 3,6 3,9 Sygeplejerske 2,4 2,8 2,5 2,3 1,8 2,4 Pædagog 1,6 1,9 2,0 1,6 1,4 1,7 Lærer 2,2 2,1 2,1 2,0 1,8 2,1 Øvrige udvalgte uddannelser Redder 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Træfag 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Anm: Gennemsnittene er ikke vægtede. Kilde: ”Et professionelt og veldrevet dansk politi”, Udvalget for en budgetanalyse af politiet 2009-2010 og egne beregninger. Tabel 15.5 viser, at der på officersuddannelsen i hæren i den undersøgte periode i gennemsnit var 4,1 gange så mange ansøgere som optagne elever. Antallet af ansøgere i forhold til optagne elever var endvidere klart højere på officersuddannelsen end på nogle af de andre seks undersøgte uddannelser. Samme periode er karakteriseret som højkonjunktur med lav ledighed og deraf følgende risiko for rekrutteringsudfordringer. Der eksisterer så vidt vides ikke specifik forskning vedrørende sammenhængen mellem indkomstniveauet under uddannelse og unges uddannelsesvalg. I tre nyere danske undersøgelser af unges uddannelsesvalg 12 er det imidlertid en gennemgående konklusion, at den væsentligste drivkraft bag valget af uddannelse er faglig interesse. I disse undersøgelser er effekten af den forventede indkomst efter endt uddannelse også undersøgt, men konklusionerne er ikke entydige. Der er således ikke noget klart billede af, hvordan økonomiske incitamenter påvirker uddannelsesvalg. 12 AKF, 2008 ”Professionsbacheloruddannelserne – de studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre”, Capacent Epinion, 2008 ”Analyse af den faldende søgning til professionsbacheloruddannelserne” og Capacent Epinion, 2008 ”Valg og fravalg af lærer- pædagog- sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen”. 95
Page 1 and 2:
Juni 2012 Effektiviseringer og bedr
Page 3:
Effektiviseringer og bedre økonomi
Page 6 and 7:
1.2 Effektiviseringsprovenuer De es
Page 8 and 9:
Endvidere bemærkes det, at udvalge
Page 10 and 11:
1.7 Udvalgets samlede vurdering Der
Page 12 and 13:
• Forsvaret forenkler princippern
Page 14 and 15:
McKinsey & Company anbefaler, at de
Page 16 and 17:
2.11 Ansættelses- og kontraktforme
Page 18 and 19:
grupper på godt 3 pct. Forsvarets
Page 20 and 21:
3. Kortlægning af forsvarets organ
Page 22 and 23:
Tabel 3.4 Forsvarets samlede intern
Page 24 and 25:
24 2 Styring: En opsplitning skal f
Page 26 and 27:
4. Forsvarets økonomistyring 4.0.
Page 28 and 29:
der ikke sker et merforbrug på de
Page 30 and 31:
munition mv.) hos Forsvarets Materi
Page 32 and 33:
Den indledende fase omfatter Forsva
Page 34 and 35:
5. Sammenhæng mellem opgaver, akti
Page 36 and 37:
Figur 5.1 Aktivitetsniveauer for st
Page 38 and 39:
5.4 Implementering og videre analys
Page 40 and 41:
6. Indkøb 6.0 Sammenfatning Forsva
Page 42 and 43:
Figur 6.2 • Der konstateres gener
Page 44 and 45: Figur 6.3 Forløb og forventede bes
Page 46 and 47: Tabel 6.6 Provenuskøn for indfasni
Page 48 and 49: nødvendigt. Der estimeres i analys
Page 50 and 51: at tiltaget ikke medfører reduktio
Page 52 and 53: 8. Materielvedligeholdelse 8.0 Samm
Page 54 and 55: a) Når der sammenlignes med nøgle
Page 56 and 57: indikerende effektiviseringsmål p
Page 58 and 59: 9.2 Analysens resultater Der er i a
Page 60 and 61: 10. Forsvarets ydelser på sundheds
Page 62 and 63: Figur 10.1 Udbud af sundhedsydelser
Page 64 and 65: 10.4 Udlicitering Som et alternativ
Page 66 and 67: 11. Forsvarets HR-administration 11
Page 68 and 69: Omvendt er forsvaret med sine ca. 2
Page 70 and 71: Det vurderes, at disse ydelser frem
Page 72 and 73: deling, men der er behov for en val
Page 74 and 75: 11.11 Sammenfatning af effektiviser
Page 76 and 77: og flyvevåbnet. De funktionelle tj
Page 78 and 79: gjort, at der er et reelt behov for
Page 80 and 81: vurdering af forsvarets behov, elle
Page 82 and 83: Det fremgår af figur 13.2, at pers
Page 84 and 85: Niveauet for forsvarets merudgifter
Page 86 and 87: 14. Tjenestemandspension 14.0 Samme
Page 88 and 89: Det fremgår af tjenestemandspensio
Page 90 and 91: 14.3 Værdien af tjenestemandspensi
Page 92 and 93: 15. Uddannelser i forsvaret 15.0 Sa
Page 96 and 97: I 2000 blev det besluttet at reform
Page 98 and 99: 15.3.2 Fremadrettet anvendelse af c
Page 100 and 101: 16. Lønudvikling og faste tillæg
Page 102 and 103: 16.2 Analyse af faste tillæg og en
Page 104 and 105: Tillægget blev som nævnt oprindel
Page 106 and 107: Udvalgets vurdering Udvalget vurder
Page 108 and 109: 17. Arbejdstid og midlertidig tjene
Page 110 and 111: Forbruget af arbejdstidskomponenter
Page 112 and 113: Eksemplerne i tabel 17.4 viser, at
Page 114 and 115: Det bemærkes, at forsvarets procen
Page 116 and 117: I figur 17.3 er vist den i analysen
Page 118 and 119: 18. Særlige fastholdelsestiltag 18
Page 120 and 121: Forsvaret har generelt set et lavt
Page 122 and 123: ør forskellige muligheder for udle
Page 124 and 125: 124
show all

Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?