Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

10.1 Baggrund
Sundhedsområdet er organiseret i Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), der er overordnet ansvarlig for det sundheds-
og idrætsfaglige område samt sanitetsområdet. FSU beskæftiger knap 370 årsværk og har samlede udgifter på ca. 280
mio. kr. årligt, herunder et omkostningstræk på ca. 80 mio. kr. fra andre enheder i forsvaret.
Sundhedsområdet i forsvaret omfatter aktiviteter i forhold til:
• Sundhedsydelser, herunder lægekonsultationer, behandling af skader, tandlægebehandlinger, kliniske undersøgelser
og helbredseftersyn.
• Opretholdelse af nationale beredskaber (fx det såkaldte Search and Rescue beredskab (SAR)) og udsendelse af
sundhedspersonel i internationale operationer.
• Sundheds-, idræts- og sanitetsfaglig uddannelse af forsvarets personel.
Analysen af sundhedsområdet er afgrænset til i altovervejende grad at omhandle nationale sundhedsydelser for
forsvarets ansatte, herunder kliniske undersøgelser, helbredseftersyn og behandlinger. Disse opgavetyper løses hovedsageligt
af sundhedsdivisionen i FSU. Sundhedsdivisionen, der i hovedtræk består af en central enhed og 5 sundhedscentre
med tilhørende 18 infirmerier, står for ca. halvdelen af FSUs samlede ressourcetræk (180 årsværk og
omkostninger for 140 mio. kr.).
Det er især to forhold, der har betydning for, at der i analysen kan identificeres potentialer for effektiviseringer på
sundhedsområdet i forsvaret:
• Serviceniveauet vedr. sundhedsydelser ligger på et meget højt niveau for alle forsvarets ansatte uafhængigt af behov.
Som eksempel har alle ansatte, herunder også civile og militært personel, der ikke står over for udsendelse, adgang
til gratis tandlægebehandling, såfremt der er akut behov herfor eller overskydende kapacitet hertil.
• Udbyderne af sundhedsydelser i forsvaret har forholdsvis lav produktivitet. Sammenlignes eksempelvis sammenlignelige
sundhedsaktiviteter per læge, ligger forsvarets læger 75 pct. lavere end det tilsvarende antal for alment
praktiserende læger.
Analysens tilgang er således dels at identificere muligheder for målretning af forsvarets sundhedsydelser til det operative
behov, dels at optimere produktivitet og effektivitet vedr. forsvarets sundhedsaktiviteter.
10.2 Målretning af ydelser
McKinsey & Company peger på muligheden for målretning af forsvarets sundhedsydelser. Ved målretning opretholdes
alle sundhedsaktiviteter for personel i direkte operative aktiviteter, herunder indkaldelse, udsendelse og hjemkaldelse
i forbindelse med operationer samt for værnepligtige, som forsvaret har sygesikringspligt for.
Omvendt vil en målretning indebære, at aktiviteter, der ikke er obligatoriske for forsvaret og/eller ikke direkte henfører
til operative aktiviteter, ikke længere skal tilbydes af forsvaret. Det gælder bl.a. lægekonsultationer og tandlægebehandling
for civilt personel, fast militært personel og personel under reaktionsstyrkeuddannelse, der ikke står over for
udsendelse til militære operationer. I McKinsey & Companys analyse lægges det således til grund, at det pågældende
personel som øvrige ansatte i staten har mulighed for selv at opsøge læge eller tandlæge i det almindelige offentlige
sundhedssystem. Dette medfører, at der med den i McKinsey & Companys analyse angivne målretning vil være lavere
aktivitet end hidtil på sundhedsområdet i forsvaret.
Figur 10.1 sammenfatter forsvarets nuværende udbud af sundhedsydelser til forsvarets personel og illustrerer hvilke
ydelser, der ikke er obligatoriske for forsvaret og/eller ikke direkte kan henføres til operative aktiviteter. Som det
fremgår ovenfor, er denne skelnen central for den af McKinsey & Company foreslåede målretning af sundhedsydelser.
61