Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet
Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet
Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Som det fremgår af tabel 14.2, er den ækvivalente bidragsprocent for tjenestemandspensionerne markant højere end<br />
det typiske niveau for arbejdsmarkedsbaserede pensionsordninger, hvor pensionsindbetalingerne sædvanligvis udgør<br />
15-18 pct. af lønnen. Bidragsprocenterne varierer fra ca. 30 pct. for de ufaglærte <strong>og</strong> faglærte til mellem ca. 40 pct. <strong>og</strong><br />
52 pct. for officererne.<br />
I forlængelse heraf kan der konstateres betydelige forskelle i kapitalværdien mellem en tjenestemandspension <strong>og</strong> den<br />
estimerede kapitalværdi, hvis de samme grupper i stedet havde anvendt en 18 pct.-overenskomstbaseret ordning.<br />
F.eks. er kapitalværdien af tjenestemandspensionen for en generalmajor på ca. 7,9 mio. kr., mens pr<strong>og</strong>nosen for pensionsformuen<br />
for samme gruppe ved en 18 pct. overenskomstbaseret ordning er ca. 2,5 mio. kr.<br />
I kolonne 6 er indsat forholdet mellem de to typer ordninger. Det fremgår her, at kapitalværdien ved en tjenestemandsordning<br />
i forhold til en overenskomstbaseret ordning varierer mellem at være knap dobbelt så høj for faglærte<br />
manuelt personel til knap fire gange så højt for generaler.<br />
De store forskelle i bidragsprocent <strong>og</strong> kapitalværdi kan grundlæggende henføres til to centrale mekanismer:<br />
1 Pensionsgivende løn udmåles på baggrund af sluttrinsplacering. Da tjenestemandspensionen udregnes som en andel<br />
af slutlønnen, mens pensionen i en opsparingsbaseret ordning afhænger af lønnen gennem hele karrieren, giver<br />
dette anledning til en væsentligt højere bidragsprocent for tjenestemandsansatte. Samme mekanisme bidrager <strong>og</strong>så<br />
til de konstaterede forskelle mellem ufaglærte grupper <strong>og</strong> officererne, idet de ufaglærte <strong>og</strong> faglærte kun har små<br />
lønstigninger gennem karrieren, mens officererne har store lønstigninger gennem karrieren.<br />
2 Tillæg af pensionsalder. Reglerne om ekstra anciennitet grundet pligtig afgangsalder bevirker som nævnt, at militært<br />
ansatte med den nuværende pligtige afgangsalder på 60 år 11 kan tillægges op til 10 ekstra pensionsår, idet opgørelsen<br />
af pensionsalderen fastlægges svarende til ansættelse indtil en alder på 70 år. Der er d<strong>og</strong> fastsat et loft for pensionsalderen<br />
på 37 år.<br />
• Dette indebærer således, at f.eks. en seniorsergent med 23 års ansættelse som tjenestemand får tillagt ekstra 10 års<br />
anciennitet ved udmålingen af tjenestemandspensionen i forbindelse med fratrædelse ved den pligtige afgangsalder<br />
på 60 år, således at den samlede pensionsalder udgør 33 år. Dermed stiger procentsatsen fra 38,5 pct. til 53,0 pct.<br />
• Den ekstra anciennitet har størst betydning for korte ansættelsesforløb, da der både bliver tillagt mest anciennitet<br />
ved korte forløb, <strong>og</strong> da den ekstra anciennitet udgør en større del af den samlede anciennitet. Chefsergenterne er<br />
den ansættelsesgruppe, der har det korteste ansættelsesforløb <strong>og</strong> dermed den højeste ækvivalente bidragsprocent.<br />
11 I forbindelse med overenskomstforhandlinger 2011 er det aftalt, at den pligtige afgangsalder forhøjes gradvist<br />
fra 2019, således at den i 2022 er 62 år.<br />
89