Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

More documents

Recommendations

Info

3. Kortlægning af forsvarets organisering og ressourceforbrug 3.0. Sammenfatning Analysen kortlægger forsvarets forbrug og bevillinger fordelt på underliggende myndigheder og på udgiftsarter samt forsvarets organisation, hovedformål, budgetlægning, budgetstruktur mv. På baggrund af kortlægningen af forsvarets budgetstruktur foreslås i analysen en ny bevillingsstruktur for forsvaret. Den nye bevillingsstruktur har bl.a. til formål at skabe øget gennemsigtighed, give bedre mulighed for opfølgning på forsvarets bevillinger og forbrug og sikre bedre styrings- og prioriteringsmuligheder. 3.1. Forsvarets økonomi Der er på forsvarsområdet tradition for indgåelse af flerårige forlig. Det nuværende forsvarsforlig dækker perioden 2010-2014. Tabel 3.1 viser den samlede forsvarsøkonomi i perioden 2005-2014. Tabel 3.1 Regnskab/finanslovsbevilling (netto) for hovedområde 1-3 på § 12. Forsvarsministeriet i 2005-2014 (mio. kr., 2013-pl) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Regnskab/ 21.760,7 23.980,2 22.893,8 23.773,4 21.791,1 22.921,0 23.368,4 23.138,0 23.004,8 22.996,1 bevilling Anm.: I tabellen er medtaget alle hovedkonti fra hovedområde 1-3 på § 12. Forsvarsministeriet undtaget indtægter fra § 12.21.09. Isafgifter fra skibe og havne. Endvidere er medtaget § 35.11.31. Reserve til forsvaret, jf. forsvarsforliget 2010-2014. Der er anvendt regnskabstal for perioden 2005-2010 og budgettal for perioden 2011-2014. Kilde: Statsregnskabet 2005-2010 og finansloven for 2011 og 2012. I forligsperioden 2010-2014 er forsvarsbudgettet på ca. 23,2 mia. kr. årligt (2013-pl) i gennemsnit. Forsvaret blev i forligsperioden tilført en årlig merbevilling på i alt 700,0 mio. kr. (2010-pl) fordelt med en årlig merbevilling på 600,0 mio. kr. (2010-pl) på finanslovens § 12. og en årlig merbevilling på 100,0 mio. kr. (2010-pl) på finanslovens § 35. I 2010 havde forsvaret 2 et mindreforbrug på ca. 500 mio. kr. (2010-pl) i forhold til bevillingen, og i 2011 havde forsvaret et mindreforbrug på ca. 1,3 mia. kr. (2011-pl) i forhold til den på finansloven afsatte bevilling. Den samlede opsparing for forsvaret var primo 2012 på i alt ca. 1,8 mia. kr. (2012-pl). 2 Her defineret som alle hovedkonti under hovedområde 1-3 på § 12. Forsvarsministeriet undtagen indtægter fra § 12.21.09. Isafgifter fra skibe og havne., jf. også tabel 3.1. 20
Det bemærkes, at der er større variationer mellem årene i perioden 2005-2010, hvor der er anvendt regnskabstal, end i årene 2011-2014, hvor der er anvendt budgettal. Variationer mellem årene skyldes endvidere bl.a., at der i forligsperioden 2005-2009 var opført en bevilling til internationale operationer på finanslovens generelle reserver på § 35, som er blevet udmøntet med forskellige beløb i de enkelte år. Hovedparten af forsvarets samlede udgifter afholdes fra § 12.21.01. Forsvarskommandoen (driftsbevilling), jf. tabel 3.2. Den øvrige del af forsvarsbudgettet vedrører bl.a. Hjemmeværnet, Forsvarets Efterretningstjeneste og udgifter til NATO. Tabel 3.2 Finanslovsbevilling for § 12.21.01. Forsvarskommandoen (driftsbevilling) i perioden i 2005-2014 (mio. kr., 2013-pl) Bevilling 18.662.40 Kilde: Diverse finanslove 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 18.421,56 19.225,26 19.299,96 19.586,98 19.336,49 20.543,06 20.995,71 21.187,29 21.212,53 Forsvarskommandoens driftsbevilling er kendetegnet ved at være statens største driftshovedkonto. De derefter følgende største driftshovedkonti i staten er til sammenligning politiet og anklagemyndigheden (ca. 8,6 mia. kr. årligt), SKAT (ca. 3,6 mia. kr. årligt), Kriminalforsorgen (ca. 2,7 mia. kr. årligt) og udenrigstjenesten (ca. 1,9 mia. kr. årligt). Forsvarskommandoen disponerer yderligere bl.a. over § 12.21.02. Materielinvesteringer (anlægsbev.) (bevilling på 211,5 mio. kr. i 2012) og § 12.21.13 Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder (anlægsbev.) (bevilling på 260,6 mio. kr. i 2012). Forsvarskommandoen fordeler den samlede finanslovsbevilling til Forsvarskommandoens underliggende myndigheder og rammer. Tabel 3.3 viser fordelingen af bevilling i 2012 i forsvarets interne budget for de største myndigheder og rammer under Forsvarskommandoen. Tabel 3.3 Fordelingen af bevilling i 2012 i forsvarets interne budget for de største myndigheder og rammer under Forsvarskommandoen (mio. kr., 2013-pl) Myndighed/ramme Budget 2012 Hærens Operative Kommando 4.059,44 Søværnets Operative Kommando 1.654,01 Flyvertaktisk Kommando 2.251,19 Forsvarets Personeltjeneste 1.755,21 Forsvarets Materieltjeneste 1.158,13 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 681,58 Etablissementsdrift og bygningsvedligehold 1.200,84 Materieldrift 3.277,87 Materielanskaffelser 3.262,59 Øvrige 2.069,03 I alt 21.369,90 Kilde: Forsvarskommandoens årsprogram 2012, 0. rettelse. Hærens Operative Kommando er den største underliggende myndighed under Forsvarskommandoen med et årligt budget på ca. 4 mia. kr. i 2012, hvoraf langt størstedelen vedrører lønsum. Opdeling af bevillinger afspejler forsvarets organisatoriske opdeling af operative opgaver i de operative kommandoer (herunder Hærens Operative Kommando) og støtteopgaver i de funktionelle tjenester (herunder Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste), jf. uddybning nedenfor. Nedenstående tabel 3.4 viser udviklingen i Forsvarskommandoens interne budget i perioden 2008-2011 fordelt på udgiftsarter. For årene 2008-2010 er endvidere medtaget årets forbrug. 21
Page 1 and 2: Juni 2012 Effektiviseringer og bedr
Page 3: Effektiviseringer og bedre økonomi
Page 6 and 7: 1.2 Effektiviseringsprovenuer De es
Page 8 and 9: Endvidere bemærkes det, at udvalge
Page 10 and 11: 1.7 Udvalgets samlede vurdering Der
Page 12 and 13: • Forsvaret forenkler princippern
Page 14 and 15: McKinsey & Company anbefaler, at de
Page 16 and 17: 2.11 Ansættelses- og kontraktforme
Page 18 and 19: grupper på godt 3 pct. Forsvarets
Page 22 and 23: Tabel 3.4 Forsvarets samlede intern
Page 24 and 25: 24 2 Styring: En opsplitning skal f
Page 26 and 27: 4. Forsvarets økonomistyring 4.0.
Page 28 and 29: der ikke sker et merforbrug på de
Page 30 and 31: munition mv.) hos Forsvarets Materi
Page 32 and 33: Den indledende fase omfatter Forsva
Page 34 and 35: 5. Sammenhæng mellem opgaver, akti
Page 36 and 37: Figur 5.1 Aktivitetsniveauer for st
Page 38 and 39: 5.4 Implementering og videre analys
Page 40 and 41: 6. Indkøb 6.0 Sammenfatning Forsva
Page 42 and 43: Figur 6.2 • Der konstateres gener
Page 44 and 45: Figur 6.3 Forløb og forventede bes
Page 46 and 47: Tabel 6.6 Provenuskøn for indfasni
Page 48 and 49: nødvendigt. Der estimeres i analys
Page 50 and 51: at tiltaget ikke medfører reduktio
Page 52 and 53: 8. Materielvedligeholdelse 8.0 Samm
Page 54 and 55: a) Når der sammenlignes med nøgle
Page 56 and 57: indikerende effektiviseringsmål p
Page 58 and 59: 9.2 Analysens resultater Der er i a
Page 60 and 61: 10. Forsvarets ydelser på sundheds
Page 62 and 63: Figur 10.1 Udbud af sundhedsydelser
Page 64 and 65: 10.4 Udlicitering Som et alternativ
Page 66 and 67: 11. Forsvarets HR-administration 11
Page 68 and 69: Omvendt er forsvaret med sine ca. 2
Page 70 and 71:
Det vurderes, at disse ydelser frem
Page 72 and 73:
deling, men der er behov for en val
Page 74 and 75:
11.11 Sammenfatning af effektiviser
Page 76 and 77:
og flyvevåbnet. De funktionelle tj
Page 78 and 79:
gjort, at der er et reelt behov for
Page 80 and 81:
vurdering af forsvarets behov, elle
Page 82 and 83:
Det fremgår af figur 13.2, at pers
Page 84 and 85:
Niveauet for forsvarets merudgifter
Page 86 and 87:
14. Tjenestemandspension 14.0 Samme
Page 88 and 89:
Det fremgår af tjenestemandspensio
Page 90 and 91:
14.3 Værdien af tjenestemandspensi
Page 92 and 93:
15. Uddannelser i forsvaret 15.0 Sa
Page 94 and 95:
Det fremgår af tabel 15.2, at indk
Page 96 and 97:
I 2000 blev det besluttet at reform
Page 98 and 99:
15.3.2 Fremadrettet anvendelse af c
Page 100 and 101:
16. Lønudvikling og faste tillæg
Page 102 and 103:
16.2 Analyse af faste tillæg og en
Page 104 and 105:
Tillægget blev som nævnt oprindel
Page 106 and 107:
Udvalgets vurdering Udvalget vurder
Page 108 and 109:
17. Arbejdstid og midlertidig tjene
Page 110 and 111:
Forbruget af arbejdstidskomponenter
Page 112 and 113:
Eksemplerne i tabel 17.4 viser, at
Page 114 and 115:
Det bemærkes, at forsvarets procen
Page 116 and 117:
I figur 17.3 er vist den i analysen
Page 118 and 119:
18. Særlige fastholdelsestiltag 18
Page 120 and 121:
Forsvaret har generelt set et lavt
Page 122 and 123:
ør forskellige muligheder for udle
Page 124 and 125:
124
show all

Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?