Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet
Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet
Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6.1 Baggrund<br />
Forsvarets forbrug på indkøb var i 2010 ca. 7 mia. kr., hvilket svarer til godt 1/3 af forsvarets samlede årlige udgifter<br />
på ca. 21 mia. kr.<br />
Organisatorisk er indkøb i forsvaret spredt over flere myndigheder, hvoraf Forsvarets Materieltjeneste (FMT) <strong>og</strong><br />
Forsvarets Bygnings- <strong>og</strong> Etablissementstjeneste (FBE) foretager hovedparten af forsvarets indkøb med henholdsvis<br />
4,2 mia. kr. <strong>og</strong> 1,6 mia. kr. i 2010, mens andre myndigheder, herunder de tre værn <strong>og</strong> Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste<br />
(FKIT), foretager det resterende indkøb.<br />
I figur 6.1 er det samlede indkøb på ca. 7 mia. kr. i 2010 opdelt på de indkøbskategorier, der er anvendt i McKinsey &<br />
Companys analyse.<br />
Figur 6.1<br />
Figur 6.1<br />
Nedbrydning af forsvarets indkøb på på katagorier kategorier<br />
Indkøbsordrer 2010 i DeMars, mia. kr.<br />
Indkøbsordrer 2010 i DeMars, mia. kr.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
Kategori Indkøb<br />
Civile varer 1,3<br />
Civile tjenesteydelser 1,0<br />
Drift <strong>og</strong> vedligehold af<br />
bygning <strong>og</strong> arealer<br />
Drift of vedligehold<br />
af kapaciteter<br />
Militær udrustning<br />
<strong>og</strong> ammunition<br />
Andre indkøbsordrer 2,0<br />
Total indkøb 7,0<br />
Kilde: FKIT, DeMars, Team kategorisering<br />
1,0<br />
Som det fremgår af figur 6.1, udgør civile varer, tjenesteydelser <strong>og</strong> indkøb vedr. bygningsdrift ca. halvdelen af forsvarets<br />
samlede indkøb.<br />
6.2 Analysens resultater<br />
1,0<br />
0,9<br />
Kilde: FKIT, DeMars, Team kategorisering<br />
46%<br />
26%<br />
28%<br />
Beskrivelse<br />
▪ Varer der <strong>og</strong>så aftages af civile<br />
virksomheder, fx drivmidler <strong>og</strong> fødevarer<br />
▪ Tjenesteydelser der <strong>og</strong>så købes af civile<br />
virksomheder, fx konsulentydelser<br />
▪ Indkøb direkte forbundet med drift <strong>og</strong><br />
vedligehold af bygningsmasse samt<br />
tilhørende områder, fx husleje, el <strong>og</strong> vand<br />
▪ Indkøb forbundet med drift <strong>og</strong> vedligehold<br />
af kapaciteter, fx reservedele<br />
▪ Specifik militær udrustning samt våben <strong>og</strong><br />
tilhørende ammunition<br />
▪ Indkøb af andet end varer <strong>og</strong> tjenesteydelser<br />
samt uspecificeret indkøb <strong>og</strong> indkøb konteret<br />
som ”diverse” <strong>og</strong> indkøb på ikke anvendte<br />
varegrupper<br />
Det undersøges først, om der for de enkelte varekategorier er indikatorer, der tyder på, at der vil kunne opnås <strong>bedre</strong><br />
priser ved en ændret indkøbsadfærd. Hver varekategori analyseres således i forhold til erfaringer fra sammenlignelige<br />
virksomheder, forsvarets bedste praksis, intern prisvariation på varer købt i forsvaret mv.<br />
Derefter sammenholdes de varespecifikke observationer med en mere generel, tværgående analyse af forhold vedr.<br />
forsvarets indkøb, der har betydning for alle varekategorier. Således analyseres det, i hvilket omfang forsvaret anvender<br />
rammeaftaler, hvordan forsvarets indkøb er organiseret mv.<br />
Der er i forhold til en række generelle indikatorer for god praksis på indkøbsområdet et betydeligt forbedringspotentiale<br />
i forsvaret, herunder på følgende områder:<br />
• Forsvarets indkøb af især civile varer er spredt ud på mange små leverandører, hvilket kan være et udtryk for, at<br />
volumenrelaterede rabatter ikke er udnyttet.<br />
41
Change language