Effektiviseringer og bedre økonomistyring - Forsvarsministeriet

Eksemplerne i tabel 17.4 viser, at der gennem en mere økonomisk hensigtsmæssig og ensartet administration i forhold
til arbejdstid kan realiseres et provenu. Dette vil for eksempel kunne opnås ved øget information om god administration
for relevante chefer samt styrket opfølgning på administration af reglerne fra centralt hold, fx fra Forsvarets
Personeltjeneste eller Forsvarskommandoen.
17.2.2 Ledelsesfokus vedr. arbejdstid
Endvidere viser analysen, at de undersøgte myndigheder, der har nedbragt udgifter til arbejdstidskomponenter over
tid, alle understreger behovet for styrket ledelsesfokus vedr. arbejdstid. Dette vurderes i analysen at være en væsentlig
forudsætning for mere hensigtsmæssig økonomisk administration af reglerne.
I analysen er analyseret Forsvarets Personeltjeneste (FPT), Hærens Operative Kommando (HOK) og Forsvarets
Regnskabstjeneste (FRT), der alle har nedbragt udgifter til arbejdstidskomponenter over tid.
FPT har aktivt søgt at nedbringe forbruget af arbejdstidskomponenter med udgangspunkt i følgende tiltag:
• Indskærpelse af, at over- og merarbejde kun kan ske med den pågældendes chefs godkendelse.
• Centralisering af midlerne til udbetaling af variable ydelser, således at de enkelte sektioner som udgangspunkt ikke
har et budget til udbetaling af over- og merarbejde. Midlerne skal således findes/indhentes centralt i de tilfælde, hvor
udbetaling er nødvendig.
• Øget ledelsesmæssigt fokus på, at de udmeldte økonomiske rammer til de resterende variable ydelser overholdes,
da det indgår som en del af bedømmelsen af de enkelte chefer, om de har overholdt de udmeldte rammer.
FRT har nedbragt forbruget til arbejdstidskomponenter gennem en reorganisering:
• Organisationsændringen har haft til formål at styrke muligheden for tværgående prioritering af medarbejderressourcer
i organisationen.
• I det konkrete eksempel blev to afdelinger lagt sammen under én afdelingsleder, hvilket medførte en mere smidig
anvendelse af medarbejdere i perioder, hvor et kontor var under tidsmæssigt pres, mens et andet havde en periode
med mindre arbejdspres.
• Oprindeligt ville der ikke være blevet flyttet ressourcer fra et kontor til et andet, men grundet fælles organisatorisk
tilhørsforhold er praksis nu ændret, således at medarbejderne i perioder med spidsbelastninger anvendes der, hvor
der er størst behov.
Et øget ledelsesfokus vil kunne fremmes i sammenhæng med en øget information om god administration af arbejdstidsregler
for relevante chefer samt styrket opfølgning på administration af reglerne fra centralt hold, jf. ovenfor.
Information og opfølgning vil kunne suppleres med en systematisk gennemgang af mulighederne for at prioritere
medarbejderressourcer på tværs af enheder i de enkelte myndigheder i forsvaret.
Det vurderes samlet hensigtsmæssigt, at ovenstående tiltag, herunder chefgodkendelse af over-/merabejde og sikring
af muligheden for at kunne prioritere medarbejderressourcer på tværs af enheder, gennemføres i øvrige myndigheder
i forsvaret. En systematisk gennemgang af forsvarets myndigheder i forhold til ovenstående tiltag vil kunne medføre
mere hensigtsmæssig adfærd i forhold til arbejdstid og et tilhørende provenu.
17.2.3 Brug af afspadsering
Øget anvendelse af afspadsering kan være forbundet med mere hensigtsmæssig adfærd i forhold til arbejdstid, fx hvis
opsparet arbejdstid fra spidsbelastningsperioder afspadseres i perioder med mindre arbejdspres. Analysen af afspadsering
viser betydelig variation i anvendelse af afspadsering mellem sammenlignelige niveau III/ansvar 4-myndigheder
(samme myndigheder som vist i tabel 17.5), hvilket indikerer potentiale for mere hensigtsmæssig adfærd.
Der er i forlængelse heraf beregnet mindreudgifter, hvis de undersøgte niveau III/ansvar 4-myndigheder havde lige så
112