November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
98<br />
ved siden <strong>af</strong> deres far og mor. Jeg<br />
spurgte børnene, hvad de mere end<br />
noget andet i verden kunne tænke sig<br />
lige nu. Den ældste søn sagde: »Hvis<br />
blot vi alle kunne komme tilbage til<br />
<strong>Kirke</strong>n som familie, ville vi blive så<br />
lykkelige – så taknemmelige.« Vi fortalte<br />
dem, hvor meget Frelseren<br />
havde brug for dem, og hvor højt han<br />
elskede dem. Vi bar vore vidnesbyrd<br />
for dem og knælede i bøn. Faderen<br />
bad. Moderen græd. Nu er de igen<br />
fuldt aktive. Børnene er stolte <strong>af</strong><br />
deres far, og de er lykkelige.<br />
Enhver far i <strong>Kirke</strong>n bør fungere som<br />
patriark i sit hjem. Han bør føre an og<br />
vejlede familien åndeligt. Han bør ikke<br />
uddelegere eller overlade sit ansvar til<br />
moderen. Han bør kalde sammen til<br />
familiebøn, familiehjemme<strong>af</strong>ten, læsning<br />
i skrifterne og lejlighedsvise samtaler<br />
med de enkelte medlemmer <strong>af</strong><br />
familien. Han er den, der beskytter,<br />
forsvarer og med mildhed irettesætter.<br />
Det er faderen, som bør lede, forene<br />
og styrke familiesammenholdet ved at<br />
tage imod Guds præstedømme og sige<br />
ja til de kald og privilegier, der er forbundet<br />
med præstedømmemyndigheden.<br />
Hans forhold til Gud og hans Søn<br />
<strong>Jesu</strong>s Kristus er et <strong>af</strong> de forbilleder,<br />
som fører hans sønner og døtre hen<br />
over revlerne på livets stormfulde hav.<br />
Hvis faderen er en sand discipel <strong>af</strong><br />
<strong>Jesu</strong>s Kristus, så følger sønnerne ham<br />
som nat følger dag. »Far, er du vågen?«<br />
For det andet: Forholdet til vores<br />
hustru – deres mor. I betragtning <strong>af</strong> alt<br />
andet, vi foretager os, kan vores<br />
behandling <strong>af</strong> vores hustru meget vel<br />
have den største indvirkning på vore<br />
sønners personlighed. Hvis en far er<br />
skyldig i på nogen som helst måde at<br />
mishandle sin ægtefælle verbalt eller<br />
fysisk, vil hans sønner lægge ham det<br />
til last – måske endog foragte ham for<br />
det. Men interessant nok følger de,<br />
når de er blevet voksne og gift, sandsynligvis<br />
det samme misbrugsmønster<br />
over for deres hustru. I vores samfund<br />
er der et presserende behov for<br />
fædre, som respekterer deres egen<br />
hustru og behandler dem med blid og<br />
øm kærlighed.<br />
For nylig hørte jeg om en far, som i<br />
sin tåbelighed kaldte sin smukke,<br />
intelligente hustru for »dum« på den<br />
mest nedværdigende måde for en<br />
eller anden lille fejltagelse, som hun<br />
var kommet til at begå. Børnene hørte<br />
det og var flove og bange på deres<br />
mors vegne. Hun blev nedværdiget<br />
for øjnene <strong>af</strong> dem, hun elskede mest.<br />
Skønt manden sagde undskyld og<br />
hustruen tilgav ham, nærede hun stadig<br />
sårede følelser og skam efter<br />
denne urimelige oplevelse.<br />
Vi kan ikke forvente, at Herrens<br />
Ånd kan velsigne os, hvis vi bliver ved<br />
med at være vrede, ufølsomme og<br />
hårde over for vores ægtefælle. Vi kan<br />
ikke forvente, at vore sønner udvikler<br />
respekt og venlighed over for deres<br />
mor, hvis vi ikke er et godt forbillede.<br />
Præsident David O. McKay har sagt:<br />
»Det vigtigste, en far kan gøre for sine<br />
børn, er at elske deres mor« (citeret<br />
fra Theodore Hesburgh, Reader’s