November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Jeg takker himlen for troens kvinder
i vores tilværelse. En troens kvinde
elsker Herren. Hun ønsker, at han ser
det ved den måde, hun lever, ved de
ord, hun taler, ved den tjeneste, hun
yder for hans børn, ved hver eneste
handling. Hun ved, at han elsker
hende, selv om hun er ufuldkommen
og stadig forsøger at blive bedre. Hun
ved, at når hun gør sit bedste, er det
tilstrækkeligt, således som præsident
Hinckley har fortalt os. 6
En troens kvinde er velsignet ved
de trofaste mænd i sit liv, som bærer
Guds præstedømme og ærer dette
privilegium: Hendes far, biskop, ægtemand,
brødre og sønner. De værdsætter
hende og de guddommelige
gaver, som Gud har givet sin datter.
De støtter og opmuntrer, og de forstår
hendes livs store mission som
kvinde. De elsker hende, de velsigner
hende. De velsignes til gengæld af
denne troens kvinde, mens de sammen
vandrer ad livets vej. De ved,
som skriften lærer os, at »hellere to
end én ... For hvis de falder, kan den
ene hjælpe den anden op.« 7
Jeg udtrykker min taknemmelighed
for de vidunderlige troens
kvinder og store og ædle mænd og for
min elskede familie, som har opløftet
mig og inspireret mig hele mit liv. De
har især været en stor velsignelse nu,
hvor jeg har forsøgt at udfylde det
hellige hverv fra Herren som Unge
Pigers hovedpræsidentinde.
Kære brødre og søstre, vær forvisset
om min kærlighed til jer og min
store taknemmelighed over for vor
Fader i Himlen og hans elskede Søn,
Herren Jesus Kristus. Jeg vil ære og
tjene dem af hele mit hjerte for evigt
og være taknemmelig for privilegiet.
I Jesu Kristi navn. Amen. ■
NOTER
1. Luk 2:52.
2. Se L&P 112:10.
3. Se Ordsp 31:11.
4. Se Alma 5:14.
5. Se Sl 23:4.
6. Se »Kirkens kvinder«, Stjernen, jan. 1997,
s. 66.
7. Præd 4:9-10.
Lev op til din
kaldelse
ÆLDSTE HENRY B. EYRING
De Tolv Apostles Kvorum
Herren vil vejlede jer ved åbenbaring, ligesom han
kaldte jer. I skal bede i tro om åbenbaring for at vide, hvad
I skal gøre.
For ikke så længe siden henvendte
en ung mand, som jeg
ikke kendte, sig til mig på et
travlt sted. Han sagde stille, men
med stor iver: Ȯldste Eyring, jeg er
netop blevet kaldet som præsident
for ældsternes kvorum. Hvilket råd
har du til mig?« Jeg var sikker på, at
det, han havde brug for at vide og
føle, kunne jeg ikke give ham der,
hvor folk myldrede omkring os. Så
jeg sagde: »Jeg vil give dig mit råd til
generalkonferencen.«
Denne unge mand er ikke alene
med hensyn til at ønske hjælp.
Tusinder af Kirkens medlemmer over
hele jorden bliver hver uge kaldet til
at tjene, hvoraf mange af dem er
nyomvendte. Der er tale om meget
forskellige kaldelser, og forskellen på
deres tidligere erfaring i Kirken er
endnu større. Hvis I er en af dem,
som kalder dem eller oplærer dem
eller ganske enkelt holder af dem,
som vi alle gør, så er der nogle ting,
man må vide om, hvordan man hjælper
dem til at få succes.
Måske tænker I først på at sørge
for, at de får en håndbog, undervisningsmateriale
eller de optegnelser,
de skal føre. I giver dem måske en
liste over tidspunkterne og stederne
for de møder, de skal komme til. Så vil
I måske til at fortælle dem, hvordan
deres arbejde vil blive vurderet, da I
bemærker bekymringen i deres øjne.
Ser I, selv det nyeste medlem af
Kirken ved, at et kald til at tjene først
og fremmest bør være en hjertesag.
Det er ved at give hele vores hjerte til
Mesteren og holde hans befalinger, at
vi kommer til at kende ham. Med
tiden og ved forsoningens kraft bliver
vores hjerte forandret, og vi kan blive
som ham. Der er en bedre måde til at
hjælpe dem, som bliver kaldet, end
blot at beskrive, hvad der forventes.
Det, de har brug for, endog mere
end oplæring i deres pligter, er at se
med åndelige øjne på, hvad det betyder
at blive kaldet til at tjene i Jesu
Kristi genoprettede kirke. Dette er
LIAHONA NOVEMBER 2002 75