November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Søstre, Herren har brug for
kvinder, som vil undervise børn i at
arbejde og lære og tjene og tro.
Uanset om de er vore egne eller en
andens, må vi stå fast og udtale: »Her
er jeg, send mig ud for at våge over
jeres små, at sætte dem først, at vejlede
og beskytte dem fra ondt, at
elske dem«.
Af og til står vi over for at holde
vore pagter, når der ikke synes at være
nogen logisk årsag til at gøre det. Jeg
lyttede til en enlig søster, der fortalte
om sin oplevelse med at »komme til at
stole fuldstændigt på Herren.« Hendes
liv var ikke gået, som hun havde forventet.
Lyder det bekendt? Hendes
periode med ransagelse af sjælen var
kendetegnet af forskellige jobs, nyt
økonomisk pres, påvirkning af verdslige
filosofier. Lyt nu til det, hun
gjorde. Hun var sammen med andre
søstre fra sit ward og fandt ud af, at de
også søgte at finde den fred, evangeliet
bringer. Hun bad om en præstedømmevelsignelse.
Hun fortsatte
tappert i sin kaldelse. Hun studerede
og forsøgte i højere grad at overgive
sin kærlighed, påskønnelse og overbevisning
til Jesus. Hun bad. »Jeg anråbte
Herren,« sagde hun, »og fortalte ham,
at jeg ville gøre, hvad end han bad mig
om.« Alt dette gjorde hun på trods af
sine vanskeligheder. Og ved I hvad der
skete? Nej, hendes evige partner stod
ikke på hendes dørtrin. Men fred
fandt vej til hendes hjerte, og hendes
liv blev bedre.
Søstre, vi holder vore pagter, når vi
fortæller om vores livs visdom for at
opmuntre en anden, når vi går ud
som besøgslærerinde med ægte
barmhjertighed, når vi hjælper en
yngre søster med at vide, at hendes
nye perspektiv vil velsigne os i
Hjælpeforeningen. Det kan vi gøre!
Da unge Priscilla, vores britiske
omvendte fra 1843, krydsede
Atlanterhavet, blev hun venner med
en kvinde på sin mors alder. Denne
ældre søster følte den pagts brænden,
hun havde indgået. Hun var ved
Priscillas side, da de lagde til ved kajen
i Nauvoo. Sammen, frimodige og troende,
sluttede de sig til Guds hellige. 7
Den åndelige retskaffenhed til at
holde vore pagter kommer fra konsekvent
skriftstudium, bøn, tjeneste og
offer. Sådanne enkle trin nærer vores
sjæl, så vi kan sige: »Send mig ud for
at hjælpe en søster og hendes
nyfødte, send mig ud for at hjælpe en
kæmpende studerende, send mig ud
for at elske en, der er udenfor. Send
mig derhen, hvor du har brug for mig,
når du har brug for mig.«
Herren har kaldet os til at gøre alt,
hvad vi kan gøre »i hjertets
hellighed«. 8 Og hellighed er et produkt
af at efterleve pagter. Jeg elsker
ordene i denne salme, og det, den får
mig til at føle:
Mer hellighed giv mig,
mer stræben i løn;
mer tålmod i prøver;
mer tro på min Frelser;
mer lyst til hans bud;
mer fryd i hans gerning,
mer kundskab om Gud. 9
Hellighed tilskynder til ordene:
»Her er jeg, send mig.« Da Priscilla
Stains indgik sine midnatspagter i
dette kolde vand, trådte hun ind i et
nyt liv med tøj, der var næsten frossen,
dog med et hjerte varmet af
glæde. »Der var ikke noget med at se
tilbage«, sagde hun. »Jeg besluttede
mig til at nå det evige livs belønning,
idet jeg stolede på Gud.« 10
Præsident Hinckley, sammen med
Hjælpeforeningens søstre rundt
omkring i verden, jeg forpligter mig
over for dig, at vi står forenede som
pagtskvinder og lytter til din røst. På
mange forskellige sprog, hør da hver
hjælpeforeningssøsters ord, når vi
siger: »Her er jeg, send mig.«
Må vore personlige pagter, som
binder os til vor kærlige himmelske
Fader, vejlede os, beskytte os, helliggøre
os og tillade at gøre ligeså for
alle hans børn. Det beder jeg om I
Jesu Kristi navn. Amen. ■
NOTER
1. »Lad os vandre i Herrens lys«, Liahona, jan.
1999, s. 115.
2. Citeret i Edward W. Tullidge, The Women
of Mormondom, 1877, s. 287; se også
s. 285-286, 288.
3. 3 Nephi 27:21.
4. L&P 20:77, 79.
5. Ef 4:14.
6. Liahona, jan. 1999, s. 117.
7. Se Tullidge, Women of Mormondom, s.
289, 291.
8. L&P 46:7.
9. »Mer hellighed giv mig«, Salmer og sange,
nr. 63.
10. Tullidge, Women of Mormondom, s. 288.
Et kor bestående af søstre synger sammen med forsamlingen ved
Hjælpeforeningens årlige møde.
LIAHONA NOVEMBER 2002 105