November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

More documents

Recommendations

Info

80 Vi fløj derpå til Island. Det er et smukt sted med smukke mennesker. Her havde vi en langt møde med nationens præsident, et meget distingveret og dygtigt menneske, som havde været i Utah og som talt meget venligt om vore medlemmer. Vi mødtes atter med de hellige. Hvor var det inspirerende at se ind i deres ansigter, mens de trængtes i vores kirkebygning i byen Reykjavik. På alle disse steder og ved alle disse muligheder for at tale til så mange, var der en ting, som hele tiden optog mit sind – det mirakuløse i dette værk, og hvor vidunderligt det er. Teksten fra en af vore storslåede salmer, som netop blev sunget af koret, blev ved med at komme til mig: Så sikker en grundvold for alle, som tror er lagt ved profeter ved Guds eget ord; (»Så sikker en grundvold«, Salmer og sange, nr. 38). Forstår og værdsætter vi som sidste dages hellige virkelig, hvor stærkt vi står? Blandt alle denne verdens religioner er denne både enestående og vidunderlig. Er denne kirke en uddannelsesinstitution? Ja. Vi underviser hele tiden og uophørligt under mange forskellige forhold. Er det en social organisation? Ja, sandelig. Det er en stor familie af venner, som blander sig med hinanden og nyder hinandens selskab. Er det en gensidig hjælpeorganisation? Ja. Ja, der findes et enestående program til opbygning af uafhængighed og til at yde hjælp til de, som er i nød. Det er alt dette og langt mere. Men udover alt dette er det Guds kirke og rige, oprettet og ledet af vore evige Fader og hans elskede Søn, den opstandne Herre, Jesus Kristus, til velsignelse af alle, som kommer ind i dens fold. Vi erklærer meget ligefremt, at Gud, vor Fader, og hans Søn, Herren Jesus Kristus, viste sig personligt for drengen Joseph Smith. Da jeg blev interviewet af Mike Wallace på tv-programmet 60 Minutes, spurgte han mig, om jeg virkelig troede på det. Jeg svarede: »Ja. Det er det mirakuløse ved det.« Det er den måde, jeg har det på. Hele vores styrke hviler på troværdigheden af denne åbenbaring. Enten skete det, eller også skete det ikke. Hvis det ikke skete, så er dette værk et bedrag. Hvis det skete, er det det vigtigste og mest vidunderlige under himlene. Tænk på det, mine brødre og søstre. I flere århundreder forblev himlene forseglet. Gode mænd og kvinder, og ikke et fåtal – virkelig storslåede og vidunderlige mennesker – forsøgte at korrigere, styrke og forbedre deres måde at tilbede på og deres lærdomme. Jeg ærer og respekterer dem. Hvor meget bedre er verden ikke på grund af deres dristige gerninger. Selv om jeg tror på, at deres værk var inspireret, blev det ikke begunstiget ved, at himlene blev åbnet, og at Guddommen viste sig. Så i 1820 kom der en glorværdig manifestation som svar på en drengs bøn. Han havde i familiebibelen læst følgende ord i Jakobs Brev: »Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den« (Jak 1:5). På denne enestående og vidunderlige oplevelse står og falder denne kirkes troværdighed. Som i al nedskrevet religionshistorie er der intet, som kan sammenlignes med dette. Det Nye Testamente fortæller om Jesu dåb, da Guds røst blev hørt og Helligånden dalede ned i form af en due. På Forklarelsens bjerg så Peter, Jakob og Johannes Herren blive forvandlet foran dem. De hørte Faderens røst, men de så ham ikke. Hvorfor viste både Faderen og Sønnen sig for en ung dreng? For det første kom de for at indvarsle den største uddeling af evangeliet til alle tider, hvori alle tidligere uddelinger vil blive samlet, og hvori de alle ville bragt sammen til én uddeling. Er der nogen i den tidsalder, vi nu lever i, der kan tvivle på, at dette er den mest vidunderlige beretning i verden? Der har været en strålende opblomstring af videnskab, lægevidenskab, kommunikation og transport, som ikke har set sin lige i hele menneskehedens historie. Er det rimeligt at påstå, at der også ville ske en opblomstring af den åndelige viden, som en del af denne uforlignelige renæssance af lys og forståelse. Instrumentet i dette Guds værk var en dreng, hvis sind ikke var forurenet af menneskenes filosofier. Dette sind var modtageligt og ikke dannet ud fra tidens traditioner. Det er let at se, hvorfor mennesker ikke accepterer denne beretning. Den er næsten ufattelig. Og alligevel er det fornuftigt. De, som er bekendt med Det Gamle Testamente, erkender, at Jahve viste sig for profeterne, som levede på den til sammenligning enkle tid. Kan de berettiget benægte behovet for, at Himlens Gud og hans opstandne Søn viser sig i denne meget komplekse tidsperiode i verdens historie? At de begge kom, at Joseph så dem i deres strålende herlighed, at de talte til ham og at han hørte og nedskrev deres ord – er de bemærkelsesværdige ting, som vi vidner om. Jeg kendte en såkaldt intellektuel, som sagde, at Kirken var fanget af sin historie. Mit svar var, at uden denne historie har vi intet. Sandheden af denne enestående, særegne og bemærkelsesværdige begivenhed er det, som hele vores tro står og falder med. Men dette enestående syn var kun begyndelsen til en række manifestationer, som udgør dette værks tidlige historie. Og hvis dette syn ikke var nok til at bekræfte personligheden og virkeligheden af menneskehedens
Forløser, så fulgte derefter fremkomsten af Mormons Bog. Her er noget, som mennesket kan holde i sine hænder og så at sige »løfte«. Mennesket kan læse den. Mennesket kan bede om den, for den indeholder et løfte, om at Helligånden vil forkynde sandheden deraf, hvis dette vidnesbyrd søges i bøn. Denne bemærkelsesværdige bog står som et vidne om Guds Søns levende realitet. Bibelen erklærer, at: »På to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres« (Matt 18:16). Bibelen, som er den gamle verdens testamente, er det ene vidne. Mormons Bog, som er den nye verdens testamente, er det andet vidne. Jeg kan ikke forstå, hvorfor den kristne verden ikke accepterer denne bog. Jeg ville tro, at de ville søge efter alt, eller hvad som helst for uden tvivl at fastlægge virkeligheden og guddommeligheden af verdens Frelser. Nu fulgte gengivelsen af præstedømmet – først af Det Aronske under Johannes Døbers hænder, som havde døbt Jesus i Jordanfloden. Så kom Peter, Jakob og Johannes, Herrens apostle, som i vor tid overdrog det, som de havde modtaget under Mesterens hænder, som de havde vandret med, ja »nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene« (se Matt 16:19). Derefter kom der yderligere præstedømmenøgler under Moses, Elias og profeten Elias. Tænk på det, mine brødre og søstre. Tænk på det vidunderlige i dette. Dette er den genoprettede Jesu Kristi Kirke. Vi er som folk sidste dages hellige. Vi vidner om, at himlene blev åbnet, og at sløret blev trukket tilbage, at Gud har talt, og at Jesus Kristus har åbenbaret sig, hvorefter fulgte overdragelse af guddommelig myndighed. Jesus Kristus er hjørnestenen i dette værk, og det er »bygget på apostlenes og profeternes grundvold« (Ef 2:20). Denne vidunderlige genoprettelse bør gøre os til at tolerant folk, gode mod næsten, og som værdsætter og er venlige mod andre. Vi må ikke være pralende. Vi må ikke være stolte. Vi kan være taknemmelige, og det skal vi være. Vi kan være ydmyge, som vi bør være. Vi elsker dem, som tilhører andre kirker. Vi arbejder sammen med dem i en god sag. Vi respekterer dem. Men vi må aldrig glemme vore rødder. Disse rødder stikker dybt i den endelige uddelings jord, som er tidernes fyldes uddeling. Hvilken inspiration har det ikke været at se mænds og kvinders ansigter over hele verden, som i deres hjerte bærer en hellig overbevisning om sandheden af denne grundvold. Når det kommer til guddommelig myndighed, så er det det væsentlige i hele sagen. Takket været Gud for hans vidunderlige overdragelse af vidnesbyrd, myndighed og lærdomme, som er en del af Jesu Kristi genoprettede kirke. Det må være vores store og enestående budskab til verden. Vi siger det ikke pralende. Vi vidner i ydmyghed, men med alvor og absolut oprigtighed. Vi indbyder alle, hele jorden, til at lytte til denne beretning og bedømme dets sandhed. Gud velsigne os, der tror på hans guddommelige åbenbaringer, og hjælpe os med at videregive kundskaben om disse store og strålende begivenheder til alle, som vil lytte. Til jer siger vi med kærlighed: Bring alt det med jer, som I har af godhed og sandhed, uanset hvorfra I har modtaget det, og kom og lad os se, om vi kan føje noget til det. Jeg giver denne invitation til mænd og kvinder overalt, med mit højtidelige vidnesbyrd om, at dette værk er sandt, for jeg kender sandheden af det gennem Helligåndens kraft. I Jesu Kristi navn. Amen. ■ LIAHONA NOVEMBER 2002 81
Page 1 and 2:
151. ÅRGANG ■ NUMMER 11 ■ JESU
Page 3 and 4:
JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES H
Page 5 and 6:
LIAHONA November 2002 151. årgang.
Page 7 and 8:
Man gjorde sig alle anstrengelser.
Page 9 and 10:
Kaldet af Gud ÆLDSTE L. TOM PERRY
Page 11 and 12:
for en persons jordiske oplevelser,
Page 13 and 14:
Det Første Præsidentskab og medle
Page 15 and 16:
En glædens røst for vore børn CO
Page 17 and 18:
Børn har så store evner til at l
Page 19 and 20:
Kristusstatuen i det nordlige besø
Page 21 and 22:
Hvad får jeg ud af det? PRÆSIDENT
Page 23 and 24:
De Halvfjerds’ Præsidium (foran)
Page 25 and 26:
Richard K. Klein, John Maxwell, Wol
Page 27 and 28:
i Nauvoo og genopførelsen af det m
Page 29 and 30:
mener, at vi har brug for eller sel
Page 31 and 32: tøj, underholdning og dyre ejendel
Page 33 and 34: Det Første Præsidentskab (til hø
Page 35 and 36: Offer og lydighed palmen ham bringe
Page 37 and 38: Han ofret blev for synd begået ...
Page 39 and 40: Vi står sjældent over for sådann
Page 41 and 42: »Salige er de, som stifter fred«
Page 43 and 44: Esajas profeterede om håb i vor ti
Page 45 and 46: Der findes et lille hæfte, som hed
Page 47 and 48: medlemmer af den samme familie godt
Page 49 and 50: Selvom vi er oprigtigt taknemmelige
Page 51 and 52: tjene væk fra hjemmet; nogle er be
Page 53 and 54: Et kor bestående af unge mænd syn
Page 55 and 56: Ti! Vær stil! PRÆSIDENT THOMAS S.
Page 57 and 58: overraskelse, da jeg rettede blikke
Page 59 and 60: Fra den 1. november vil alle tempel
Page 61 and 62: Hold jer fra erotiske sider på int
Page 63 and 64: om, at de, som hørte hans røst, v
Page 65 and 66: Medlemmer samles rundt om spejlbass
Page 67 and 68: Angel Abrea Carlos H. Amado Neil L.
Page 69 and 70: tankegang. Han velsignede de syge,
Page 71 and 72: en fantastisk kvinde og har altid v
Page 73 and 74: At de må være ét i os ÆLDSTE D.
Page 75 and 76: »Efter alt, hvad der er blevet sag
Page 77 and 78: Jeg takker himlen for troens kvinde
Page 79 and 80: Der vil komme tider, hvor I føler
Page 81: levet slidt efter alle disse år og
Page 85 and 86: ikke ... afhænge af menneskers vis
Page 87 and 88: at lodde dybden af deres tro og vid
Page 89 and 90: indser I, at det er jer, der har fo
Page 91 and 92: Underkast jer den Helligånds ledel
Page 93 and 94: ad om det, som de ønskede mest; og
Page 95 and 96: Vi er lykkelige når vi beder hver
Page 97 and 98: verden, men stræb først efter at
Page 99 and 100: Far, er du vågen? ÆLDSTE F. MELVI
Page 101 and 102: Digest, jan. 1963, s. 25; in Richar
Page 103 and 104: HJÆLPEFORENINGENS ÅRLIGE MØDE 28
Page 105 and 106: I hjertets hellighed BONNIE D. PARK
Page 107 and 108: Søstre, Herren har brug for kvinde
Page 109 and 110: håndbog, der fortæller, hvad der
Page 111 and 112: med mod og forpligtelse til at sige
Page 113 and 114: hengivne kvinder, som med deres ret
Page 115 and 116: søstre, som villigt udfører engle
Page 117 and 118: De talte til os Beretning for Kirke
Page 119 and 120: Inspirationsmøder for hjemmet, fam
Page 121 and 122: Vejledning og kildemateriale til Un
Page 123 and 124: KIRKENYT Under generalkonferencen b
Page 125 and 126: Ældste Daryl H. Garn De Halvfjerds
Page 127 and 128: Julie Bangerter Beck Førsterådgiv
Page 129 and 130: FOTO: BRAGT MED TILLADELSE AF KIRKE
Page 131 and 132: Liberty Jail, 1838, af Garth Oborn
show all

November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?