November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

108
hastighed ned. Lad os skaffe os af
med »hvad nu hvis« og »hvis bare« og i
stedet »kast[e vores] byrde på
Herren.« 5 Jeg må selv gøre det sammen
med jer. Lad os bare gøre det
bedste, vi kan hver dag, og tillade
Herren at kompensere for det, vi ikke
kan gøre. Det er et af de løfter, han
har givet os.
Lad mig til sidst fortælle jer om en
kvinde, jeg aldrig har mødt, men som
jeg elsker højt, fordi hun var trofast
over for sine pagter. Min tip-oldemor,
Charlotte Gailey Clark, var en af de
sidste 295 personer, der modtog
deres pagter i templet i Nauvoo, før
de begyndte den store vandring mod
vest. Templet var blevet lukket, da de
hellige var tvunget til at forlade byen,
men alle de, som var værdige havde
endnu ikke haft mulighed for at modtage
deres begavelse. Min tip-oldemor
og hendes mand skulle føre deres
familie mod vest, og hun ønskede
sine pagter hos sig, før hun begyndte
på denne rejse. Jeg har ofte tænkt på
hende disse sidste par måneder. En
dag vil jeg gerne sige til hende: »Tipoldemor,
tak for at du holdt dine pagter.
Jeg er så velsignet ved at være dit
tip-oldebarn. Din trofasthed har velsignet
mig og min familie – og vil fortsat
velsigne os i alle generationerne.«
Og søstre, vore børn og børnebørn vil
en dag være i stand til at sige det
samme til os og om os. En dag vil de
takke os for at holde denne »taske«
med pagter hos os, og bruge dem til
at velsigne vores familie.
Må vor himmelske Fader velsigne
os til at holde vore pagter, så vores
familie kan blive styrket og velsignet
på grund af vores retfærdige liv. I Jesu
Kristi navn. Amen. ■
NOTER
1. »Be a Quality Person,« Fireside for enlige
medlemmer, 30. aug. 1992.
2. »Din største udfordring – at være mor«,
Liahona, jan. 2001, s. 114-116.
3. »Familien: En proklamation til verden«,
Stjernen, okt. 1998, s. 24.
4. »Vores moralske miljø«, Stjernen, juli 1992,
s. 63-64.
5. Sl 55:22.
Kærlighed: Én
familie, ét hjem
ad gangen
ANNE C. PINGREE
Andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab
Som pagtskvinder ... kan vi ændre jordens overflade én
familie og ét hjem ad gangen ved kærlighed, ved vore små
og enkle gerninger i ren kærlighed.
For nogle år siden besøgte min
mand og jeg den østlige del af
Berlin i Tyskland. Stykker af
den engang berygtede mur, som
delte borgerne i denne by, lå spredt
omkring – bevaret som et minde om
frihedens sejr over fangenskabet.
Skrevet på et stykke af muren med
uens røde bogstaver stod: »Mange
små mennesker på mange små steder,
der gør mange små ting, kan
ændre jordens overflade.« For mig
taler denne sætning om, hvad vi hver
især – som pagtskvinder – kan gøre
for at opnå resultater, når vi træder
frem og tilbyder hjerte og hænder til
Herren ved at opløfte og elske
andre.
Det betyder ikke noget, om vi er
nyomvendte eller har være medlemmer
hele livet; om vi er enlige, gifte,
fraskilte eller enker; om vi er rige,
fattige, veluddannede eller uuddannede;
bor i en moderne by eller i den
fjerneste landsby i junglen. Vi har
som pagtskvinder indviet os til Kristi
sag ved vores dåbspagt og tempelpagter.
Vi kan ændre jordens overflade
én familie og ét hjem ad
gangen ved kærlighed, ved vore små
og enkle gerninger i ren kærlighed.
Kærlighed, Frelserens rene kærlighed,
er »den højeste, ædleste, stærkeste
form for kærlighed« 1 , som vi »
bed[er] til Faderen af [vores] ganske
hjerte« 2 om at besidde. Ældste Dallin
H. Oaks belærer os om, at kærlighed
»ikke er handling, men en tilstand
[man bliver].« 3 Vore daglige ofre af
kærlighed er »ikke skrevet med blæk,
men med den levende Guds ånd ... i
hjerter, på tavler af kød og blod.« 4
Lidt efter lidt ændrer vore kærlige
gerninger vores natur, afgør vores
karakter og gør os til sidst til kvinder