November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

»Salige er de,
som stifter fred«
ÆLDSTE RUSSELL M. NELSON
De Tolv Apostles Kvorum
Fred er en vigtig prioritet, som kræver vores indsats.
Blandt de mest mindeværdige af
alle vore familieaktiviteter er
vore ture til det hellige land.
For os har besøgene til denne del af
verden været livsændrende. Men nu
er det hellige land en kedel af virvar
og forbudte områder for dem, som
gerne vil dertil for at få åndelig berigelse.
Alle dele af verden er praktisk
talt plaget af terrorhandlinger i hidtil
ukendt grad. Forvirringen kommer til
mange, som beder for fred, men frygtsomt
står over for denne fjende bestående
af terror.
Fred versus splid
Der er i skrifterne blevet profeteret
om de farefulde tider, vi lever i. Vor
tid er blevet forudset som en tid med
»ild og uvejr og røgdampe i fjerne
lande,« »krige og rygter om krige og
jordskælv på forskellige steder,«
»megen urenhed på jorden ... og
vederstyggeligheder af enhver art.« 1
Denne profeti genlyder af en tidligere
beretning fra skriften om anden
generation af menneskeliv 2 på jorden:
»Og i de dage havde Satan stort herredømme
blandt menneskene og
rasede i deres hjerter; og fra den tid af
blev der krige og blodsudgydelse; og
en mands hånd løftede sig mod sin
egen broder ... i stræben efter magt.« 3
Fra Kains og Abels tid 4 , Esaus og
Jakobs 5 , og Josefs, som blev solgt til
Egypten 6 , er fjendskabets flammer
blevet næret af familiefejder.
Had blandt brødre og naboer har
nu reduceret hellige byer til sorgens
og smertens ruiner. Når jeg tænker
over sådanne steders uheldige
situation, mindes jeg et gammelt
ordsprog: »Spottere ophidser byen,
de vise afvender vrede.« 7
Lærdomsmæssig vejledning
Skrifterne kaster lys over både årsagen
til og helbredelsen for sygdommen
menneskelig had: »Det naturlige
menneske er en fjende af Gud og har
været det siden Adams fald og vil vedblive
at være det i al evighed, medmindre
det underkaster sig den
Helligånds ledelse, aflægger det naturlige
menneske og bliver en hellig
gennem forsoningen ved den Herre
Kristus.« 8
Freden kan kun få overhånd, når
denne naturlige tendens til at slås bliver
fortrængt af vores egen beslutning
om at leve på et højere niveau. At
komme til Kristus som »Freds
Fyrsten« 9 er vejen til fred på jord og
Guds velbehag. 10 Han gav os et løfte:
»Salige er de, som stifter fred, for de
skal kaldes Guds børn.« 11
Jesus lærte folk, hvordan de skulle
leve med hinanden. Han udtalte de to
største befalinger: For det første, at
»elske Herren din Gud af hele dit
hjerte og af hele din sjæl og af hele dit
sind« 12 og for det andet, at »elske din
næste som dig selv«. 13
Derpå tilføjede han: »Elsk jeres
fjender og bed for dem, der forfølger
jer.« 14
Han lærte os den gyldne regel:
»Hvad I vil, at mennesker skal gøre
mod jer, det skal I også gøre mod
dem.« 15 Dette princip findes i næsten
alle de store religioner. Andre, som fx
Kong fuzi og Aristoteles har også
undervist i det. 16 Når alt kommer til alt
begyndte evangeliet ikke med fødslen
af barnet i Betlehem. Det er evigt. Det
blev forkyndt i begyndelsen for Adam
og Eva. Dele af evangeliet er blevet
bevaret i mange kulturer. Selv hedensk
mytologi er blevet beriget af dele af
sandheden fra tidligere uddelinger.
Uanset, hvor den findes, og hvordan
den udtrykkes, omfatter den
gyldne regel Guds riges moralkodeks.
Den forbyder indblanding i andres
rettigheder. Den er på samme måde
bindende for nationer, foreninger og
personer. Med barmhjertighed og
overbærenhed erstatter den hævnakter
som fx »øje for øje og tand for
tand«. 17 Hvis vi forblev på denne
gamle og uproduktive sti, ville vi blot
være blinde og tandløse. 18
Begrebet med at behandle andre,
som man gerne vil behandles selv, er
let at forstå. Og det erkender den
dyrebare natur, som hver af Guds sønner
og døtre har. 19 Skrifterne beder
LIAHONA NOVEMBER 2002 39