November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

56
havde tilskyndet mig til at besøge St.
Joseph Villa, hvilket førte mig til min
kære ven, Alfred Eugene Hemingway.
Jeg vil gerne tro, at Gene
Hemingways tanker den aften, hvor vi
nød Åndens varme glød, bad en
ydmyg bøn og udtalte en præstedømme
velsignelse, var et ekko af de
strofer, som findes i salmen »Mester,
se uvejret truer«, som jeg citerede i
begyndelsen af min tale:
På livets stormende vover,
Frelser, forlad mig ej!
Se, jeg synker, jeg synker, min
Mester,
o, ræk mig en hjælpsom hånd!
Jeg elsker stadig den salme og
aflægger her i aften vidnesbyrd om
den trøst, som den rummer:
Alting i himmel og alt på jord,
Ja, engle og djævle må lyde
hans ord;
er han med i skibene, stol derpå,
de kan ej i sø eller storm forgå.
Til havet og vinden han sige vil:
»Ti! Vær stil!« 14
Hans ord fra den hellige skrift er
tilstrækkelige: »Stands, og forstå, at
jeg er Gud.« 15 Denne sandhed vidner
jeg om i Jesu Kristi navn. Amen. ■
NOTER
1. Will L. Thompson, 1847-1909, »Kom nu alle
og vær med«, Salmer og sange, nr. 166.
2. Mary Ann Baker, ca. 1874, »Mester, se uvejret
truer«, Salmer og sange, nr. 54.
3. Præd 5:9.
4. Luk 12:15.
5. »Til drengene og til mændene«, Liahona,
jan. 1999, s. 65.
6. 1 Kor 3:16-17.
7. 1 Nephi 12:17.
8. The Abundant Life, 1965, s. 65.
9. Joseph F. Smith, »Unchastity the Dominant
Evil of the Age«, Improvement Era, juni
1917, s. 742.
10. John Bartlett, Familiar Quotations, 14.
udg., 1968, s. 409.
11. 1 Kor 10:13.
12. L&P 133:5.
13. Citeret i Hugh B. Brown, The Abundant
Life, s. 37.
14. Salmer og sange, nr. 54.
15. Sl 46:10.
Til brødrene i
præstedømmet
PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY
I mænd, som bærer dette dyrebare præstedømme, knyt det
til selve jeres sjæl. Vær præstedømmet værdigt til enhver tid
og under alle forhold.
Mine elskede brødre, jeg taler
ud fra et ønske om at hjælpe.
Jeg beder om, at Herrens
Ånd må vejlede mig.
Jeg behøver ikke fortælle jer, at vi
er blevet en stor og omfattende kirke.
Vore programmer er så vidtrækkende
og vores udbredelse så enorm, at det
er vanskeligt at begribe. Vi er en kirke
med ledere, som er lægmænd. Og
hvor er det dog fantastisk og vidunderligt.
Sådan skal det altid forblive.
Vi må aldrig bevæge os hen mod et
dyrt betalt præsteskab. Men vi ved, at
der hviler en tung administrativ byrde
på vore biskopper og stavspræsidenter
såvel som på andre. Denne kendsgerning
har fået Præsidentskabet og
De Tolv til at holde en række møder,
nogle af dem lange og interessante,
hvor vi har splittet Kirken ad og stykket
den sammen igen. Vores hensigt
har været at se, om der var programmer,
som vi kunne undvære. Men
trods vores undersøgelser har vi ikke
fundet meget, som kunne skrottes. At
skrotte et program er som at forære
et af sine børn væk. Man nænner ikke
at gøre det. Men I skal vide, at vi er
opmærksomme på de byrder, som I
bærer, og den tid, som I bruger. Ved
dette præstedømmemøde vil jeg fortælle
om noget af det, som vi har
drøftet. Jeg tror, at I vil bemærke, at
vi har gjort nogle fremskridt, selv om
de måske er små.
Jeg vil tale om en række forskellige
emner.
For det første har vi besluttet, at
med virkning fra den 1. november er
tempelanbefalinger gyldige i to år i
stedet for blot et. Det skulle skære lidt
ned på den tid, som biskopper og
stavspræsidenter og deres rådgivere
bruger på tempelinterview. Men hvis
et medlem med en gyldig tempelanbefaling
bliver uværdig til at gå i templet,
er det selvfølgelig biskoppens
eller stavspræsidentens opgave at inddrage
det medlems anbefaling.
Men erfaringen har vist, at der er
meget få sådanne tilfælde. Så derfor er
det retningslinjen fremover, brødre.