November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

76
Guds rige på jorden. På grund af dette
har den en kraft langt større end
nogen anden sag, hvori mennesker
kan engagere sig. Denne kraft
afhænger af troen hos dem, som er
kaldet til at tjene i den.
Og derfor giver jeg mit råd til alle,
mand eller kvinde, pige eller dreng,
som er blevet kaldet eller som engang
vil blive det. Der er nogle få ting, som
I må lære er sande. Jeg vil forsøge at
sætte ord på dem. Kun Herren kan
ved hjælp af Helligånden lægge dem
dybt i jeres hjerte. Her er de:
For det første er I kaldet af Gud.
Herren kender jer. Han ved, hvem
han ønsker skal tjene i hver enkelt
stilling i sin kirke. Han valgte jer. Han
har beredt en vej, så han kunne
udstede jeres kald. Han gengav præstedømmets
nøgler til Joseph Smith.
Disse nøgler er blevet givet videre i en
ubrudt linie til præsident Hinckley.
Ved disse nøgler modtog andre præstedømmetjenere
nøgler til at præsidere
i stave og ward, i distrikter og
grene. Det var ved hjælp af disse nøgler,
at Herren kaldte jer. Disse nøgler
omfatter en ret til åbenbaring. Og
åbenbaring kommer i svar på bønner.
De, der blev inspireret til at anbefale
jer til denne kaldelse, gjorde det ikke,
fordi de kunne lide jer, eller fordi de
havde brug for nogen til at udføre en
bestemt opgave. De bad og følte et
svar i form af, at I var den, der skulle
kaldes.
Den, der kaldte jer, udstedte ikke
kaldet, blot fordi han ved et interview
fandt ud af, at I var værdige og villige
til at tjene. Han bad om at lære at
kende Herrens plan for jer. Det var
bøn og åbenbaring til dem, der er
bemyndiget af Herren, som bragte jer
her. Jeres kaldelse er et eksempel på
en kilde af kraft, der er enestående for
Herrens kirke. Mænd og kvinder er
kaldet af Gud ved profeti og ved
håndspålæggelse af dem, som Gud
har bemyndiget.
I er kaldet til at repræsentere
Frelseren. Jeres stemme i forbindelse
med vidnesbyrd bliver den som hans
stemme, jeres hænder, der opløfter,
bliver som hans hænder. Hans værk er
at velsigne sin Faders åndelige børn
med mulighed for at vælge evigt liv.
Altså, jeres kaldelse er at velsigne
andre. Det gælder selv i de mest
almindelige opgaver, I har fået, og på
tidspunkter, hvor I måske gør noget,
som tilsyneladende ikke er forbundet
med jeres kald. Blot den måde, I smiler
på, eller den måde, I hjælper
nogen på, kan opbygge deres tro. Og
skulle I glemme, hvem I er, så kan
blot den måde, I taler på, og den
måde, I opfører jer på, ødelægge tro.
Jeres kald har evige konsekvenser
for andre og for jer selv. I den kommende
verden kan tusinder kalde jer
velsignede, endog flere end de mennesker,
I tjener her. Det vil være forfædrene
og efterkommerne af dem, som
vælger evigt liv på grund af noget, I har
sagt eller gjort eller endog den, I var.
Hvis nogen afviser Frelserens invitation
på grund af, at I ikke gjorde alt det, I
kunne have gjort, vil deres sorg blive
jeres. Ser I, der er ingen små kaldelser
til at repræsentere Frelseren. Jeres kald
omfatter alvorlige ansvar. Men I behøver
ikke at frygte, fordi sammen med
jeres kald er der store løfter.
Et af disse løfter er det andet, I skal
vide. Det er, at Herren vil vejlede jer
ved åbenbaring, ligesom han kaldte
jer. I skal bede i tro om åbenbaring for
at vide, hvad I skal gøre. Sammen
med jeres kald kommer løftet om, at
svarene vil komme. Men den vejledning
kommer kun, når Herren er sikker
på, at I vil adlyde. For at komme til
at kende hans vilje skal I være forpligtet
til at udføre den. Ordene »din vilje
ske«, skrevet i hjertet, er vinduet til
åbenbaring.
Svaret kommer ved Helligånden. I
vil ofte få brug for denne vejledning.
For at have Helligånden som jeres ledsager
skal I være værdige, renset ved
Jesu Kristi forsoning. Derfor vil jeres
lydighed mod befalingerne, jeres
ønske om at gøre hans vilje og jeres
bøn i tro afgøre, hvor tydeligt
Mesteren kan vejlede jer med svar på
jeres bønner.
Ofte vil svarene komme, mens I
studerer skrifterne. De indeholder
beretninger om, hvad Herren gjorde i
sin jordiske tjenestegerning og den
vejledning, som han har givet sine tjenere.
De indeholder lærdomme, som
vil gælde altid og i enhver situation.
Overvejelse af skrifterne vil få jer til at
stille de rigtige spørgsmål i bønnen.
Og lige så sikkert, som himlene blev
åbnet for Joseph Smith, efter at han
havde overvejet skrifterne i tro, vil
Gud besvare jeres bønner, og han vil
lede jer ved hånden.
Der er noget tredje, som I skal
vide: Ligesom Gud har kaldet jer og
vil vejlede jer, vil han give jer evner. I
har brug for disse evner. Jeres kaldelse
vil i sandhed medføre modgang.
I er i Mesterens tjeneste. I er hans
repræsentant. Evige liv afhænger af
jer. Han mødte modgang, og han
sagde, at det at møde modgang ville
være loddet for dem, han kaldte. De
kræfter, der er opstillet mod jer, vil
ikke alene forsøge at ødelægge jeres
værk, men at slå jer ned. Apostlen
Paulus beskrev det på denne måde:
»Kampen [står] ikke mod kød og
blod, men mod myndigheder og magter,
mod verdensherskerne i dette
mørke, mod ondskabens åndemagter
i himmelrummet.« 1