November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

60
MØDET SØNDAG FORMIDDAG
6. oktober 2002
Forbilleder
PRÆSIDENT THOMAS S. MONSON
Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab
Alle vi, som lever i verden i vore dage, har brug for
standarder – ja, forbilleder.
For mange år siden blev jeg slået
af forundring, da jeg så forsiden
på et af vore kirketidsskrifter,
hvorpå der var trykt et pragtfuldt billede
af et af Carl Blocks malerier. Det
billede, som kunstneren have dannet
sig i tankerne og derpå – med hjælp
fra Mesterens hånd – overført til lærredet,
viste Elisabeth, Zakarias’ hustru,
der byder Maria, Jesu mor,
velkommen. De skulle begge føde en
søn på mirakuløs vis.
Elisabeths søn blev kendt som
Johannes Døber. Som det er med
Jesus, Marias søn, sådan er det også
med Johannes – kun meget lidt findes
nedskrevet om deres ungdom. En
enkelt sætning fortæller os alt, hvad vi
ved om Johannes’ liv fra hans fødsel
til hans virke blandt folk: »Drengen
voksede op og blev stærk i ånden, og
han var i ørkenen til den dag, da han
skulle træde frem for Israel.« 1
Johannes’ budskab var ganske kort.
Han forkyndte tro, omvendelse, dåb
ved nedsænkning og Helligåndens
overdragelse ved en myndighed, der
var større end den, han selv besad.
»Jeg er ikke Kristus,« sagde han til sine
trofaste disciple, »men jeg er udsendt
forud for ham.« 2 »Jeg døber jer med
vand; så kommer han, som er stærkere
end jeg ... Han skal døbe jer med
Helligånden og ild.« 3
Så blev Kristus døbt af Johannes
Døber. Senere aflagde Jesus vidnesbyrd
om, at »blandt kvindefødte er
der ikke fremstået nogen større end
Johannes Døber.« 4
Alle vi, som lever i verden i vore
dage, har brug for standarder – ja, forbilleder.
Johannes Døber er for os et
lydefrit eksempel på uskrømtet
ydmyghed, for han bøjede sig altid for
den, som skulle følge efter – menneskehedens
Frelser.
Når vi lærer om andre, som satte
deres lid til Gud og efterlevede hans
lærdomme, lyder det i vores sjæl:
»Stands, og forstå, at jeg er Gud.« 5 Når
de standhaftigt holdt hans befalinger
og stolede på ham, blev de velsignet.
Når vi følger deres eksempel, bliver vi
på lignende måde velsignet i vore
dage. Vi bliver hver især et forbillede.
Vi elsker alle den smukke beretning
fra Bibelen om Abraham og Isak.
Hvor må det have været umådelig
vanskeligt for Abraham i lydighed
mod Guds befaling at tage sin elskede
Isak med til Morija for at bringe ham
som brændoffer. Kan I forestille jer,
hvor nedtrykt han må have været,
mens han samlede brænde til bålet og
rejste til det fastsatte sted? Smerten
må uden tvivl have pint hans krop og
plaget hans sind, da »han bandt sin
søn Isak og lagde ham oven på brændet
på alteret ... [og] rakte ... hånden
ud og tog kniven for at slagte sin søn.«
Hvor herligt og hvor velkomment var
ikke følgende ord: »Læg ikke hånd på
drengen, og gør ham ikke noget! Nu
ved jeg, at du frygter Gud og end ikke
vil nægte mig din eneste søn.« 6
Abraham kan regnes for et eksempel
på ubetinget lydighed.
Hvis nogen føler, at deres udfordringer
overstiger deres evner, skal de
læse om Job. Hvis de gør det, får de
denne forståelse: »Hvis Job kunne
holde ud og sejre, så kan jeg også.«
Job var en »retsindig og retskaffen
og gudfrygtig mand, der holdt sig fra
det, der var ondt.« 7 Job, som var from
i sin vandel, og som havde medgang,
stod over for en prøve, som kunne
have knust enhver. Han blev frataget
sine ejendele, foragtet af sine venner,
plaget af sine lidelser, knust over tabet
af sin familie og blev opfordret til at
forbande Gud og dø.« 8 Han modstod
denne fristelse og sagde fra grunden
af sin ædle sjæl: »Også nu har jeg mit
vidne i himlen, min forsvarer i det
højeste.« 9 »Dog ved jeg, at min løser
lever.« 10
Job blev et eksempel på ubegrænset
tålmodighed. Den dag i dag siger
vi om dem, som er langmodige, at de
har »en tålmodighed som Jobs«. Han
er et eksempel, som vi kan følge.
En anden, som »var en retfærdig
mand, udadlelig blandt sine samtidige,«
og som »vandrede med Gud,« 11
var profeten Noa. Han blev som barn
ordineret til præstedømmet og »prædikede
retfærdighed og forkyndte
Jesu Kristi evangelium ved at undervise
i tro, omvendelse, dåb og modtagelse
af Helligånden.« 12 Han advarede