November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

112
til at velsigne andres tilværelse. For
det meste sker det ikke i rampelyset,
hvor det annonceres offentligt, men
ved jeres eksempel på retskaffenhed
og ved utallige kærlige og venlige gerninger,
som I så villigt udfører og
meget ofte, hvor blot to er til stede.
Herrens særlige interesse for enker
er nævnt ofte i skrifterne. Denne
interesse gælder selvfølgeligt også alle
enlige mødre. De udsættes for så
mange krav. De skal sørge for mad og
tøj og andre fornødenheder til familien.
De skal også give deres børn en
ekstra portion kærlighed og omsorg.
For nylig modtog jeg et brev fra en
søn af en mor i denne situation, og
jeg citerer et afsnit fra brevet: »Mor
havde mulighed for at være hjemmegående
på fuldtid, da vi var yngre.
Således ønskede hun det, men for 28
år siden – med fire børn i alderen 5-14
år – blev hun tvunget til at arbejde
uden for hjemmet for at kunne forsørge
os, da hun pludselig blev enlig
forsørger. Selv om vi ved, at det ikke
er den ideelle situation til at opdrage
en familie, så arbejdede mor flittigt for
fortsat at opdrage os i evangeliet og
for at passe alle pligterne i familien,
samtidig med at hun arbejdede på
fuldtid for at forsørge os økonomisk.
Først nu, hvor jeg selv er forælder, velsignet
med en hustru i hjemmet til at
tage sig af vore børn, er jeg begyndt at
forstå omfanget af mors situation og
vanskelighederne ved at forsørge os
dengang. Det var vanskeligt og krævende,
og jeg ønsker, at jeg havde
gjort mere for at gøre det lettere for
hende. For evigt er jeg taknemmelig
for hendes offer, da hun var et eksempel
ved at lære os, hvordan man arbejder,
og hvordan man bør leve.
Visdommen i Familieproklamationen
klinger især sandt for mig nu på
grund af de oplevelser, vi var sammen
om som familie.« 7
Mange trofaste og retskafne søstre
har ikke fået mulighed for at blive gift,
og dog har de altid været en livsvigtig
og afgørende del af dette hellige
værk. Disse vidunderlige kvinder har
en tydelig påvirkning som barmhjertige
engle for forældre, søstre, brødre,
niecer og nevøer så vel som for andre
familiemedlemmer og venner. I
Kirken er der uendelige muligheder
for at elske og styrke. De enlige søstre,
som måske har mere tid, tjener
på fremragende vis.
Søster Margaret Anderson fra
Centerville i Utah er et vidunderligt
eksempel på en enlig søster, som har
levet et eksemplarisk og dybt tilfredsstillende
liv i andres tjeneste. I mange
år tog hun sig kærligt af sin gamle
mor, sin tante og sin handicappede
søster. Hun vejledte og påvirkede hundredvis
af børn som skolelærer. Som
pensionist fortsætter hun som frivillig
hver uge og hjælper børn med at lære
at læse. Hendes tjeneste har været en
særlig velsignelse for medlemmerne i
hendes ward. En ung kvinde bemærkede:
»Da jeg var barn, bagte Margaret
en fødselsdagskage til mig hvert år. På
glasuren pyntede hun den med de
aktiviteter, som jeg havde deltaget i
det foregående år som fx dans eller
fodbold.« Ikke en missionær tager af
sted fra hendes ward uden en af
Margarets dekorerede læderpunge.
Hun er en værdifuld ressource som er
velfunderet i evangeliet, især i
Hjælpeforeningen. For sine naboer og
venner har hun villigt udført ærinder
og kørt dem til templet. Margaret er
en god værtinde. Hun bager lækre
kager og maler smukke billeder, som
hun nyder at forære til andre. Hun har
virkelig velsignet utallige mennesker.
Herrens profeter har gentagne
gange lovet, at ingen velsignelser vil
blive nægtet Kirkens retskafne, enlige
søstre, hvis de uden egen skyld aldrig
har været gift i dette liv eller beseglet
til en værdig præstedømmebærer. De
vil kunne nyde den velsignelse for
evigt i den næste verden. »Når I lejlighedsvis
længes inderligt efter den
accept og hengivenhed, som er en del
af familielivet på jorden, så husk, at
vor Fader i Himlen er opmærksom på
jeres kvaler, og at han en dag vil velsigne
jer så meget, at I ikke evner at
beskrive det.« 8
Efter indvielsen af det nye storslåede
tempel i Nauvoo fløj vi hjem sammen
med søster Parkin, søster Hughes,
søster Pingree og deres gode ægtefæller.
Jeg spurgte søstrene, om de havde
besøgt Joseph Smiths købmandsbutik i
Nauvoo, hvor Hjælpeforeningen blev
stiftet den 17. marts 1842 med blot 20
medlemmer til stede. Søster Parkin svarede,
at det havde de.
Mens jeg talte med dem, blev jeg
kraftigt mindet om, at alle søstre
overalt i verden kan arve og nyde
godt af Herrens velsignelser til
kvinder. Profeten Joseph Smith har
sagt: »Jeg låser nu op for jer i Guds
navn ... Kundskab og intelligens vil
tilflyde jer fra nu af.« 9 Denne velsignelse
af kundskab og intelligens
kommer til alle retskafne kvinder i
Kirken, uanset race eller nationalitet
og uden hensyn til, om de er nye i
Kirken eller efterkommer af en af de
første 20 medlemmer i Nauvoo i
1842. Disse velsignelser tilflyder de