November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Kristusstatuen i det nordlige besøgscenter på Tempelpladsen tiltrækker besøgende
i alle aldre.
Golgata. I stedet »fuldendte [han
sine] forberedelser for menneskenes
børn« (L&P 19:19).
Der er ingen undtagelser, når det
gælder trængsler, også af vores tro og
tålmodighed – kun variationer (se
Mosiah 23:21). Disse øvelser skal øge
vores evne til at nyde glæde og tjene.
Men de trofaste er heller ikke helt
immune over for klodens begivenheder.
Derfor er Shadraks, Meshaks og
Abed-Negos modige holdning
bestemt værd at tillægge sig. De vidste,
at Gud kunne udfri dem. »Og selv
om han ikke gør det,« svor de, så ville
de alligevel tjene Gud (se Dan 3:16-
18). På samme måde kan det at holde
de umoderne, men vigtige første og
syvende bud være et udtryk for det
samme mod, som tre unge kvinder
udviste i oldtiden. De sagde »nej«
med deres liv (se Abraham 1:11).
Vi kan derfor være omgivet af problemer
på alle sider, men intet kan
skille os fra Kristi kærlighed (se 2 Kor
4:8; Rom 8:35-39). Faktisk er verdslige
bekymringer ikke en del af at »virke
med iver« (L&P 58:27). Og dog opfordrede
Peter os til, at vi både kan og
skal kaste al vores bekymring på
Herren, for han bekymrer sig om os!
(se 1 Pet 5:7). O, søskende, hvor vil en
sådan tillidsfuld underkastelse dog
være frigørende!
Når det gælder om at rette op på
vore fejltrin, så er der ingen trafikpropper
på omvendelsens vej. Det er
en betalingsvej, ikke en gratis
strækning, og når vi gør brug af Kristi
forsoning, kommer vi hurtigere frem.
Vi har måske brug for ligefremme
Jetro’er, der kan sætte os på plads
(2 Mos 18:14-24). Eller øjeblikke med
pludselig indsigt, som det skete for de
oprindelige Tolv, som med rette konkluderede:
»Herre, hvem skal vi gå til?
Du har det evige livs ord« (Joh 6:68).
Og medmindre vi er fulde af
beslutsomhed, hvad vil vi da sige til
heltene og heltinderne fra Martin´s
Cove og Sweetwater? At »vi beundrer
jer, men vi tøver med at vade gennem
vores egen modgangs iskolde flod«?
Brødre og søstre, efter guddommelig
planlægning er »disse [vore] dage«
(Helaman 7:9), eftersom »alt må ske til
sin tid« (L&P 64:32). Endvidere, skønt
vi lever i en verden i fordærv, er vi ikke
sendt herned for at fejle.
Kan I huske stjernen, som
bekendtgjorde fødslen i Betlehem?
Den befandt sig i sit præcise kredsløb,
længe før den lyste sådan op. På
samme måde er vi anbragt i vore
menneskelige kredsløb for at lyse op.
Guds samordning fungerer ikke kun i
kosmos, men også på denne planet.
Guldpladerne med Mormons Bog
blev jo trods alt ikke begravet i Belgien,
mens Joseph Smith så senere blev født
i det fjerne Bombay.
Og fremkomsten af den konstellation
af kloge forfatningsfædre, som
skrev Amerikas enestående forfatning,
hvis rettigheder og beskyttelse tilhører
»ethvert mennesker«, var heller
ikke en tilfældighed (se L&P 101:77-
78, 80). En historiker, Barbara
Tuchman, har kaldt vore forfatningsfædre
for »den mest forbløffende generation
af embedsmænd i USA’s
historie, ja, måske også i enhver
anden nations historie« (Arthur M.
Schlesinger, The Birth of the Nation,
1968, s. 245). En anden historiker tilføjede:
»Det ville være af uvurderlig
LIAHONA NOVEMBER 2002 17