November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Der vil komme tider, hvor I føler<br />
jer overvældet. En <strong>af</strong> de måder,<br />
hvorpå I vil blive angrebet, er med<br />
utilstrækkelighedsfølelser. Tja, I er<br />
ikke gode nok til at bestride et kald til<br />
at repræsentere Frelseren alene ved<br />
jeres egen kr<strong>af</strong>t. Men I har adgang til<br />
mere, end jeres naturlige evner tillader,<br />
og I arbejder ikke alene.<br />
Herren vil højne det, I siger, og<br />
det, I gør, i øjnene på de mennesker, I<br />
tjener. Han vil sende Helligånden for<br />
at tilkendegive for dem, at det, I<br />
sagde, var sandt. Det, I siger og gør,<br />
vil indeholde håb og vejlede mennesker<br />
langt ud over jeres naturlige<br />
evner og jeres egen forståelse. Dette<br />
mirakel har været et kendetegn på<br />
Herrens kirke i alle uddelinger. Det er<br />
så meget en del <strong>af</strong> jeres kaldelse, at I<br />
kan begynde at tage det for givet.<br />
Jeres <strong>af</strong>løsningsdag vil lære jer en<br />
storslået lektie. Den dag, hvor jeg blev<br />
<strong>af</strong>løst som biskop, kom et <strong>af</strong> wardsmedlemmerne<br />
hjem til mig bagefter<br />
og sagde: »Jeg ved, at du ikke længere<br />
er min biskop, men kunne vi tale sammen<br />
bare én gang mere? Du har altid<br />
sagt det, jeg havde brug for, og givet<br />
mig sådan nogle gode råd. Den nye<br />
biskop kender mig ikke, som du gør.<br />
Kunne vi bare tale én gang mere?«<br />
Tøvende gav jeg efter. Medlemmet<br />
satte sig ned i en stol over for min. Det<br />
syntes at være præcis som det havde<br />
været hundredvis <strong>af</strong> de gange, jeg<br />
havde interviewet medlemmer <strong>af</strong> wardet<br />
som dommer i Israel. Samtalen<br />
begyndte. Så kom øjeblikket, hvor der<br />
var brug for rådgivning. Jeg ventede på,<br />
at ideerne, ordene og følelserne flød<br />
ind i mit sind, som de altid havde gjort.<br />
Der kom intet. I mit hjerte og sind<br />
var der kun stilhed. Efter nogle øjeblikke,<br />
sagde jeg: »Undskyld. Jeg<br />
påskønner din venlighed og din tillid.<br />
Men jeg er bange for, at jeg ikke kan<br />
hjælpe dig.«<br />
Når I bliver <strong>af</strong>løst fra jeres kaldelse,<br />
vil I lære det, jeg lærte dengang. Gud<br />
forstørrer evnerne hos dem, han kalder,<br />
selv i det, som I måske betragter<br />
som små og uvæsentlige opgaver. I får<br />
gaven til at se, hvordan jeres evner<br />
forøges. Vær taknemmelig, mens den<br />
gave er jeres. I vil påskønne dens<br />
værdi mere, end I kan forestille jer,<br />
når den er væk.<br />
Herren vil ikke alene forstørre jeres<br />
indsats’ kr<strong>af</strong>t. Han vil arbejde med jer.<br />
Hans røst til fire missionærer, kaldet <strong>af</strong><br />
profeten Joseph Smith til en svær<br />
opgave, giver mod til alle, som han<br />
kalder i sit rige: »... og jeg selv vil gå<br />
med dem og være midt iblandt dem.<br />
Jeg er deres talsmand hos Faderen, og<br />
intet skal få overhånd over dem.« 2<br />
Fordi Frelseren er et opstandent og<br />
herliggjort væsen, er han ikke fysisk<br />
hos alle sine tjenere hvert øjeblik.<br />
Men han er fuldstændig opmærksom<br />
på dem og deres omstændigheder og<br />
er i stand til at gribe ind med sin<br />
magt. Det er derfor, han kan love jer:<br />
»Og den, som modtager jer, hos ham<br />
vil jeg også være; thi jeg vil gå foran<br />
jer. Jeg vil være på jeres højre og venstre<br />
side; min Ånd skal være i jeres<br />
hjerter og mine engle rundt omkring<br />
jer til at styrke jer.« 3<br />
Der er endnu en måde, hvorpå<br />
Herren vil give jer evner i jeres kaldelse<br />
til at tjene ham. I vil nogle gange<br />
føle, måske mange gange, at I ikke kan<br />
gøre alt det, I føler, I skal gøre. Jeres<br />
ansvars tunge byrde vil synes for stor. I<br />
vil bekymre jer over, at I ikke kan tilbringe<br />
mere tid med jeres familie. I vil<br />
spekulere på, hvordan I kan finde tid<br />
og energi til at imødekomme jeres<br />
ansvar, ud over jeres familie og jeres<br />
kaldelse. I kan føle modløshed og<br />
endog skyld, efter at I har gjort alt det,<br />
I kunne, for at imødekomme alle jeres<br />
forpligtelser. Jeg har h<strong>af</strong>t sådanne<br />
dage og sådanne nætter. Lad mig fortælle<br />
jer, hvad jeg har lært.<br />
Det er dette: Hvis jeg kun tænker<br />
på min egen præstation, bliver min<br />
bedrøvelse større. Men når jeg husker,<br />
at Herren lovede, at hans kr<strong>af</strong>t<br />
ville følge mig, begynder jeg at se<br />
efter beviser på, hvad han har gjort<br />
for de mennesker, som jeg skal tjene.<br />
LIAHONA NOVEMBER <strong>2002</strong> 77