November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

52
Præstedømmet blev givet for at velsigne
andre. Præsident David O.
McKay sagde: »Præstedømmets
grundlæggende natur er evig. Når det
finder udtryk i livet, tilkendegiver det
magt. Forestil jer præstedømmets
magt som værende muligt eksisterende
som et opdæmmet vandreservoir.
En sådan magt bliver kun
dynamisk og produktiv i det godes
sag, når den frigivne kraft bliver aktiv i
dalene, markerne, haverne og lykkelige
hjem, så kraftprincippet bliver
kun tilkendegivet, når det bliver aktiv
i menneskenes liv, idet det vender
deres hjerte og ønsker mod Gud og
tilskynder til tjeneste af deres medmennesker.«
14 Hvis vi ikke tjener
andre, så gavner præstedømmet os i
virkelighed ikke, fordi det ikke er en
passiv kraft. Brødre, vær gavmilde
med hensyn til kraften i at velsigne,
som kommer fra præstedømmet, især
til medlemmer i din egen familie.
Husk, at Herren har sagt: »Den, du
velsigner, vil jeg velsigne.« 15
I forberedelsen til den tid, hvor vi
skal stå til regnskab for Herren for
vores personlige præstedømmeforvaltning,
hvor vil vi så være? Husk, at
»portens vogter er Israels Hellige og
han beskæftiger ingen tjenere der.« 16
Jeg håber, at vi ikke er som det
store passagerlokomotiv, for stolt til at
acceptere de opgaver, vi får. Jeg beder
til, at vi ikke vil være som personen i
det velkendte digt, som sagde:
Fader, hvor skal jeg arbejde i dag?
Og min kærlighed flød varm og fri.
Så udpegede han en lille sted,
og sagde: »Pas dette for mig.«
Jeg svarede hurtigt: ȁh nej, ikke det!
Ingen vil nogensinde se det,
uanset hvor godt mit arbejde blev
udført.
Ikke det lille sted til mig.«
Og de ord, han talte, var slet ikke
strenge;
han svarede mig blidt:
»Min lille ven, søg i dit hjerte.
Arbejder du for dem eller for mig?
Nazaret var et lille sted,
Og ligeså var Galilæa.« 17
Jeg håber også, at vi ikke bliver
som det lille godstog, som var uvillig
til at køre den »ekstra mil« i tjeneste.
Mesteren har lært os, at »dersom
nogen tvinger dig til een mil, da gå to
med ham!« 18 Nogle af de bedste tidspunkter
i vores liv er disse »ekstra
mil«-timer, der gives i tjeneste, når
legemet siger, at det ønsker at slappe
af, men vores bedre jeg kommer frem
og siger: »Her er jeg, send mig.« 19
Eller som det lille gamle lokomotiv
– siger vi, at vi er for trætte – eller for
gamle? Jeg minder jer om, at præsident
Hinckley er 92 og stadig i fuld
vigør!
Jeg håber, at vi alle kan være som
»Det lille lokomotiv, som kunne«. Det
var ikke særlig stort, det havde kun
været brugt til at skifte vogne med, og
havde aldrig kørt over et bjerg, men
det var villigt. Det lille lokomotiv
koblede sig til det strandede tog, tøffede
op til bjergets top og futtede ned
ad bjerget, idet hun sagde: »Jeg kunne
godt.« Vi skal hver især bestige bjerge,
som vi aldrig har besteget før.
Brødre, vores værk er storslået, og
vore præstedømmeansvar er tunge.
Jeg håber og beder for, at vi kan gå
fremad med dette værk værende
ydmyge, bønsomme og forenede
under Herrens vejledende Ånd og
præsident Gordon B. Hinckleys
ledelse. I Jesu Kristi navn. Amen. ■
NOTER
1. L&P 121:36.
2. »Det lille lokomotiv, som kunne«, genfortalt
af Watty Piper, Carlsen if, København, 1979.
3. Evan Esar red, Dictionary of Humorous
Quotations, 1964, s. 151.
4. Matt 25:15, 16-18, 21, 24-25.
5. Se James E. Talmage, Jesus Kristus, s. 607.
6. Matt 25:29.
7. Se Matt 25:15.
8. 2 Nephi 28:30.
9. Discourses of Brigham Young, udv. John A.
Widtsoe, 1954, s. 475.
10. Se John K. Carmack, »California: What Went
Right and What Went Wrong«, Nauvoo
Journal, foråret 1998; Paul Bailey, »Sam
Brannan and the Sad Years«, Improvement
Era, april 1951, s. 232-234, 282-287.
11. L&P 121:37.
12. L&P 121:34.
13. L&P 121:41-42.
14. Pathways to Happiness, 1957, s. 230.
15. L&P 132:47.
16. 2 Nephi 9:41.
17. Meade McGuire, citeret i Thomas S.
Monson, »Pligtens kald«, Stjernen, okt.
1986, s. 37.
18. 3 Nephi 12:41.
19. 2 Nephi 16:8.