November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

tankegang. Han velsignede de syge,
fik de lamme til at gå, de blinde til at
se og de døve til at høre. Han vakte
endda de døde til live igen.
Hvad var reaktionen på hans budskab
om barmhjertighed, hans visdomsord
og hans belæringer om livet?
Der var kun nogle dyrebare få, som
værdsatte ham. De badede hans fødder.
De lærte hans ord. De fulgte hans
eksempel.
Så var der dem, som forkastede
ham. Da Pilatus spurgte dem: »Hvad
skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes
Kristus?« 19 råbte de: »Korsfæst ham.« 20
De spottede ham. De gav ham eddike
at drikke. De hånede ham. De slog
ham med en kæp. De spyttede på
ham. De korsfæstede ham.
Gennem generationerne har Jesu
budskab altid været det samme. Ved
bredden af den smukke Galilæa Sø
sagde han til Peter og Andreas: »Følg
mig.« 21 Til Filip fordum lød kaldet:
»Følg mig!« 22 Til levitten, som sad ved
toldboden, lød befalingen: »Følg
mig!« 23 Og hvis vi blot vil lytte efter,
lyder den samme dragende opfordring
til jer og til mig: »Følg mig!«
Min bøn i dag er, at vi alle vil
gøre det. I Jesu Kristi hellige navn.
Amen. ■
NOTER
1. Luk 1:80.
2. Joh 3:28.
3. Luk 3:16.
4. Matt 11:11.
5. Sl 46:10.
6. 1 Mos 22:9-10, 12.
7. Job 1:1.
8. Job 2:9.
9. Job 16:19.
10. Job 19:25.
11. 1 Mos 6:9.
12. Bible Dictionary, »Noah«, 738-739.
13. Conference Report, okt. 1952, s. 48.
14. Ruth 1:16.
15. 1 Nephi 3:7.
16. Joseph L. Townsend, 1849-1942,
Salmer og Sange, nr. 182.
17. JS-H 1:25.
18. Naomi W. Randall, 1908-2001,
Salmer og Sange, nr. 195.
19. Matt 27:22.
20. Mark 15:13.
21. Matt 4:19.
22. Joh 1:43.
23. Luk 5:27.
Jeg går, hvor du
sender mig hen
ÆLDSTE DALLIN H. OAKS
De Tolv Apostles Kvorum
Det fuldstændige resultat af [vores] forandring til
gudfrygtige mænd og kvinder opnås bedst ved vores
arbejde i hans vingård.
Min tekst er taget fra en salme,
som har inspireret Herrens
trofaste tjenere i mange generationer:
Det er måske ej i kampens gny,
ej ude på alfarvej,
det er måske ej i røg og sky,
at Herren har brug for mig.
Men når han mig kalder ved sin ånd
til noget at gøre her,
da vil jeg lydigt fra denne stund
ham tjene i al min færd.
(»Jeg går, hvor du sender mig hen«,
Salmer og Sange, nr. 178).
Disse ord, som er skrevet af en digter,
som ikke var sidste dages hellig,
udtrykker Guds trofaste børns iver til
alle tider.
Abraham, som førte Isak på en
hjerteskærende rejse til Morijas bjerg,
gik trofast derhen, hvor Herren
sendte ham (se 1 Mos 22). Det
samme gjorde David, da han trådte
frem foran israelitternes hære for at
tage kæmpen Goliats udfordring op
(se 1 Sam 17). Ester, der var inspireret
til at frelse sit folk, begav sig ud på en
farefuld vandring for at tale med kongen
i hans indre gård (se Est 4-5). »Jeg
går, hvor du sender mig hen, o, Gud«
var Lehis motivation til at forlade
Jerusalem (se 1 Nephi 2) og det
samme gjaldt hans søn Nephi, som
vendte tilbage efter de dyrebare
optegnelser (se 1 Nephi 3). Man
kunne citere hundreder af andre
eksempler fra skriften.
Alle disse trofaste sjæle viste deres
lydighed mod Herrens vejledning og
deres tro på hans magt og godhed.
Som Nephi forklarede: »Jeg vil gå og
gøre det, som Herren har befalet, thi
jeg ved, at Herren ikke giver menneskene
nogen befaling, uden at han
åbner en udvej for dem, så at de kan
udføre det, som han befaler dem«
(1 Nephi 3:7).
Overalt omkring os og i vores erindring
om tidligere tider ser vi inspirerende
eksempler på ydmyge, trofaste
sidste dages helliges tjeneste. En af de
LIAHONA NOVEMBER 2002 67