November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Digest, jan. 1963, s. 25; in Richard
Evans’ Quote Book, 1971, s. 11). »Far,
er du vågen?«
For det tredje: At irettesætte retfærdigt
og kærligt. Alt for ofte i vores
egen frustration og svaghed hæver vi
hånden for at slå vore børn – som
regel i et forsøg på at beskytte vores
egen selviske stolthed. Alle børn har
brug for at blive irettesat. De ikke
alene har brug for det; de forventer
det, de forlanger det. Irettesættelse
virker vejledende og lærer vore børn
selvbeherskelse, men al irettesættelse
bør forekomme vore børn at være et
udtryk for en retfærdig afgørelse og
for ren kærlighed.
Da jeg var dreng, gav min mor,
som var enke, mig den strengest
muligt irettesættelse. Med tårer i
øjnene sagde hun: »Min søn, jeg er så
skuffet over dig.« Smerten i mit
hjerte var mere, end jeg kunne bære.
Tusind piskeslag kunne ikke have
såret mig dybere. Jeg vidste, at en
sådan irettesættelse kun kunne
udspringe af hendes rene kærlighed,
for hvis der var noget, jeg var sikker
på, så var det, at min mor elskede
mig. Jeg besluttede aldrig mere at
være genstand for min englegode
mors skuffelse og hjertesorg. Jeg
mener, at det er lykkedes mig at
overholde den beslutning.
»Far, er du vågen?« når det drejer
sig om at irettesætte?
Fædre, det er bydende nødvendigt,
at vi behersker de udfordringer, som
jeg har nævnt, i vores tilværelse, hvis
vore sønner skal blive åndeligt og
følelsesmæssigt modne. Hvis vi gør
det, kommer de ikke til at skamme sig
over os, eller til at skamme sig over
sig selv. De bliver mænd, der er kendetegnet
af ære, respekt, fulde af kærlighed
og villige til at tjene Frelseren
og underkaste sig hans vilje. Da vil vi
glæde os over, at de er vore for evigt.
De vil sige: »Far, er du vågen?«
Og vi vil svare: »Ja, min søn, jeg er
vågen.«
I Jesu Kristi navn. Amen. ■
At hver enkelt
må blive et bedre
menneske
PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY
Enhver kan forbedre sig ... uanset vore omstændigheder, så
kan vi alle forbedre os, og derved kan vi påvirke dem, som
vi færdes iblandt.
Hvor har det dog været en dejlig
konference, kære brødre og
søstre. Når vi vender tilbage til
vores hjem og vores hverdag, bør
enhver af os være et bedre menneske,
end vi var, da konferencen begyndte.
Alle, som har talt, har gjort det godt.
Bønnerne har været inspirerende.
Musikken har været fremragende.
Men det, der betyder mest, er det,
som er sket inde i enhver af os som
følge af vores oplevelse. Jeg har selv
truffet en fast beslutning om at være et
bedre menneske, end jeg hidtil har
været. Jeg håber, at jeg kan være lidt
venligere mod de fortvivlede, som jeg
træffer. Jeg håber, at jeg kan være
mere hjælpsom mod de nødlidende.
Jeg håber, at jeg må være mere værdig
til jeres tillid. Jeg håber, at jeg må være
en bedre ægtemand, far og bedstefar.
Jeg håber, at jeg kan være en bedre
nabo og ven. Jeg håber, at jeg kan
være en bedre sidste dages hellig med
en større forståelse af dette herlige
evangeliums vidunderlige aspekter.
Jeg udfordrer enhver af jer, som
kan høre mig, til at leve op til det guddommelige
i jer. Forstår vi virkelig,
hvad det vil sige, at være et barn af
Gud, at have noget af den guddommelige
natur i os?
Jeg tror af hele mit hjerte, at de sidste
dages hellige stort set er gode
mennesker. Hvis vi efterlever evangeliets
principper, skal vi være gode
mennesker, for vi skal være gavmilde
og venlige, betænksomme og tolerante,
hjælpsomme og omsorgsfulde
over for dem, som lider nød. Vi kan
enten undertrykke den guddommelige
natur og skjule den, så den slet
ikke kommer til udtryk i vores liv,
eller vi kan bringe den frem og lade
den stråle ud af alt, hvad vi gør.
Enhver kan forbedre sig. Uanset
vores profession, uanset vore
LIAHONA NOVEMBER 2002 99