November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

»Efter alt, hvad der er blevet sagt
og gjort, efter at han har ledt dette
folk så længe, fornemmer I da ikke, at
I mangler tillid til vores Gud? Kan I
ikke fornemme det i jer selv? I spørger
måske: ›Broder Brigham, føler du
det i dig selv?‹ Ja, jeg gør, jeg kan se, at
jeg i nogen grad stadig mangler tillid
til ham, som jeg stoler på. Hvorfor?
Fordi jeg ikke har styrken som følge af
det, som faldet har bevirket i mig ...
... Der er noget, som fra tid til
anden vælder op i mig, som ... trækker
en skillelinje mellem min interesse
og min himmelske Faders
interesse – noget, som gør, at min
interesse og min himmelske Faders
interesse ikke er fuldstændig den
samme.
... Vi bør, i det omfang det er
muligt, i det omfang vores faldne tilstand
tillader os det, i det omfang vi
kan få tilstrækkelig tro og kundskab til
at forstå os selv, føle og forstå, at vi og
den Gud, som vi tjener, har en og
samme interesse, og at vi ikke har
nogen anden, hverken i tid eller i
evighed« (Deseret News, 10. sep.
1856, s. 212).
Vi kan ganske enkelt ikke være ét
med Gud og Kristus, førend vi har
gjort deres vilje og interesse til vores
største ønske. En sådan underdanighed
opnår vi ikke på én dag, men ved
Helligåndens hjælp vil Herren undervise
os, hvis vi er villige til det, indtil
det med tiden med rette må kunne
siges, at han er i os, ligesom Faderen
er i ham. Til tider skælver jeg ved tanken
om, hvad det kan komme til at
kræve, men jeg ved, at det kun er i
denne fuldkomne samhørighed, at vi
kan finde en fylde af glæde. Jeg kan
ikke udtrykke, hvor taknemmelig jeg
er over at være blevet opfordret til at
være ét med disse hellige væsener,
som jeg ærer og tilbeder som min
himmelske Fader og Forløser.
Måtte Gud høre Frelserens bøn og
lede os alle, så vi kan være ét med
dem. Det er min bøn i Jesu Kristi
navn. Amen. ■
Troens kvinde
MARGARET D. NADAULD
Netop afløst som Unge Pigers hovedpræsidentinde
En troens kvinde stoler på Gud ... Hun kender til hans
interesse for hende. Hun ved, at han kender hende. Hun
elsker hans ord og drikker inderligt af det levende vand.
Jeg elsker Herren Jesus Kristus og
hans kirke, som er blevet gengivet
til jorden i vore dage. Jeg
værdsætter lærdommene fra hans hellige
liv lige fra det nyfødte spædbarn
til den opstandne mand, Guds Søn.
Når jeg har læst fra Bibelens sider
har jeg for mit indre betragtet ham,
mens han »gik frem i visdom og vækst
og yndest hos Gud og mennesker.« 1
Mens jeg læste, var jeg til stede, da han
oprejste den døde. Han helbredte de
syge, bespiste 5.000, bragte trøst og
håb og en fredsproces til den verden,
som han havde skabt. Han tilgav dem,
der hånede og torturerede og korsfæstede
ham – for de vidste ikke, hvad
de gjorde. Jeg så den guddommelige
kærlighed og omsorg han viste sin
mor, skønt han selv led umenneskelige
smerter. Han overvandt døden,
for at vi også kan gøre det. Han har
beredt et sted til os i Himlen hos vor
evige Fader. Han har lært os planen
for lykke og givet os en vision om den
og håb til at følge den. Hans liv var
det største eksempel på offervilje og
tjeneste for at opfylde Guds, sin
Faders plan.
En sidste dages hellig kvinde, som
følger Kristi eksempel i sin hverdag,
begynder at opnå vor himmelske
Faders plan for hende. Ved at handle
således kan hun blive en væsentlig
påvirkning til det gode i verden i dag
og klare udfordringerne ved livet på
jorden. Jeg har kendt sådanne
kvinder, og de har været et strålende
lys for mig. En sidste dages hellig
kvinde, som følger Kristus, er en sand
kristen i ordets bedste betydning.
Hun er en troens kvinde, som stoler
på Gud, har selvtillid og er uden frygt.
En troens kvinde stoler på Gud og
møder modgang med håb. Hun kender
til hans interesse for hende. Hun
ved, at han kender hende. Hun elsker
hans ord og drikker inderligt af det
levende vand. Hun er taknemmelig
for profeten, som han har sendt i
disse sidste dage, og hun stoler på
hans råd og følger det, for hun ved, at
hun derved finder tryghed og fred. I
bøn søger hun den venlige og sikre
vejledning og hjælp fra en lyttende
himmelsk Fader. Når hun beder, lytter
hun – og muliggør, at kommunikationen
kan være tovejs. Hun stoler på, at
han på sin stille og blide måde vil lede
LIAHONA NOVEMBER 2002 73