November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

84
tåbelig eller uetisk adfærd, samtidig
med at de tror på, at Gud på en eller
anden måde vil skåne dem for de
uundgåelige og tragiske konsekvenser
af deres handlinger. De går endog så
langt, at de beder om himlens velsignelser,
skønt de i hjertet ved, at det,
de gør, strider mod vor himmelske
Faders vilje.
Hvordan ved vi, om vores tro er i
overensstemmelse med vor himmelske
Faders vilje, og om han billiger det,
vi stræber efter? Vi må kende Guds
ord. En af årsagerne til, at vi fordyber
os i skrifterne, er, at vi kan lære om,
hvordan vor himmelske Fader fra
begyndelsen har handlet mod menneskene.
Hvis vores hjertes ønsker strider
mod skrifterne, bør vi ikke stræbe
yderligere efter at opfylde dem.
Dernæst må vi give agt på de inspirerede
råd, vi får fra vore sidste dages
profeter.
Derudover må vi meditere og bede
og søge vejledning hos Ånden. Hvis vi
gør det, indfrier Herren det løfte, at
han »vil tale til dig i din sjæl og i dit
hjerte gennem den Helligånd, der
skal komme over dig, og som skal bo i
dit hjerte.« 12
Kun når vores tro er i harmoni
med vor himmelske Faders vilje bliver
vi i stand til at modtage de velsignelser,
vi søger.
Et princip med kraft
Når troen på den rette måde bliver
forstået og udøvet, er den en af evighedens
store og herlige kræfter. Den er
en kraft, som overgår vores fatteevne.
»I tro ... [blev] verden ... skabt ved
Guds ord.« 13 I tro blev vandene skilt,
de syge helbredt, de ugudelige bragt til
tavshed og frelse gjort mulig.
Vores tro er den grundvold, som
hele vores åndelige liv hviler på. Den
bør være den vigtigste kilde til styrke
i vores tilværelse. Tro er ikke så
meget noget, vi tror på. Tro er noget
vi lever ved.
Husk Frelserens ord: »Hvis du kan
[tro]! Alt er muligt for den, der tror.« 14
»Den, der tror på mig, han skal også
gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre
større gerninger end dem.« 15
Forklar princippet
De, som vandrer ved tro, føler
deres tilværelse omgivet af himlens lys
og velsignelser. De forstår og ved
noget, som andre ikke forstår og ved.
De, som ikke vandrer ved tro, regner
det, der kommer fra Ånden, for dårskab,
for det, der kommer fra Ånden,
kan kun bedømmes ved Ånden. 16
Åbenbaringer fra himlen er forseglede
for dem, som ikke tror, så de
derfor ikke forstår. »Thi dersom der
ikke findes tro blandt menneskenes
børn,« siger Moroni, »kan Gud ikke
udføre noget mirakel blandt dem;
derfor viser han sig ikke for dem,
førend de tror.« 17
Og dog har der gennem verdenshistorien,
selv i perioder med mørke,
været mennesker, som ved troens
øjne har gennemtrængt mørket og set
verden, som den virkelig er. Moroni
forklarer, at »der fandtes mange, hvis
tro var så overordentlig stor ... at [de]
ikke kunne afholdes fra at se bagved
sløret, men virkelig så med øjnene de
ting, som de havde set med troens
øjne, og de var glade.« 18
Vores hjem bør være et tilflugtssted,
hvor der hersker tro. Mor og far
bør lære deres børn princippet om
tro. Og bedsteforældrene kan også
hjælpe til. Når familien er samlet, forsøger
jeg, når det er belejligt, at føre
en personlig samtale med nogle af
vore børnebørn. Jeg sætter mig sammen
med dem og stiller dem et par
spørgsmål: »Hvordan har du det?«
»Hvordan går det i skolen?«
Derefter spørger jeg dem, hvordan
de har det med den sande kirke, som
betyder så meget for mig. Jeg forsøger