November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Børn har så store evner til at lære
at kende alt det væsentlige i riget. Når
vi lytter til dem, kan vi bedre forstå,
hvordan de anvender det, som de har
lært om evangeliet. En far forklarede
sin fireårige datter, at familien havde
tilbragt det meste af dagen med at
gøre rent i huset, og at hvert eneste
værelse var rent på nær et.
»Ved du, hvilket værelse der ikke er
rent?« spurgte han hende.
»Mit,« svarede hun hurtigt.
»Kender du nogen, som kan hjælpe
til med at gøre dit værelse rent?«
spurgte han, idet han forventede som
svar, at det kunne hun selv.
Men i stedet svarede hun: »Far, jeg
ved, at hver gang man er bange,
bekymret eller har brug for hjælp, så
knæler man ned og beder vor himmelske
Fader om hjælp.«
Det er interessant at lægge mærke
til, at når vi lytter til vore børn, så kan
de også undervise os. En far fortalte
om en oplevelse, som han havde
med sin otteårige datter. Han sagde:
»Mens jeg overvejede, hvad jeg skulle
sige til nadvermødet om emnet ›at
blive som børn,‹ spurgte jeg min datter,
hvorfor vi skulle blive som børn.
Hun svarede uden at tøve: ›Fordi vi
alle er børn sammenlignet med
Jesus, og fordi børn har så god en
fantasi.‹«
Overrasket over den sidste del af
hendes svar spurgte han, hvorfor vi
har behov for en god fantasi. Hun svarede:
»Så vi kan forestille os Jesus i
Getsemane Have og på korset, og så
vi kan tænke på ham, når vi nyder
nadveren.«
Som ved alt andet var Frelseren
eksemplet for os på, hvordan vi bør
elske og undervise vore børn. Da han
viste sig for nephiterne på den vestlige
halvkugle, fortæller skrifterne os,
at da han talte til folket »græd han ...
og han tog deres små børn, det ene
efter det andet, og velsignede dem og
bad til Faderen for dem.« 9
Præsident Gordon B. Hinckley
sagde med henvisning til denne
lejlighed: »Der er intet mere blidt og
smukt billede i hele den hellige skrift
end dette enkle sprog, som beskriver
Frelserens kærlighed til små børn.« 10
Nøglen til at undervise effektivt i
evangeliet i hjemmet er at indbyde
Herrens Ånd til at være hos os. Det
bedste råd, som min mand og jeg har
modtaget under turbulente perioder i
opdragelsen af vore børn, var at gøre
alt, hvad der er muligt, for at indbyde
samt bevare Ånden i vores hjem.
Børn kan ikke lære noget åndeligt
og have åndelige følelser uden
Åndens vejledning.
Som forældre kan vi ofte bære
vores vidnesbyrd om Jesus Kristus for
vore børn. Når vi bærer vidnesbyrd,
uanset om det er ved familieaften
eller i et undervisningsøjeblik, indbyder
vi Ånden. Præsident Boyd K.
Packer har også belært os om, at
»undervise vore unge mennesker om
at bære vidnesbyrd – at bære vidnesbyrd
om, at Jesus er Kristus, at Joseph
Smith er Guds profet, at Mormons
Bog er sand.« 11
Præsident Hinckley forsikrer os: »Af
alle glæder i livet, er der ingen, der
overgår lykkelige forældres. Af alle de
ansvar, vi slås med, er der intet, der er
ligeså alvorligt. At opdrage børn i en
atmosfære af kærlighed, tryghed og
tro er den mest belønnende af alle
udfordringer.« 12
Jeg ved – med udråbstegn – at
børn kan modtage et vidnesbyrd ved
Ånden, som bringer overbevisning og
forpligtelse til hjertet! Jeg vidner om,
at dette er vores opgave, at dette er
vores mulighed, for omhyggeligt at
undervise vore børn og vidne for dem
om sandheden af Jesu Kristi evangelium,
og for at de også hører »glædens
røst.« I Jesu Kristi navn. Amen. ■
NOTER
1. L&P 128:19, 23; se også v. 20-22.
2. L&P 93:40.
3. L&P 68:28.
4. L&P 68:25.
5. Enos 1:1.
6. Enos 1:3.
7. Se »Familien: En proklamation til verden,«
Stjernen, okt. 1998, s. 24.
8. Brev til medlemmer af Kirken fra Det Første
Præsidentskab, 11. feb. 1999.
9. 3 Nephi 17:21.
10. »Red børnene«, Stjernen, jan. 1995, s. 55.
11. Let Not Your Heart Be Troubled, 1991,
s. 154.
12. Stjernen, jan. 1995, s. 55.
LIAHONA NOVEMBER 2002 15