November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
November 2002 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Far, er du vågen?<br />
ÆLDSTE F. MELVIN HAMMOND<br />
De Halvfjerds<br />
Spekulerer jeres sønner nogen sinde på, om I mon sover,<br />
når det drejer sig om det, der er vigtigst for dem?<br />
For ikke så længe siden mødtes<br />
ældste Pace, ældste Condie og<br />
jeg med Det Første<br />
Præsidentskab. Da vi trådte indenfor<br />
kiggede præsident Hinckley grundigt<br />
på os og sagde så med et smil:<br />
»Hvordan kan tre, hvidhårede, gamle<br />
mænd være Unge Mænds præsidentskab<br />
i denne kirke?« Vi kunne kun<br />
svare: »Fordi du har kaldet os til det,<br />
præsident.«<br />
Unge mænd, vi håber, at I er begejstrede<br />
for programmet Det Aronske<br />
Præstedømme: Udfør din pligt over<br />
for Gud. Det er blevet præsenteret for<br />
hele Det Aronske Præstedømme over<br />
hele verden. Hensigten er, at det er<br />
skal være til åndelig, fysisk, social og<br />
mental velsignelse for jer. Kravene er<br />
relevante og kommer til at strække jer<br />
næsten til grænsen <strong>af</strong>, hvad I evner. I<br />
kan sætte personlige mål og nå dem<br />
med jeres forældre og jeres storslåede<br />
lederes hjælp. Der hersker en vidunderlig<br />
begejstring for dette program<br />
over hele <strong>Kirke</strong>n. Vi vil gerne have, at<br />
hver eneste <strong>af</strong> jer kvalificerer sig og<br />
modtager den eftertragtede Pligt mod<br />
Gud-belønningen.<br />
For mange år siden tog jeg vores<br />
eneste søn med på hans første lejr- og<br />
fisketur. Han var kun en dreng.<br />
Kløften var stejl og nedstigningen var<br />
anstrengende. Men der var godt at<br />
fiske. Hver gang jeg fik en fisk på krogen,<br />
gav jeg stangen til den ivrige<br />
dreng, som med glædesråb halede en<br />
dejlig ørred ind. Da skyggerne og kulden<br />
kom sidst på eftermiddagen,<br />
begyndte vi at klatre op til kanten højt<br />
ovenover os. Han klatrede hurtigt i<br />
forvejen op ad bjerget og råbte<br />
opmuntrende: »Kom nu, far. Jeg tør<br />
vædde på, at jeg når først op.« Jeg<br />
hørte hans udfordring, men var klog<br />
nok til at ignorere den. Det virkede<br />
som om hans lille krop bogstavelig<br />
talt fløj hen over, under og rundt om<br />
hver eneste forhindring, eftersom<br />
hver eneste skridt jeg tog syntes at<br />
blive mit sidste, var han nået helt op<br />
og stod og heppede på mig. Efter<br />
<strong>af</strong>tensmaden knælede vi og bad. Han<br />
spæde stemme steg sødt mod himlen<br />
som tak for vores dag. Derefter kravlede<br />
vi ned i store, dobbelte sovepose,<br />
og efter lidt skubben og masen,<br />
følte jeg hans lille krop trygge sig ind<br />
mod mig for at søge varme og tryghed<br />
for natten. Mens jeg betragtede<br />
min søn ved siden <strong>af</strong> mig, følte jeg<br />
pludselig et brus <strong>af</strong> kærlighed skylle<br />
gennem min krop med en sådan<br />
kr<strong>af</strong>t, at jeg fik tårer i øjnene. Og<br />
netop da lagde han sine små arme<br />
omkring mig og sagde: »Far.«<br />
»Ja, søn.«<br />
»Er du vågen?«<br />
»Ja, min søn, jeg er vågen.«<br />
»Far, jeg elsker dig en million, trillion<br />
gange!«<br />
Og straks faldt han i søvn. Men jeg<br />
lå vågen til langt ud på natten og<br />
sagde så inderligt tak for så vidunderlige<br />
velsignelser, iklædt en lille drengs<br />
legeme.<br />
Nu er min søn en mand, som har<br />
sin egen søn. Af og til tager vi tre på<br />
fisketur. Jeg betragter mit lille rødhårede<br />
barnebarn ved siden <strong>af</strong> sin far og<br />
ser for mit indre øje det vidunderlige<br />
øjeblik for så længe siden. Det spørgsmål,<br />
som min søn så uskyldigt stillede:<br />
»Far, er du vågen?« giver stadig<br />
genlyd i mit hjerte.<br />
Til hver eneste far stiller jeg nu det<br />
samme selvransagende spørgsmål:<br />
»Far, er du vågen?« Spekulerer jeres<br />
sønner nogen sinde på, om I mon<br />
sover, når det drejer sig om det, der<br />
er vigtigst for dem? Jeg mener, at der<br />
er flere forskellige områder, som viser,<br />
om vi er »vågne« eller »sover« i vore<br />
sønners øjne.<br />
For det første: Vores kærlighed til<br />
Gud samt accept <strong>af</strong> vores rolle som<br />
familieleder med hensyn til at holde<br />
hans befalinger. For nogle år siden<br />
efter en stavskonference følte jeg mig<br />
tilskyndet til at <strong>af</strong>lægge et besøg hos<br />
en præstedømmebror, som var faldet<br />
fra <strong>Kirke</strong>n. Vi fandt ham i færd med at<br />
ordne haven. Jeg gik hen til ham og<br />
sagde: »Kære bror, Herren <strong>Jesu</strong>s<br />
Kristus har sendt mig her hen for at<br />
besøge dig. Jeg hedder ældste<br />
Hammond. Jeg er en <strong>af</strong> hans tjenere.«<br />
Vi omfavnede hinanden, sådan<br />
som man gør i Latinamerika, og<br />
trådte indenfor i hans nydelige, lille<br />
hjem. Han bad sin hustru og deres<br />
tre børn om at høre med. To flotte<br />
unge mænd og en yndig pige satte sig<br />
LIAHONA NOVEMBER <strong>2002</strong> 97
Change language