Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Det var først efter 1756, da Frederik V kom i forbindelse<br />
med generalmajor J.F. Classen, at der kom<br />
gang i tingene. I løbet af de følgende år udbyggedes<br />
kanonstøberiet. Virksomheden kom desuden<br />
til at omfatte krudtfabrikation, et jernstøberi og et<br />
kobberværk. Af hensyn til krudtmøllernes drift<br />
var det nødvendigt, at der gravedes en sidekanal til<br />
den gamle langs den nuværende Allégade til krudtværksområdet.<br />
I 1768 erhvervede Classen et omfattende bøndergods<br />
i Frederiksværks nære omegn. Det blev styret<br />
fra de nyoprettede hovedgårde Arresødal og Grønnæssegaard.<br />
Fra godsets landsbyer kom mange af<br />
de arbejdere, der fik ansættelse i industrivirksomhederne.<br />
Byen Frederiksværk voksede til, og den blev<br />
handelsmidtpunkt for Halsnæs, egnen nordligst ved<br />
Arresøen og den vestlige del af Holbo Herred. Ved<br />
Classens død i 1792 blev hans ejendomme overdraget<br />
til landgreve Carl af Hessen, men i 1840 blev<br />
besiddelserne statsejendom. Staten beholdt krudtværket,<br />
men i 1857 afhændede staten den øvrige del<br />
af virksomheden. Fæstegodset blev 1854-55 solgt<br />
til selveje, mens Arresødal og Grønnæssegaard blev<br />
afhændet 1855 og 1859. Frederiksværks beliggenhed<br />
ved fjorden gav mulighed for anlæg af en god<br />
100<br />
C.A. Lorentzens prospekt af Frederiksværk fra 1773 (Christensen 1926:49).<br />
havn, der fik stor betydning for varetransporten. I<br />
1907 blev Frederiksværk ophøjet til købstad som én<br />
af de sidste byer i Danmark.<br />
På trods af saneringerne af ældre bygninger og af<br />
store industrianlæg som ”De forenede Jernstøberier”<br />
har Frederiksværk stadig bevaret mange spor fra<br />
sin grundlæggelse som industriby. Sammenligner<br />
man således det moderne bykort med I.G. Wincklers<br />
kort fra 1766 og professor C.A. Lorentzens prospekt<br />
fra 1773, vil man genfinde gadeplanen, kanalen,<br />
Gjethuset, torvet og krudtværksområdet med flere<br />
bygninger fra 1760’erne. Frederiksværk har også<br />
mange bygninger fra 1800- og 1900tallet, som har<br />
tilknytning til byens industrielle udvikling, og som<br />
stadig præger byen. Krudtværket har været i statens<br />
eje som Hærens Krudtværk til 1965, hvorefter det<br />
kom på private hænder. I dag er Stålvalseværket,<br />
der blev anlagt i 1940, Frederiksværks betydeligste<br />
industrivirksomhed.
Change language