Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

En anden utilsigtet, negativ konsekvens af skovrejsningen
er dybdepløjningen. I modsætning til det
traditionelle skovbrug, hvor man er optaget af det
lange tidsperspektiv, fokuserer man ved privat skovrejsning
kortsigtet på en hurtig og sikker opvækst.
For at opnå dette dybdepløjer man og laver stygge
sår i kulturlandskabet, idet dyrkningslaget destrueres,
deformeres og fyldes med store sten. Samtidig
tilintetgøres tusindvis af fortidsminder, som ligger
skjult under jordoverfladen.
Byerne
• Helsingør
I 1200-tallet var Helsingør kun en lille bebyggelse,
men i 14-1500-tallet udviklede den sig
til en blomstrende handelsby, som gennem international
skibsfart var forbundet med det øvrige
Norden og Europa (se kapitel 4.2.4). I 1577
gav Frederik II sin nye fæstning og sit nye slot
navnet Kronborg. Byggearbejderne satte gang i
byens erhvervsliv og i 1625 var Helsingør Danmarks
næststørste by med ca. 10.000 indbyggere.
Svenskekrigene og pesten medførte dog
en voldsom nedgang i folketallet som satte sine
spor fra midten af 1600-tallet til op i 1700-tallet
(Skov- og Naturstyrelsen 2000:7).
Herefter fulgte ”den florissante periode”, hvor
handel, håndværk og velstand blomstrede i
byen. I 1759-63 udvidedes og ombyggedes Frederik
II’s lystslot Lundehave, opført 1587-88, til
det nuværende Marienlyst Slot på Lappen med
N.H. Jardin som arkitekt.
Industrialiseringen var begyndt i slutningen af
1700-tallet med rebslagerier og sukkerraffinaderier,
og i perioden 1840-50 oprettedes Wibroes
Buste af Frederik Classen foran Arsenalbygningen i
Frederiksværk. Foto: Liv Appel 2004.
Bryggeri, jernstøberiet og maskinfabrikken.
Afskaffelsen af Øresundstolden i 1857 betød
imidlertid en nedgangstid for byen, en udvikling
som vendte med etableringen af den nye havn,
jernbanen til København i 1864 og ikke mindst
Helsingør Skibsværft i 1882. Fra slutningen af
1800-tallet blev turismen og den stadigt øgede
færgetrafik af stor betydning for byen.
• Frederiksværk
Havnebyen Frederiks Værk, der er opkaldt efter
Frederik V, opstod ved den nordlige del af Roskilde
Fjord omkring udmundingen af kanalen
fra Arresø. Arresø havde oprindeligt været en
fjord ud mod Kattegat, men ved landhævning,
tilsanding og sandflugt var fjorden omdannet
til en sø, der gik over sine bredder og ødelagde
bøndernes engarealer. I 1717-19 iværksatte
Frederik IV gravningen af kanalen fra Arresø til
Roskilde Fjord, således at kanalen kunne regulere
vandspejlet i Arresø.
Kanalen gav også mulighed for at anlægge industrier,
der fik stor betydning for hærens og flådens
forsyninger. I 1729 grundlagdes et agatsliberi
og senere fulgte et kanonstøberi, der i 1761
blev overtaget af generalmajor Johan Frederik
Classen. Han udviklede virksomheden, så den
desuden kom til at omfatte en krudtfabrik, et
jernstøberi og et kobbervalseværk. I 1840 overgik
virksomheden til staten, der beholdt krudtværket
frem til 1965. Det Danske Staalvalseværk
A/S er i dag byens største virksomhed.
• Hillerød
Hillerød er en slotsby, en købstadsbebyggelse,
der voksede op omkring Frederiksborg Slot, centralt
beliggende i den nordsjællandske skovegn.
Handel med kreaturer, heste og håndværksmæssige
ydelser gav basis for årlige markeder med
beværtninger og andre afledte funktioner. Med
en gradvis voksende befolkning i Hillerød opstod
en række købmandsgårde, der i løbet af
1800-tallet fik øget betydning. Byen blev handelscentrum
for oplandet. Byen Slangerup, der
ligger sydvest for Hillerød, mistede sine købstadsrettigheder
i 1809 efter, at Hillerød havde
overtaget rollen som centralby.
59