Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

4.2.2 Middelalderen
(ca. 1050 e.Kr.– 1536 e.Kr.)
Det nordsjællandske kulturlandskab har gennemgået
store forandringer siden middelalderen. Vådområder,
bække og skove, som i middelalderen gjorde
landfærdsel i Nordsjælland besværlig, er forsvundet.I
dag, hvor Søborg Sø er tørlagt, ligger Søborg
Slotsruin midt i et landbrugsområde med græssende
heste, og det kan være svært at forestille sig, at borgen
har ligget godt sikret, omgivet af vand.
Middelalderen, der følger efter oldtidens sidste periode,
vikingetiden, omfatter tidsrummet mellem
ca. 1060 og 1536, hvilket stort set svarer til den katolske
tid i Danmark. Med kristendommen indgår
det danske område i en ny europæisk sammenhæng.
Stilhistorisk skelner man mellem romansk stil frem
til 1275 og gotisk stil frem til renæssancen midt i
1500-tallet.
Man inddeler den danske middelalder i tre faser:
• Tidlig middelalder (ca. 1060-1250)
• højmiddelalderen (ca. 1250-1400)
• senmiddelalderen (ca. 1400-1536)
I den tidlige middelalder under kong Niels (1104-
1134) voksede et egentligt centralstyre frem med
faste embeder. Embedsmænd sad rundt om i landet
og opkrævede skat, håndhævede ret og forvaltede
krongodset. Erik af Pommern (1412-1439) var den
første danske konge, der interesserede sig for købstæderne,
som fik eneret på handel og håndværk.
Han indførte Øresundstolden som erstatning for
Skånemarkedets svigtende indtægter og som modtræk
til Hansaens magt. I 1416 gjorde Erik af Pommern
København til rigets hovedstad, og dette fik i
de følgende århundreder stor betydning for Nordsjællands
økonomiske og kulturelle udvikling.
Bortset fra landsbykirkerne, hvis ældste dele stammer
fra 11-1200-tallet, er der kun bevaret få bygninger
fra Nordsjællands middelalder. En enkelt fløj
af sidebygningerne fra det store cistercienserkloster
i Esrum er bevaret ligesom Karmeliterklosteret og
enkelte huse i Strandgade og Stengade i Helsingør.
Æbelholt Kloster, voldstederne Asserbo og Grønholt
samt de middelalderlige borganlæg Søborg,
Gurre og Dronningholm er kun bevaret som ruiner
og anlægsspor.
Herreder
Herredsinddelingen frem til ca. 1285.
Administrativt var landet i middelalderen delt op i
herreder. Herredsbegrebet går helt tilbage til yngre
jernalder og vikingetid og har haft betydning i
forbindelse med mobilisering af væbnede styrker.
Ved landets opdeling i herreder dannedes der administrative
områder, hvis grænser endnu genfindes i
inddelingen i rets- og politikredse, provstier samt
kommunegrænser.
Projektområdet for Nationalpark Kongernes Nordsjælland
dækker Strø og Lynge herred jfr. inddelingen
fra ca. 1240. Som det fremgår af et brev fra
1285 i Æbelholt Klosters brevbog, var Holbo herred
udskilt af Strø herred. Tinget i Holbo Herred lå
i Valby. Strø og Lynge herreder kom senere til sammen
med Jørlunde herred til at indgå i det nye Try (=
tre) herred, som fik fælles tingsted i Slangerup, der
fik købstadsprivilegier i 1252.
Købstæder i projektområdet
• Helsingør: Omkring 1200 var Helsingør en lille
by med sildefiskeri og sparsom handel. Den
havde et meget begrænset opland med spredte
skovbebyggelser. Ad søvejen havde man kontakt
med fiskerlejerne nord og syd. Helsingørs
købstadsrettigheder omtales første gang i 1231,
og i forbindelse med opførelsen af Krogen og
indførelsen af Øresundstolden gav Erik af Pommern
byen nye privilegier i 1426. Skibe, der
passerede Øresund, skulle ankre op på Helsingør
Red. Opholdet gav skibene lejlighed til at
proviantere, og Helsingør udviklede sig i løbet
af 1500-tallet til en international handelsby.
39