Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

Selv om myremalm er almindeligt forekommende i
de nordsjællandske moser, har man kun slagger fra
jernudvinding på ganske få jernalderbopladser. Det
er bemærkelsesværdigt, at alle de kendte lokaliteter
ligger indenfor et mindre område mellem Nivå og
Espergærde: På Brolandsgård syd for Niverød (Paludan-Müller
og Vestergaard 1987:32), Sindshvile
ved Espergærde (Hvass 1999:23f) og på fundlokaliteten
Lyngebæksgård III lige syd for Nivå (Jensen
1997:125).
Grubehuse kendes efterhånden også fra en hel
del nordsjællandske bopladser f.eks. ved Kregme
og Store Lyngby (Bodilsen 1993:115ff; Kramer
2001b:5). I forbindelse med en undersøgelse, som
Jernaldervejen ved Tibirke under udgravningen i 1943 (Kunwald 1944).
36
Plantegninger af jernaldergårdene
fra Sindshvile ved
Espergærde, Stæremosen ved
Gilleleje og Kildegård ved
Græsted (tegninger 1:1000).
I nederste højre hjørne ses en
rekonstruktion af en indhegnet
jernaldergård, som er tegnet af
K. Faye Poulsen (Fonnesbech-
Sandberg 1992)
nylig er foretaget af HHKC, Gilleleje Museum, på
Sankt Helenevej i Tisvilde, afdækkedes et par grubehuse,
som kan keramikdateres til vikingetiden. Et
grubehus er en lille bygning, som delvis er nedgravet
i jorden. Det er bygget med en stolpe i hver gavlende,
som har båret et saddeltag ved hjælp af en tagås.
Grubehusene har været anvendt til værksteder. De
kan have været særlig velegnede til vævehytter pga.
den store luftfugtighed. Grubehusene optræder fra
yngre romersk jernalder i 3. århundrede e.Kr., men
de fleste østdanske grubehuse stammer fra vikingetiden
(ca. 800-1.050 e.Kr.) (Bodilsen 1993:117f).
De ældste af vore stednavne går tilbage til jernalderen,
hvor bebyggelserne endnu ikke var blevet
stationære, men flyttede rundt på markområdet,
når husenes jordgravede stolper
alligevel skulle udskiftes med 30-50
års mellemrum. Man fik nu en god landbrugsjord,
godt gødet af mennesker og
dyr omkring det sted, hvor bebyggelsen
havde ligget. Sådanne flyttelandsbyer
afløstes af de permanente landsbyer da
de første kirker blev bygget.
Landsbyer, hvis navn ender på -lev, -
løse, -inge, -sted og -um, anses for at
være de ældste. Landsbynavnene er
antageligt overtaget fra yngre romersk
og germansk jernalders mobile bebyggelser,
fra tidsrummet omkring år 200
- 700/800 e. Kr. Stednavne med disse
endelser findes særligt i den vestlige del
af Nordsjælland, hvor landskabet tidligt
blev opdyrket. Til denne gruppe tidlige