Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

Godset Annisse
• 1292: Jakob Olufsen ejer adelsgården på Hovgårds Pynt
ved Arresø.
• 1366: Ridder Niels Ågesen Galen til Karsholm i Skåne
skøder (dvs. overdrager) gods i Annisse og andre steder
på Sjælland til Kong Valdemar 4. Atterdag for at indfri
gældsposter.
Godset omfatter: Annisse hovedgård, Annisse by og Annisse
Fang med vandmølle, agre, enge, græsgange, skove
og fiskevande. Valby og 1 gård i Høbjerg. Byen Evetofte
og torpen Hågendrup på Halsnæs samt Kratmølle ved
Slangerup. Samt andet strøgods på Sjælland.
• 1397: Hans Nielsen (Niels Ågesens søn) ejer godset ved
sin død. Familien må have fået godset tilbage fra kongemagten.
Godset øst og vest for Øresund bliver skiftet
(dvs. delt) mellem hans bror væbner Peder Nielsen Husøn
og hans søster Ingeborg Nielsdatter, der får Annisse-godset.
• 1399: Dronning Margrethe I køber godset i Annisse, Valby
og Høbjerg. Hun vil flytte augustiner nonneklosteret
fra Gladsaxe i Skåne til Annisse. Paven giver tilladelse,
men klosteret placeres i stedet på Gavnø.
• 1409: Dronning Margrethe I køber jord i Annisse af væbner
Erik Jepsøn Due.
• 1523-33: På Frederik I’s tid er Annisse stadig et kongeligt
len. Lenet består af 12 gårde og øde gods i Annisse, 3
gårde og 2 øde gårde i Alsønderup, 6 gårde i Ammindrup,
8 gårde og ødegods i Valby, 2 gårde i Høbjerg, 2 gårde i
Gørløse og 2 møller.
• 1540’erne: Annisse lægges under Københavns len.
• 1562: Annisse overføres til det nyoprettede Frederiksborg
len under Frederiksborg Slot.
Godset Dronningholm
• 1202-1241: Valdemar 2. Sejr skal efter traditionen have
bygget slottet til sin dronning Dagmar.
• 1340-75: På Valdemar den 4. Atterdags tid bliver slottet
centrum i et kongeligt len.
• 1375: Godset forlenedes på Gurre Slot (dvs. gives som
len) til Henneke Preen og dennes hustru Fru Beke. Efter
deres død skal lenet tilbage til kronen.
Godset omfatter landsbyerne Avderød, Brederød, Vinderød,
Kassemose og nogle møller.
• 1380: Heeneke Preen sælger sine rettigheder til Henning
Podebusk til evig besiddelse.
• 1388: Henning Podebusk dør og hans tre sønner Brandt,
Hans og Predbjørn overtager godset.
• 1397: Predbjørn Podebusk skøder (dvs. overdrager) på
Søborg retterting og Gurre Slot hele godset til Dronning
Margrethe I og Kong Erik VII af Pommern.
• 1539: Anders Bille bliver lensmand på Dronningholm
• 1540’erne: Dronningholm lægges ind under Københavns
len.
• 1557: Der gives tilladelse til at tage sten og tømmer fra
det forfaldne hus på Dronningholm til opbygning af en
afbrændt mølle i lenet.
• 1564: Godset overføres til Frederiksborg len under Frederiksborg
Slot.
Godset Ramløse
• Ca. 1140: Ramløse er Roskilde-bispens gods. Harald
Kesja`s søn Oluf dræber Roskildes biskop Ricco og brænder
bispegården.
• 1170: Konrad er bryde (dvs. forvalter) i Ramløse iflg. Esrum
Klosters brevbog.
• Ca. 1370: Godset omfatter jf. Roskildebispens jordebog:
20 fæstere (dvs. lejere af jord) og nogle gårdsæder (dvs.
mindre brug, der leverede arbejdskraft til godset) i Ramløse
By. Jord i Ågerup, Tågerup og en mølle i Høbjerg
(den gamle vandmølle ved Pibe Mølle) og det fjernere
liggende Bjørnstrup.
• 1536: Efter reformationen overtager kongen kirkens gods
i Ramløse. Der indsættes en lensmand som forvalter.
• 1560: Frederik II tager godset tilbage til kronen, da det
ligger i ”kongens fredejagt” (dvs. indenfor vildtbanen,
hvor hjortevildtet blev skånsomt jaget så bestanden kunne
vokse). Dette til trods for at lensmand Hans Lauritzen har
livsbrev på Ramløse fra Christian III. Ramløse lægges under
Kronborg len.
• I slutningen af 1500-tallet: Godset omfatter jf. jordebøgerne:
Hovgården (dvs. den gamle bispegård), 30 fæstere,
9 gårdsæder og 2 huse i Ramløse.
Godset Søborg Slot og købstad
• 1161: Valdemar den Store (1157-1183) indtager jf. Saxo
Grammaticus’ Danmarkskrønike ærkebiskop Eskil af
Lunds borg i ”den letriske mose”, der tolkes som Søborg
Sø. Søborg bliver kongeslottet i Nordsjælland.
• 1294-1295: Ærkebiskop Jens Grand, der i striden med
Erik VI Menved hævder kirkens selvstændighed over for
kongeriget, er kongens fange på Søborg.
• I begyndelsen af 1340’erne: Kong Valdemar den 4. Atterdag
ødelægger Søborg Slot og købstaden, som var
grundlagt i 1200-årene, i forsøget på at samle riget efter
en årrække med rigsopløsning og pantsættelser til de holstenske
grever. Søborg tilbageerobres.
• 1520: Lensmænd administrerer den kongelige besiddelse,
som jfr. kansler Claus Gjordsens optegnelser omfatter Søborg
sogn, Vokstrup, Saltrup og Akerop (Øverup)
• 1534-1536: Under Grevens Fejde ødelægges Søborg Slot
og byen mister sine købstadsrettigheder og lægges under
Krogens Len.
Esrum Kloster gods
• Ca. 1150: Landsbyen Esrum nedlægges, og klosteret anlægges
på gammelt krongods, skænket af Kong Erik III
Lam til ærkebiskop Eskil af Lund, der indkalder munke
fra udlandet.
Klostergodset omfatter over 300 gårde, fortrinsvis i
Nordsjælland. I begyndelsen ligger besiddelserne næsten
udelukkende beliggende i Tikøb, Asminderød og Grønholt
sogne. Senere udvides de med landsbyer og gårde
i Esbønderup, Nødebo og Tjæreby sogne, hvor Esrum i
det sidste sogn kom i konflikt med Æbelholt kloster. Dertil
kom erhvervelser i andre sogne i Holbo herred, bl. a.
Vejby, Tibirke, Blistrup, Søborg og Græsted sogne.
• 1536: Ved reformationen overgår klosteret med det omfattende
gods til kronen.
11