Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

4.2.3 Nyere tid
Dette afsnit omhandler tiden efter reformationen i
1536. Slutningen af 1500-tallet og de første årtier af
1600-tallet blev en relativ god tid for landbefolkningen
i Nordsjælland. Der var gode priser på korn og
kvæg, og bønderne fik mulighed for at købe luksusprodukter
i købstæderne. Men i fiskerlejerne blev
1600-tallet en katastrofe. Sandflugt og svigtende tilgang
af fisk reducerede fiskernes antal.
Tabet af Skåne i 1658 havde medført en tilflytning
fra den anden side af Sundet, og befolkningstallet
var i begyndelsen af 1700-tallet atter begyndt at stige.
Derfor blev de ledige fæstegårde fra perioderne
med krig og misvækst i sidste halvdel af 1600-årene
efterhånden besat, og efter år 1700 begyndte overskudsbefolkningen
af fattige bønder fra landsbyerne
at slå sig ned i fiskerlejerne, hvor fiskeriet igen var
blevet bedre.
Klostrene ved Æbelholt og Esrum efter
reformationen
Ejendomsstrukturen gennemgik store forandringer
efter reformationen i 1536. Kirke- og klostergods
overgik til kongen. Dette gjaldt også godserne, der
tilhørte klostrene Æbelholt og Esrum.
Æbelholt Klosters historie efter reformationen er
kort. Klosterbygningerne fungerede som lensmandssæde
i perioden 1544-60, og klosterkirken var en tid
sognekirke for Tjæreby og Alsønderup menigheder.
Klosteret blev revet ned i 1561 og klostermøllen i
1572, men i 1743 var klosterruinen stadig synlig
i terrænet. Klosterområdet fungerede som stutterivang,
”Æbelholt vang”, under Hillerødsholm,
indtil den i 1830 blev udstykket til jordbrug og de
sidste rester af ruinerne blev fjernet (Christensen
1982:96).
50
Kronborg ca. 1700 (Efter Mikkelsen 1977:16).
Frederiksborghesten. Esrumhesten havde været et mere
rigtigt navn på denne berømte danske hesterace, fordi
avlen startede omkring 1600 i Esrum. Først i begyndelsen
af 1700-tallet flyttedes stutteriet til Frederiksborg.
Billedet er udlånt af Hanna Andersen.
På Esrum Kloster blev munkene boende indtil de
blev forflyttet til Sorø i 1559. Kongen, der kun fandt
anvendelse for en mindre del af klosterbygningerne,
lod de øvrige nedrive. Stenene fra Esrum Kloster
og Æbelholt Kloster blev brugt ved byggerierne på
Frederiksborg og Kronborg.
Forflytningen af munkene var foranlediget af kongens
planer om, at der skulle oprettes en ladegård i
Esrum og, at jagtområderne i Nordsjælland skulle
samles til en kongelig vildtbane. I den forbindelse
blev sognegrænsen mellem Esbønderup og Tikøb
og dermed også herredsgrænsen mellem Holbo og
Lynge Herred flyttet.
En stor del af kongens stutterivirksomhed blev samlet
på Esrum Kloster, og i over 100 år var Esrum
centrum for hesteavl. Anlæggelsen af stutterivangene
betød, at man allerede i 1540’erne begyndte at
nedlægge bebyggelser i skoven omkring Esrum. De
enkelte avlslinjer af Frederiksborgheste stod adskilt
i vange/stod på vestsiden af Esrum Sø. Her gik hopperne,
og de nøje udvalgte hingste blev lukket ind
i vangene til dem. Resultatet blev føl, der fik farver
og fysiske egenskaber, som var ønskelige for kongerne
og deres hof.
Fra 1680’erne til 1857 var Esrum tingsted for Kronborg
birk, hvor man havde arrest i klosterkælderen.
Ved ryttergodsreformen i 1717 blev Esrum Kloster
militærforlægning for en del af det nordsjællandske
rytterregiment, og stutterivirksomheden blev som
helhed forlagt til de store staldbygninger ved Frederiksborg
Slot.