Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

96
Tisvilde-Æbelholt-
Frederiksværk
5.4 Korridoren Tisvilde-Æbelholt-
Frederiksværk
Beliggenhed
Tisvilde-Æbelholt-Frederiksværk korridoren forbinder
Arresøområdet med kerneområdet Gribskov-
Esrum Sø. Rundt om Arresøen er der forbindelse
mellem
- de statsejede arealer i Ellemosen, Tisvilde Hegn og
Brødremose Skov på nordsiden af Arresø,
- arealerne ved Vinderød og Arrenæs på Arresøs
vestside og
- Lyngby Skov og Lille Lyngby Mose ved Æbeltholt
Å på sydsiden af Arresø.
Med Nejede Vesterskov lukkes kredsen omkring Arresø,
og korridoren strækker sig herfra videre langs
Pøle Å til Høbjerg Hegn og Gribskov ved Kagerup.
Kulturhistorisk beskrivelse
De syge ved Sankt Helene Kilde i Tisvilde. Jørgen Sonne, 1847 (Jensen 1994:78).
Arresø-området har gennemløbet Sjællands mest
omfattende landskabsudvikling siden stenalderen. I
jægerstenalderen gik et sund fra Roskilde Fjord lige
mod nord ud i Kattegat; Halsnæs var en ø. På samme
tid var Arresø en vidt forgrenet fjord, der udgik
fra sundet mellem Roskilde Fjord og Kattegat, ”Arrefjorden”
var omgivet af høje morænebakker. Området
tiltrak jæger-, fisker- og samlersamfund, som
slog sig ned ved de smalleste steder af fjorden bl.a.
ved Arrenakke og ved udløbet af større åer f.eks.
ved Lyngby Å’s udløb ved Ubberup.
Det smalle sund, som gik fra Hanehoved ved Frederiksværk
til Melby Enghave, havde dog størst tiltrækningskraft
på stenalderjægerne pga. de fordele,
som dette strømsted gav for fiskeri og jagt. I dette
område ligger stenalderbopladserne meget tæt, og
på flere af disse bopladser ligger køkkenmøddinger,
dvs. affaldsdynger af muslingeskaller fra stenalderjægernes
måltider. En stenalderjæger blev ca. 4.800
f.Kr gravlagt ved Melby Enghave med to stenøkser
(Hansen 1972).
Som følge af landhævningen i løbet af jægerstenalderen
indsnævredes sundet mellem Halsnæs og Arrenakke.
I bondestenalderen var Arresø omdannet
til en ferskvandssø, og Arrefjordens udmunding i