Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kort over klosternes godsbesidelser i slutningen af middelalderen.<br />
Esrum Klosters besiddelser: blå og Æbelholt Klosters besiddelser: rød.<br />
til grangierne, blev grangierne udstykket til mindre<br />
brug, som blev fæstet bort. Herved kunne landsbyer,<br />
der tidligere var sløjfet, genopstå. Således fremgår<br />
det af jordebogen fra 1497, at den tidligere nedlagte<br />
landsby Villingerød blev reetableret og havde hele<br />
ni gårde (Christensen m.fl. 2002:355).<br />
Den kirkelige inddeling<br />
Norden var en del af ærkestiftet Hamburg-Bremens<br />
interesseområde, og herfra udgik Ansgars mission i<br />
826. Allerede i midten af 900-årene blev de første<br />
bispestole i Danmark oprettet, og <strong>Nordsjælland</strong> blev<br />
en del af Roskilde Stift. I 1103 blev Danmark et eget<br />
ærkestift med sæde i Lund (Jønsson 2002:14). Eskil<br />
var fra 1134 bisp i Roskilde og fra 1137 ærkebiskop<br />
i Lund. Eskil var en meget aktiv bygherre i <strong>Nordsjælland</strong>,<br />
hvor han var involveret i byggerierne ved<br />
Esrum Kloster og Søborg Slot.<br />
Landet blev på denne tid inddelt i sogne. Et sogn<br />
bestod af et eller flere ejerlav, dvs. landsbyer med<br />
jordtilliggender. Da der var meget skov i <strong>Nordsjælland</strong>,<br />
var sognene større end landsgennemsnittet. De<br />
største sogne lå i de tyndest befolkede områder med<br />
små dyrkede arealer og meget skov, hede og vådområder.<br />
Sognenes størrelse giver os således et indtryk<br />
af befolkningstætheden i de forskellige dele af<br />
<strong>Nordsjælland</strong> i vikingetid og tidlig<br />
middelalder.<br />
Mens de ældste landsbykirker blev<br />
opført af lokale frådsten eller almindelige<br />
marksten, brugte man i<br />
1100-tallet bl.a. skånske sandsten<br />
til kirkerne i Vejby og Valby. Teglstenens<br />
indførelse sættes i Danmark<br />
til tiden omkring 1150-60, bl.a. på<br />
grundlag af indskriften på blypladen<br />
på Valdemar den Stores grav i<br />
Sct. Bendts Kirke i Ringsted, hvor<br />
det nævnes, at kongen bl.a. byggede<br />
Dannevirke af ”bagte sten”,<br />
dvs. teglsten (Liebgott 1989:127),<br />
hvilket bekræftes af en datering<br />
af en teglovn fra Mellemholmen i<br />
Søborg (Larsen 1993:148). Også<br />
andre steder i <strong>Nordsjælland</strong> er der<br />
registreret og udgravet middelalderlige<br />
teglovne, bl.a. ved Æbelholt<br />
Kloster, Grønholt, Gurre og Trollesminde<br />
ved Hillerød (Larsen 1993, Møller-Christensen<br />
1982:117).<br />
De mange velbevarede middelalderkirker og deres<br />
kirkegårde udgør en arkitektonisk og kunsthistorisk<br />
skat. Det er vigtigt, at der tages hensyn til middelalderkirkerne,<br />
således at nyt byggeri i de kirkenære<br />
omgivelser respekterer og bevarer det frie indsyn til<br />
kirken fra det åbne land. Også inde i kirkerne findes<br />
middelalderlige kunstskatte i form af romanske<br />
granitdøbefonde og kalkmalerier. De ældste kalkmalerier<br />
inden for projektområdet for <strong>Nationalpark</strong><br />
<strong>Kongernes</strong> <strong>Nordsjælland</strong> findes i Kregme kirke, og<br />
stammer fra den romanske periode ca. 1100-1275.<br />
I kirkerne i Blistrup, Søborg og Esbønderup, Sankt<br />
Olai i Helsingør og Nødebo er bevaret gotiske kalkmalerier<br />
fra perioden ca. 1275-1550.<br />
Landsbyer og udflytterbebyggelser i <strong>Nordsjælland</strong><br />
De ældste af vore nuværende landsbyer blev stationære<br />
i 900- og 1000-tallet, og det er sandsynligt<br />
at de mange naturgivne grænser (f.eks. vandløb og<br />
vådområder) mellem ejerlavene, dvs. landsbyerne<br />
med deres jordtilliggender, stammer fra jernalderen<br />
og vikingetiden.<br />
47