Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

I middelalderen lå gårdene samlet i landsbyerne, et
mønster som blev brudt med udskiftningen i slutningen
af 1700-tallet. I landsbyen lå gårdene i en
ring, rækker eller klynger omkring den åbne plads
”forten”, som var det fælles, grønne areal ved gadekæret.
Reminiscenser af den middelalderlige grundplan
og det tilhørende vejanlæg kan stadig spores i
de eksisterende landsbykerner f.eks. i Valby, Pårup,
Saltrup, Mårum, Udsholt, Ørby, Vejby, Villingerød
og Esbønderup. Landsbykirkerne, hvis ældste dele
stammer fra 11-1200-tallet, er ofte bevaret frem til
i dag.
I middelalderen var der ingen permanente fiskelejer
ved kysten i Nordsjælland. Man drev overvejende
ferskvandsfiskeri i søer og damme, men folk fra
landsbyerne, kunne i sæsonen slå sig ned ved kysten
for at fange sild, torsk og andre saltvandsfisk.
Fra vikingetiden og frem til ca. 1250 var landet
præget af en gunstig økonomisk udvikling og dermed
af en befolkningsvækst. Man regner med, at
Danmarks befolkning i løbet af tidlig middelalder
fordobledes fra en halv til en hel million mennesker
(Jensen og Tortzen 1991:8).
I slutningen af 1000-tallet afløste hjulploven oldtidens
ard. Hjulploven muliggjorde opdyrkning
af selv tunge morænejorde, og den vendte jorden
48
Stednavne med endelserne -torp og -rød er angivet med henholdsvis blå og røde prikker.
Randmorænerne i Nordsjælland er markeret med sort.
så gødning kunne pløjes ned. Det var en fordel for
bønderne, at der arbejdedes i dyrkningsfællesskaber,
idet der f. eks. skulle 6-8 heste eller okser til
den tunge hjulplov, som desuden var svær at vende.
Derfor blev markerne op til flere hundrede meter
lange og kun 10-20 m brede. Ploven vendte hele tiden
furerne ind mod midten, og efterhånden opstod
de højryggede agre, som stadig kan ses mange steder,
hvor der i dag er skov eller udyrket terræn.
På de eksisterende landbrugsarealer og overdrev
blev på denne tid anlagt nye udflyttergårde, såkaldte
torper. Som regel blev torperne opkaldt efter deres
grundlægger, der kunne have et kristent navn. Disse
nye navne kan have erstattet ældre stednavne fra
tidligere bebyggelser på stedet. Af Jyske Lov fra
første halvdel af 1200-tallet fremgår det, at adelsbyen
(dvs. moderbyen), som torpen flyttede ud fra
kunne ”hjemkalde” udflyttergården indtil 2 år efter
grundlæggelsen. Endelsen –torp er i tidens løb blevet
forvansket til –rup eller -strup. Landsbyer med
disse endelser er talrige i Nordsjælland, bl.a.: Dragstrup,
Esbønderup, Blistrup, Smidstrup, Alsønderup,
Pederstrup, Jonstrup og Mørdrup.
Andre nye bebyggelser opstod på samme tid ved
rydning af skov. Disse har navneendelserne –rød,
og –holt. Rød betyder rydning, og holt betyder træ
eller skov. Denne navnetype er særlig almindelig i