Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

Der ligge i Grib Skov et sted, som kaldes Ottevejskrogen; kun den finder det, som søger værdeligen;
thi intet Kort angiver det. Navnet selv synes ogsaa at indholde en Modsigelse, thi hvorledes kan
et Sammenstød af otte Veje danne en Krog, hvorledes kan det Alfarne og Befarne forliges med det
Afsides og Skjulte? -- Og dog er det saaledes: der er virkelig otte Veje, men dog meget ensomt.
Modsigelsen i Navnet gjør da Stedet blot mere ensomt, som Modsigelse altid gør ensom. De otte
Veje, den megen Færdsel er kun Mulighed, en Mulighed for Tanken. Ingen færdes paa denne Vej
uden Vinden, om hvem det ikke vides, hvorfra den kommer, eller hvor den farer hen... Selv den, der
fulgte den snævre Fodsti, som frister ind i Skovens Indelukke: selv han er ikke der saa ensom , som
man er det ved de otte Veje, paa hvilke ingen rejser. Otte Veje og ingen Rejsende. Det er jo, som var
Verden uddød, og den Efterlevende bragt i den Forlegenhed, at der var ingen til at begrave ham;
eller som var det hele Folkefærd vandret ud ad de otte Veje og havde glemt den Ene!
lagt med henblik på fiskeri af bl.a. karusser, kendes
allerede i middelalderen fra f.eks. Æbelholt Kloster.
Men det var i 15-1600-tallet, da karpeavlen vandt
indpas, at ferskvandsfiskeriet fik sin storhedstid. I
1682 omfattede det kongelige dambrug i Frederiksborg
og Kronborg Amt 30 damme. De kongelige fiskemestre
sørgede helt op i 1700-tallet for, at hoffet
blev forsynet med ferskvandsfisk fra opdrætsanlæg,
som strakte sig fra Søsum Sø i sydvest til Hellebæk
i nordøst (Fritzbøger 2004; Hofmeister 2004:76f).
Kanalsystemet til Frederiksborg Slotssø omfatter to
hovedlinier. Den sydlige forløber fra Allerød Sø via
Teglgårdssøen, og den nordlige fra Store Gribsø til
dammene ved Fruebjerg, derfra vest om Gadevang
til Selskov. Herfra førte den til Ødammen i indelukket
og frem til Slotssøen. Den nordlige kanal blev
påbegyndt i 1576, og er særlig synlig nord for Fruebjerg.
Parforcejagtvejene i Gribskov
Søren Kierkegaard ”Stadier på Livets Vej”
De kongelige jagtveje som i 16-1700-tallet blev anlagt
med henblik på parforcejagt, er særligt knyttet
til den sydlige del af Gribskov. Dette hænger
sammen med nærheden til Frederiksborg Slot, men
sandsynligvis også med de ulemper, som jagt imellem
de tættere liggende skovbebyggelser og stutterivangene
på de mere frugtbare arealer i den nordlige
del af skoven ville medføre.
Ottevejskrydset var centrum i parforcejagtsystemet
i Gribskov. Da Gribskov er større end Store Dyrehave,
har jagtvej-systemet også en større målestok.
Således måler de to nordligste vej-kvadrater i Gribskov
1,425 km på hver led. Ligesom i Store Dyrehave
og Hareskoven var vejene nummererede. Endnu
kendes navnene Femvejskorset og Ottevejshuset.
Parforcejagten er nærmere omtalt i forbindelse med
beskrivelsen af landskabskorridoren Frederiksborg–
Fredensborg–Nivå (se kapitel 5.4).
De vigtigste kulturmiljøer i Gribskov
1. Kagerup: I skoven nord for Kagerup ligger to
stendysser og en jættestue på række. Jættestuens
gang vender mod øst, og i bunden af kammeret ses
dele af en dæksten.
2. ”Mor Gribs Hule”: Jættestue fra bondestenalderen
ca. 3.200 f.Kr. Overliggeren mangler. Sagnet
fortæller, at gravkammeret var bolig for troldkvinden
Mor Grib, som bl.a. vildledte de vejfarende på
Helsingevejen.
3. Glarborg: Et voldanlæg på en halvø på vestsiden
af Burresø (= borgsø) i Gribskov er kendt under
stednavnet ”Borgen”. Placeringen giver en naturlig
beskyttelse, dog ikke på vestsiden, hvor der har været
opført mure af marksten og sandsynligvis palisader.
Frederik VII har ladet anlægget undersøge. Det
er blevet tolket som en tilflugtsborg fra jernalderen.
Umiddelbart nordvest for Borgen kan man se resterne
af den sammenstyrtede skorsten i den ældste af
enestegårdene på Glarborg. Der nævnes i 1555 og
blev nedlagt i slutningen af 1700-årene.
4. Margrethes Vold/ Biertingsborg: I den østlige
del af Nødebo Holt ligger en nord/syd gående
jordvold, der delvist afsnører en halvø i Esrum Sø.
Bag volden ligger rester af et hus, der på skovkort
kaldes ”Dronning Margrethes hus”. Anlægget kan
være identisk med den forsvundne bebyggelse Biertingsborg,
som i 1500-tallet hørte under adelsgodset
Stenholt.
71