Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

More documents

Recommendations

Info

Skovens udvikling i nyere tid Det tidligste kort, der viser skovens udbredelse i Nordsjælland, er udført ca. 1680 af universitetets kobberstikker Johan Husman. På kortet ser man, at skoven dækker store dele af Nordsjælland. Særligt iøjnefaldende er de store skovområder ud mod Øresundskysten, omkring Helsingør, ved Frederiksværk og mellem Arresø og Gribskov. Ved sammenligning af Husmans kort med kort fra de følgende århundreder er det muligt at følge skovens tilbagegang fra egn til egn. Man skal imidlertid være opmærksom på, at der er visse begrænsninger forbundet med at benytte historiske kort fra 16-1700-tallet. Grænsen mellem skoven og de dyrkede marker er i realiteten flydende, samtidig med at skoven både kan omfatte områder med tæt skov og åbent overdrev. • Skoven ca. 1680: Det billede, som Husmans 1680-kort giver af skovens udbredelse i Nordsjælland, er et resultat af skovudviklingen i løbet af 1600-tallet. Under flere fjendtlige besættelser var de danske skove blevet udsat for voldsomme forhugninger, men efter freden i 1660 voksede nye træer op. Dette skyldtes et fald i folketallet og en nedgang i antallet af husdyr. Men der skulle bruges meget tømmer til genopbygningen (Fritzbøger 2001:55). • Skoven i perioden ca. 1680-1768: Sammenligner man skovarealerne på Husmans kort fra ca. 1680 med kaptajn Abraham Christian Villars kort fra 1720 over rytterdistrikterne i Københavns, Frederiksborgs og Kronborgs Amt og kortet som Caspar Wessel i 1768 fremstillede for Videnskabernes Selskab ser man, at skovområderne mellem Gribskov og Arresø, på Arrenæs og ved Frederiksværk er gået markant tilbage. 56 Landboreformerne 1769 Selvejerforordningen 1781 Udskiftningsforordningen 1788 Stavnsbåndets ophævelse 1793 Vejforordningen 1799 Hoveriforordningen 1805 Fredskovsforordningen 1814 Landsbyskoleloven Diagram over skovens areal i Nordsjælland fra 1680 til i dag. På trods af dette er det nordsjællandske skovareal ifølge diagrammet tilsyneladende næsten uændret (ca. 300 km 2 ) i denne periode. Ganske vist bevarede skoven sin udstrækning, men der blev stadig færre store træer. Bøndernes græssende husdyr forhindrede, ligesom løv- og gærdselshugst, en fornyelse af højskoven. Derfor gik det tilbage for kongens tømmerproduktion i Nordsjælland. Særlig hårdt gik det ud over skoven i 1740’erne, da kvægpestepidemier bragte landbruget i krise. Bønderne så intensivering af korndyrkningen som en vej ud af krisen, og de forhuggede derfor skoven, så dyrkningsområdet voksede (Fritzbøger 2001:66f). Oldentaksation er en beskatningsform, som er baseret på en vurdering af, hvor mange svin, der det pågældende år kunne fedes i skoven på olden, dvs. bog og agern. Fra 16- til 1700-tallet viser oldentaksterne et fald på over 75 %. Dette tyder på, at oldentræerne var blevet yngre (de sætter først frø i 40-50 års alderen) og, at der var blevet større afstand mellem dem (Fritzbøger 2001:56). Tilsvarende indførte kongen i sine bestræbelser på at kontrollere bøndernes udnyttelse af skoven i løbet af 16-1700- tallet en afgift på kulmilebrænding. I midten af 1700-tallet, da landbrugsreformerne var i deres vorden, gennemførtes der dyrkningsforsøg med såning, udplantning og selvforyngelse af skov, og der udvikledes forskellige skovgenopretningsprojekter. Det mest lovende var ledet af det kongelige skovvæsen ved overjægermester Carl Christian von Gram, som i 1762-63 ansatte den højt ansete tyske skovbrugsekspert Johan Georg von Langen. I løbet af 13 år introducerede von Langen nye træsorter og driftsprincipper.
1680 1720 Skovens udbredelse på Johan Husmans kort fra 1680’erne. Husmans kort dækker ikke den nordøstligste del af området, som er rekonstrueret udfra 1720-kortet. 1768 Skovens udbredelse på Videnskabernes Selskabs kort fra 1768, fremstillet af Caspar Wessel. Skovens udbredelse på Abraham Christian Villars kort fra 1720 over rytterdistrikterne i København, Frederiksborg og Kronborg Amt. 1820 Skovens udbredelse på generalstabskortet fra 1820, fremstillet af premierløjtnant F.C. von Hertel. 1890 2000 Skovens udbredeslse på generalstabskortet fra 1890. Skovens udbredelse i 2000 efter top-10.dk 57
Page 1 and 2:
Pilotprojekt KONGERNES NORDSJÆLLAN
Page 3 and 4:
1.Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfo
Page 5 and 6: I forbindelse med den tekniske rapp
Page 7 and 8: ske kongemagts bestræbelser på at
Page 9 and 10: Det var derfor oplagt for Frederik
Page 11 and 12: Godset Annisse • 1292: Jakob Oluf
Page 13 and 14: vil kunne gennemføres som integrer
Page 15 and 16: Kerneområdet Gribskov-Esrum Sø (j
Page 17 and 18: Hvis Bydinge Å var sejlbar til op
Page 19 and 20: 6. Stenholt Mølle: Vandmølle og f
Page 21 and 22: 31. Louises Ø i Ødammen: Romantis
Page 23: Kort over Nordøstsjælland med for
Page 26 and 27: Kulturudviklingen 4.2 Kulturudvikli
Page 28 and 29: Skjold af sumpskildpadde. Tilstedev
Page 30 and 31: Kort over stenalderfjorden ved Niv
Page 32 and 33: Bronzealderen (ca. 1.800-500 f.Kr.)
Page 34 and 35: • Lille Lyngby. På gammel præst
Page 36 and 37: Selv om myremalm er almindeligt for
Page 38 and 39: I det tidligere søbassin nord for
Page 40 and 41: Mange nye borgere slog sig ned i by
Page 42 and 43: • Krogen ved Helsingør: Samtidig
Page 44 and 45: • Firhøj vest for Dronningmølle
Page 46 and 47: Vandmøller De ældste danske vandm
Page 48 and 49: I middelalderen lå gårdene samlet
Page 50 and 51: 4.2.3 Nyere tid Dette afsnit omhand
Page 52 and 53: På billedet til venstre ses vejnet
Page 54 and 55: Sandflugtsmonumentet i Tisvilde. Mo
Page 58 and 59: De var baseret på hugst i inddelte
Page 60 and 61: På billedet til venstre ses et mot
Page 62 and 63: 5. Visionen om en nationalpark i No
Page 64 and 65: 64 Kerneområdet Gribskov - Esrum S
Page 66 and 67: Forholdet mellem træpollen og urte
Page 68 and 69: og fremgang for skoven. Hvis man se
Page 70 and 71: • 1715-1720: Arealer i Gribskov i
Page 72 and 73: 5. Trustrup: I 1912 rejstes en sten
Page 74 and 75: 74 Kort over de statsejede arealer
Page 76 and 77: 76 Søborg - Esrum- Rusland Nakkeho
Page 78 and 79: Senest foretog Nationalmuseet og Gi
Page 80 and 81: Kulturmiljøer med fortidsminder Bl
Page 82 and 83: 82 vanskeligt/ umuligt, når der ik
Page 86 and 87: 86 Høbjerg-Valby- Bakkebjerg 5.3 K
Page 88 and 89: 88 Kort over udbredelsen af gravhø
Page 90 and 91: Stednavnet Laugø har skiftet genne
Page 92 and 93: 2. Valby: I Claus Gjortsens optegne
Page 96 and 97: 96 Tisvilde-Æbelholt- Frederiksvæ
Page 98 and 99: I 1994 har man fundet en sølvskat
Page 100 and 101: Det var først efter 1756, da Frede
Page 102 and 103: 102 3. Kregme og Nørremose-område
Page 104 and 105: 104 13. Annisse og Ramløse er velb
Page 106 and 107:
106 Kort over de statsejede arealer
Page 108 and 109:
Frederiksborg - Fredensborg- Nivå
Page 110 and 111:
I modsætning til de øvrige landsb
Page 112 and 113:
I de naturskønne omgivelser ved la
Page 114 and 115:
Det var Christian IV, der for alvor
Page 116 and 117:
Potentialer Neden for følger en li
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
120 Kronborg-Gurre- Krogerup 5.6 Ko
Page 122 and 123:
Det gotiske tårn på den træomkra
Page 124 and 125:
De vigtigste kulturmiljøer omfatte
Page 126 and 127:
Lappestens Batteri var et af de st
Page 128 and 129:
8. Krogerup - Humlebæk: Området e
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
6. Forslag og anbefalinger Den fore
Page 134 and 135:
højryggede agre kunne være væk e
Page 136 and 137:
7. Litteratur Andersen, Ingrid Falk
Page 138 and 139:
Frandsen, Søren 1987. Nordsjællan
Page 140 and 141:
Lemdahl, G. 1988. Palaeoclimatic an
Page 142 and 143:
142
show all

Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?