Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

6.1 Forvaltning af kulturmiljøer i
nationalparken
Kulturminderne i landskabet fortæller Nordsjællands
historie. I landskabet kan man opleve historien
på det sted, hvor begivenhederne engang udspillede
sig, og dette kan på en gang gøre historien nærværende
og meningsfuld. På trods af fredninger og
andre beskyttelsesforanstaltninger oplever vi i disse
år, at kulturminder og kulturlandskaber gradvist forsvinder
(Meldgaard 2003). Derfor må bevaringen af
kulturmiljøerne og det omgivende landskab være et
vigtigt element i projektet for Nationalpark Kongernes
Nordsjælland.
Væsentlige udfordringer ligger i beskyttelsen af de
nationale monumenter, de kongelige slotte og deres
omgivelser, mod uheldig byudvikling, vejanlæg
mm. Hertil kommer beskyttelsen af kulturmiljøer
i historiske bydele, i det åbne land og i kystzonen,
hvor der kan være modstridende interesser og ønsker
om arealernes udnyttelse.
Sommerhusene ligger i dag som et bælte langs kysten,
kun afbrudt af de grønne kiler. Det fortsatte
udbygningspres betyder, at bebyggelsen fortættes,
og dette kan på længere sigt påvirke kystzonens rekreative
og turistmæssige værdi i negativ retning.
Det er derfor vigtigt, at de grønne kiler fastholdes
som rekreative områder, men dette skal ske i et samspil
med de kulturhistoriske bevaringsinteresser.
I det åbne land er fortidsminderne truet af det moderne
landbrug. Der pløjes ofte tættere på gravhøjene
end de to meter, som loven foreskriver, og hver
gang pløjedybden øges, nedhøvles oldtidsgrave og
bopladsernes kulturlag. Trods love og regler, der
skal beskytte kulturværdierne i landskabet, medfører
manglende tilsyn og pleje, at oldtidsminder og
kulturminder fra middelalder og nyere tid forsvinder,
og karakteristiske kulturlandskaber ændres til
uigenkendelighed. Mange skader på fortidsminder
sker på grund af uvidenhed, og der bør derfor lægges
særlig vægt på oplysningskampagner om, hvordan
man beskytter fortidsminder og jord- og stendiger
i nationalparkområdet.
En ukoordineret lovgivning har medført, at mange
af landskabsfredningerne i Nordsjælland, som også
inddrager det kulturhistoriske aspekt, ikke har regulerende
indflydelse på landbrugsdriften. Ofte findes
der ikke en oversigt over kulturminderne i det fredede
område, som muliggør en beskyttelse af dem.
Inden for nationalparkområdet må bestemmelserne
i de eksisterende landskabsfredninger derfor præciseres,
og der bør foretages en ny registrering af
fortidsminder og nyere tids kulturminder i disse
områder.
Dræning, dybdepløjning, tilplantning, grusgravning,
byudvikling, oprensning af vandløb og vandhuller
kan true fortidsminderne i det åbne land
(Hovedstadsrådet, udateret arbejdsdokument). Inden
for det område, hvor nationalparken skal ligge,
plantes der i disse år kilometervis af læhegn, og
gennem skovrejsning søges landbrugsarealet reduceret.
Utilsigtede negative konsekvenser ved dette
er bl.a., at kulturlandskabets åbne karakter ændres.
Landskabet gror til, og den sammenhæng mellem
oldtidens bosætning og naturgrundlaget, som før
var let forståelig, udviskes. Samtidig skjules sten-
og jorddiger i krat, og fortidsminder ødelægges ved
dybdepløjning.
Der bør derfor udarbejdes plejeplaner for udvalgte
kulturmiljøer i de enkelte landskabskorridorer med
henblik på en differentieret landbrugsdrift og kulturhistoriske
formidling (Fredningsstyrelsen 1984).
For at man kan fastholde kulturlandskabets karakter
og understøtte dets udvikling, er det vigtigt, at kommunerne
inden for nationalparkområdet inddrager
det lokale kulturhistoriske museum i planarbejdet.
Samtidig må kommunerne i arbejdet med bl.a. kommuneplaner,
lokalplaner og byggesager sørge for at
tage hensyn til de værdifulde kulturmiljøer, som
amtet har udpeget.
Kulturmiljøerne kan tilføre planlægningen en fortællende
dimension om stedets kulturhistorie og
tradition, som kan perspektivere og inspirere den
fremtidige udvikling. Således kan kulturlandskabets
oprindelige karakter bevares, den lokale byggeskik
kan påvirke udformningen af nyt byggeri,
og der kan blive adgang til de grønne områder ad
historiske markskel eller stisystemer. Kommunerne
bør opfordres til, at de udarbejder bevarende lokalplaner
for de vigtige landsbyer og bymiljøer i nationalparkområdet
(Skov- og Naturstyrelsen 2001 og
2003).
Mekaniseringen af skovbruget er i dag en alvorlig
trussel mod de fortidsminder, som i århundreder
har ligget beskyttet i skoven. Mange fortidsminder
er yderst sårbare. Ved registrering i Gribskov i
1980’erne vurderede man således, at mange af de
133