Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

More documents

Recommendations

Info

2. Valby: I Claus Gjortsens optegnelser fra 1520’ erne nævnes to møller i Valby, der begge tilhørte kongen. Flere navne i markbogen fra 1682 tyder på, at den ene vandmølle lå ved Sigersbro sydøst for Valby, og at den anden vandmølle lå ved Højbro/ Tobro Å syd for Valby. Øst for den sidst nævnte vandmølle løb vandet fra Tobro Å og Sigersted Å sammen i mosebassinet, ”Gallie Mossen”, der fungerede som mølledam. Tobro Å er i dag stærkt uddybet for at kunne dræne de omliggende arealer. Gennem naturgenopretning har man en enestående mulighed for, at middelalderens vådområde syd for Valby kan genskabes. Hvis mosen tages ud af dyrkning, dræningen ophører, og man genetablerer det oprindelige åløb, vil de middelalderlige vandmølleanlæg kunne anskueliggøres og formidles. Dette projekt kan eventuelt knyttes sammen med et kulturhistorisk projekt for dysserne i Valby Hegn (se nr. 1). 3. Bakkebjerg: Højgruppen Maglehøje er fredet. Formålet med fredningen er, at højgruppens omgivelser skal bevares (jfr. Frederiksborg Amts frednings-nr. 213-103A). Der er behov for en præcisering af fredningen, som stammer fra 1945 og 1966, da fredningen ikke beskytter kulturminderne fra bronzealderen mod moderne landbrugsdrift. Således pløjes der helt indtil de 92 Vandmøllerne ved Valby. Rekonstruktion af mølleåer og mølledamme (blå) med tilføjede marknavne fra Markbogen. Møllernes placering er angivet med røde crikler. fredede gravhøje, som derved beskadiges. Hvert år høvler ploven 1 cm af de overpløjede gravhøje, som fortsat kan ses i terrænet og de bopladser, som ville kunne fortælle om livet i det bronzealdersamfund, der opførte gravhøjene. Arealet omkring gravhøjene bør udlægges til vedvarende græsning. Dette vil samtidig åbne mulighed for, at man kan etablere offentlig adgang til gravhøjene ad stier med færiste eller skrålåger. 4. Ludshøj: Anlæggelsen af Ludshøj tyder på, at høvdingen i dette område havde kontrol med færdslen over vadestederne ved Øllemose Å. Det kunne derfor være et kulturhistorisk projekt at istandsætte og formidle Ludshøj i sammenhæng med vadestederne. 5. Ølshøj: I et lille mosehul vest for dobbeltjættestuen Ølshøj ofrede man i yngre bronzealder et lur-par, ”Blistrup-lurerne”, og et sæt kvindesmykker af bronze (Appel og Jørgensen 2002). Gilleleje Museum lokaliserede for et par år siden en boplads fra bronzealderen på Jydebjerggård i Udsholt kun ca. 500 m fra offermosen ved Ølshøj. Et kulturhistorisk projekt kunne være at braklægge offermosen, som i dag ligger i dyrket mark, og knytte den formidlingsmæssigt til det fredede område omkring Ølshøj.
Beskyttelse, fredninger og udpegninger • Fortidsminder og deres 100 m sikringszone er beskyttet i medhold af museumsloven kapitel 8 a og må ikke ændres eller tilplantes. Der må ikke dyrkes nærmere end 2 m fra foden af fortidsmindet. • Jord- og stendiger er beskyttet i medhold af museumsloven kapitel 8 a. • Kirker i området (anlæggelsesår omtrentligt): Vejby (1100), Valby (1100), Blistrup (1140). Bygningerne og inventaret er beskyttet af den kirkelige lovgivning, ”Loven om kirker og kirkegårde” fra 1992 (rev. 2001). Hertil kommer Exner-fredningerne fra 1950’erne af arealerne omkring middelalderkirkerne. • Ι korridoren er udarbejdet plejeplan for Heatherhill (94.07), plejeplan for Ølshøj (Frederiksborg Amt 2003). • I korridoren indgår fredningerne (frednings nr. og navn) : 213-102 (Kystskrænter, Rågeleje), 213-103 A (Maglehøjene), 213-103B (Maglehøjene), 213-103C (Maglehøjene), 213-103D (Maglehøjene), 213-104 (Udsholt Strand), 213-105 (Smidstrup Strand), 215- 601(Valby Kirke), 215-701 (Område ved Musehøj), 215-702 (Røde Kilde), 215-703 (Heather Hill), 215- 706 (Areal i Unnerup), 215-707 (Vejby kirke), 215- 708, 215-709 (Unnerup) • Dele af området er udpeget som kulturarvsarealer (Sb.nr. og navn): 010106 50 (Valby Hegn, Tobro Å, Tingbierg Aas, Galle Agre, Mölle Skoufs Ass), 010102 105 (Maglehøj, Hesselbjerg). • Dele af området er udpeget som særlig værdifuldt kulturlandskab (nr. og navn): 33 (Mønge ejerlav), 43 (Tisvilde By - del af ejerlav) Tilgængeligheden Forslag til passagemuligheder i korridoren: Langdysse i Valby Hegn. Foto: Gilleleje Museum. • Høbjerg - Nejling - Valby Hegn - Sletteltehus - Valby Hegn - Mønge - Unnerup - Bakkebjerg - Heatherhill – Udsholt Strand . Man følger gangstier, cykelstier, markveje og mindre befærdede bilveje. Der er således primært lagt op til færdsel til fods, men på visse strækninger kan man også cykle eller køre i bil. Kortet på side 95 viser de eksisterende stier og veje markeret med rødt, mens stier, som foreslås etableret, er markeret med blåt. 93
Page 1 and 2:
Pilotprojekt KONGERNES NORDSJÆLLAN
Page 3 and 4:
1.Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfo
Page 5 and 6:
I forbindelse med den tekniske rapp
Page 7 and 8:
ske kongemagts bestræbelser på at
Page 9 and 10:
Det var derfor oplagt for Frederik
Page 11 and 12:
Godset Annisse • 1292: Jakob Oluf
Page 13 and 14:
vil kunne gennemføres som integrer
Page 15 and 16:
Kerneområdet Gribskov-Esrum Sø (j
Page 17 and 18:
Hvis Bydinge Å var sejlbar til op
Page 19 and 20:
6. Stenholt Mølle: Vandmølle og f
Page 21 and 22:
31. Louises Ø i Ødammen: Romantis
Page 23:
Kort over Nordøstsjælland med for
Page 26 and 27:
Kulturudviklingen 4.2 Kulturudvikli
Page 28 and 29:
Skjold af sumpskildpadde. Tilstedev
Page 30 and 31:
Kort over stenalderfjorden ved Niv
Page 32 and 33:
Bronzealderen (ca. 1.800-500 f.Kr.)
Page 34 and 35:
• Lille Lyngby. På gammel præst
Page 36 and 37:
Selv om myremalm er almindeligt for
Page 38 and 39:
I det tidligere søbassin nord for
Page 40 and 41:
Mange nye borgere slog sig ned i by
Page 42 and 43: • Krogen ved Helsingør: Samtidig
Page 44 and 45: • Firhøj vest for Dronningmølle
Page 46 and 47: Vandmøller De ældste danske vandm
Page 48 and 49: I middelalderen lå gårdene samlet
Page 50 and 51: 4.2.3 Nyere tid Dette afsnit omhand
Page 52 and 53: På billedet til venstre ses vejnet
Page 54 and 55: Sandflugtsmonumentet i Tisvilde. Mo
Page 56 and 57: Skovens udvikling i nyere tid Det t
Page 58 and 59: De var baseret på hugst i inddelte
Page 60 and 61: På billedet til venstre ses et mot
Page 62 and 63: 5. Visionen om en nationalpark i No
Page 64 and 65: 64 Kerneområdet Gribskov - Esrum S
Page 66 and 67: Forholdet mellem træpollen og urte
Page 68 and 69: og fremgang for skoven. Hvis man se
Page 70 and 71: • 1715-1720: Arealer i Gribskov i
Page 72 and 73: 5. Trustrup: I 1912 rejstes en sten
Page 74 and 75: 74 Kort over de statsejede arealer
Page 76 and 77: 76 Søborg - Esrum- Rusland Nakkeho
Page 78 and 79: Senest foretog Nationalmuseet og Gi
Page 80 and 81: Kulturmiljøer med fortidsminder Bl
Page 82 and 83: 82 vanskeligt/ umuligt, når der ik
Page 86 and 87: 86 Høbjerg-Valby- Bakkebjerg 5.3 K
Page 88 and 89: 88 Kort over udbredelsen af gravhø
Page 90 and 91: Stednavnet Laugø har skiftet genne
Page 96 and 97: 96 Tisvilde-Æbelholt- Frederiksvæ
Page 98 and 99: I 1994 har man fundet en sølvskat
Page 100 and 101: Det var først efter 1756, da Frede
Page 102 and 103: 102 3. Kregme og Nørremose-område
Page 104 and 105: 104 13. Annisse og Ramløse er velb
Page 108 and 109: Frederiksborg - Fredensborg- Nivå
Page 110 and 111: I modsætning til de øvrige landsb
Page 112 and 113: I de naturskønne omgivelser ved la
Page 114 and 115: Det var Christian IV, der for alvor
Page 116 and 117: Potentialer Neden for følger en li
Page 120 and 121: 120 Kronborg-Gurre- Krogerup 5.6 Ko
Page 122 and 123: Det gotiske tårn på den træomkra
Page 124 and 125: De vigtigste kulturmiljøer omfatte
Page 126 and 127: Lappestens Batteri var et af de st
Page 128 and 129: 8. Krogerup - Humlebæk: Området e
Page 132 and 133: 6. Forslag og anbefalinger Den fore
Page 134 and 135: højryggede agre kunne være væk e
Page 136 and 137: 7. Litteratur Andersen, Ingrid Falk
Page 138 and 139: Frandsen, Søren 1987. Nordsjællan
Page 140 and 141: Lemdahl, G. 1988. Palaeoclimatic an
Page 142 and 143:
142
show all

Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?