Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

5. Trustrup: I 1912 rejstes en sten over den sidste
gårdejer Niels Jensen, som flyttede fra stedet i 1790.
Der er spor af den nedlagte skovlandsby, som havde
fire gårde, gadekær, brønde, gærder og højryggede
agre. Til landsbyen hørte 57 tdr. land. I forbindelse
med forordningen om udskiftning i 1781 blev gården
flyttet ud af skoven.
6. Sibberup: Spor af skovlandsby, nedlagt i 1717 i
forbindelse med etableringen af kobler til hestene
ved rytteriet på Esrum Kloster. Sibberup er i dag én
af de bedst bevarede bebyggelser i Gribskov. Oprindelig
havde landsbyen fire gårde med tilsammen
47 tdr. land. Før nedlæggelsen af landsbyen var der
kun to gårde tilbage i Sibberup. Disse hustomter
kan stadig ses i skovbunden. Gilleleje Museum har
foretaget en prøvegravning i den ene hustomt fra
1600-tallet, som viste sig at dække over en noget
ældre bygning (Frandsen 1989:46).
7. Søvej: Krogdal- Munke- Tumling- Fændrik-
Graver- og Piber Vang, anlagt som stutterivange
til ladegården på Esrum Kloster af Christian III i
1540’erne og Christian IV i årene 1608-10. Vangene
har været omgivet at sten- og risgærder. Stednavnene
Blå Port og Sandport hentyder til åbningerne
i vangegærderne. Vangemændenes boliger lå ved
”Munkevangshus”, ”Tumlingehus”, ”Fændrikshus”
og ”Graverhus”.
8. Frederik II’s kanal: Gravet kanal fra Store
Gribsø til Fruebjerg påbegyndt 1576. Kanalen er en
del af et større kanalsystem, som havde til formål at
lede vand fra moser og søer frem til Slotsmøllen og
fiskedammene ved Frederiksborg Slot (Steensberg
1992:15f).
9. Stenholt Mølle: Mølledammen er i dag tørlagt.
Følstrup damme er et område med kanaler og damme,
som skulle lede vand frem til Stenholt Mølle.
Der er spor af fisketrapper, dæmninger og stigbord,
skvatmøller og fiskedamme (Beyer og Jarrum
1991).
10. Rødepælsstjernen: Således kaldes den otte-armede
vejstjerne lige nord for Ottevejskrydset, som
er centrum i parforcejagtsytemet i Gribskov. Søren
Kierkegaard besøgte Gribskov og dette vejkryds.
Stedet inspirerende til fordybelse og eftertanke. I
vejkrydset står en mindesten for Søren Kierkegaard,
udformet som en stendysse, som blev rejst hundrede
år efter hans fødsel af National Forfatterforening i
1913.
72
11. Fruebjerg: En mindesten er rejst på Fruebjerg i
den sydøstlige del af Gribskov, hvor højskolemanden
Holger Begtrup i perioden 1896 til 1935 arrangerede
”De nationale Fruebjergmøder”. Fra 65 m’s
højde er der flot udsigt til Arresøen. Udsigten er dog
i færd med at forsvinde bag trækronerne.
Potentialer
Kulsviere i Gribskov ca. 1932.
Gilleleje Lokalhistoriske Arkiv.
1. Storstensgrave ved Kagerup: Gruppe på tre
storstensgrave bestående af to dysser og en jættestue.
Undersøgelse, sikring, synliggørelse og formidling
af gravanlæggene.
2. Glarborg borg: Opmåling, magnetometermåling
og prøvegravning af tilflugtsborgen i Burresø
med henblik på en datering og formidling af borgen
i sin rette sammenhæng.
3. Skovbebyggelser: Opfølgning ”Projekt Gribskov”
med henblik på undersøgelse, dokumentation
og bevaring af middelalderens og renæssancens
agersystemer og bebyggelser i Gribskov. Erik A.
Jarrums og Carsten Carstensens registreringer bør
udvides til også at omfatte de andre statsejede skove
i nationalparkområdet.
3. Trustrup: Plejeplan med henblik på at bevare og
synliggøre de velbevarede hustomter fra landsbyen
ved mindestenen fra 1912.
4. Parforce-jagtveje: En gennemgang, beskrivelse
og dokumentation af de bevarede parforcejagtveje.
Der bør særligt arbejdes med de upåagtede jagtveje
langs vestbredden af Esrum Sø. Desuden genopretning
og synliggørelse af de delvis ødelagte vejlinier,
og endelig en plan for fremtidig sikring og bevaring
af vejsystemet – også uden for skovene.