Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kulturmiljøer med fortidsminder<br />
Blandt fortidsminderne i Søborg-Esrum-Rusland<br />
korridoren er fangstbopladserne fra stenalderen talrigst<br />
repræsenteret og et udtryk for de fossile stenalderfjordes<br />
store betydning. Gravhøjene fra bondestenalderen<br />
og bronzealderen er karakteristiske for<br />
de kystnære områder.<br />
1. Pandehave Å og Esrum Å: Kulturmiljø med<br />
fangstbopladser fra jægerstenalderen på holme i<br />
og langs bredderne af den fossile stenalderfjord.<br />
Særligt må fremhæves de mange bopladser fra<br />
kongemosekulturen, herunder den klassiske boplads<br />
(Esbønderup sb. 64), som har givet navn til<br />
kongemosekulturens mellemste periode ”Villingebæk-fasen”(6000-5700<br />
f.Kr.). Denne boplads<br />
er meget velbevaret, fordi den er overlejret af et<br />
lerlag fra en senere havstigning. Foran bopladsen<br />
i den tidligere fjord fandt man udsmidslag<br />
med genstande af organisk materiale, bl.a. Danmarks<br />
hidtil ældste åleruse (Kapel 1969).<br />
2. Ålekistebro ved Søborg Kanal: Kulturmiljø<br />
med bopladser fra Ertebøllekulturen ved den<br />
fossile Søborg Sø/ fjords snævre nordlige udløb<br />
på tærskelen mellem Søborg Sø og de store lavtliggende<br />
vådområder mod nord (Bedsmosen).<br />
En af bopladserne definerer Ertebøllekulturens<br />
yngste fase ”Ålekistebro-fasen” (ca. 4.500-3.900<br />
f.Kr.). Kun en mindre del af den meget fundrige<br />
boplads er udgravet i 1946-47 og i 1986 (Græsted<br />
sb. 25 og 43).<br />
3. Hesbjerg - Firhøj: Kulturmiljø fra bondestenalder<br />
og bronzealder med rester af større højrækker<br />
på bakkedraget mellem de to fossile stenalderfjorde<br />
Søborg Sø og Esrum Å. Gravhøjene<br />
ligger i et åbent kulturlandskab, som dog trues<br />
af tilgroning. - Senest er der givet tilladelse til at<br />
plante fredskov ved Bøgelundsgård. Fra de bevarede<br />
gravhøje er der udsyn til Kullen og Kattegat.<br />
4. Torshøjgård: Kulturmiljø med oprindeligt flere<br />
gravhøje fra bronzealderen på bakkedraget syd<br />
for Dronningmølle. Gården har fået navn efter<br />
gravhøjene, som muligvis hentyder til gudenavnet<br />
Thor. Højene har ligget ved en øst-vest gående<br />
færdselsåre, som længere mod øst har slidt<br />
sig ned i terrænet som hulveje i skrænten ned<br />
mod Pandehave Å.<br />
80<br />
Kulturmiljøer med middelalderlige anlæg<br />
5. Søborg Slotsruin og købstad: Kulturmiljø,<br />
som omfatter den tidligere Søborg Sø, hvor tre<br />
sammenhængende holme i middelalderen skød<br />
sig et par hundrede meter ud i søen. Ruinerne af<br />
Søborg Slot kan stadig ses på den yderste holm,<br />
mens den eneste synlige rest af købstaden på<br />
den inderste holm er den store kirke fra omkring<br />
år 1200.<br />
6. Voldsted ved Firhøj: Arkæologen Vilhelm<br />
Boye besigtigede i 1886 området ved Hulsø<br />
mellem Søborg Sø og Esrum Å. Han fandt munkesten<br />
men skrev, at man tidligere også havde<br />
kunnet se spor af volde omkring bygningen (Søborg<br />
sogn sb. 32). På et kort fra 1787 fremstår<br />
ladegården som et stort uregelmæssigt ottekantet<br />
voldanlæg, tæt op til østsiden af Hulsø.<br />
7. Esrum Kloster: Kulturmiljø, som omfatter resterne<br />
af det middelalderlige kloster. I dag er<br />
kun klosterets sydfløj bevaret. Bygningen rummer<br />
en permanent udstilling om klosterets historie,<br />
men anvendes også til foredrag og særudstillinger.<br />
De nuværende bygninger på Esrum<br />
Møllegård stammer fra 1800-tallet og anvendes<br />
til miljøskole, udstillinger og café.<br />
Kulturmiljøer fra nyere tid<br />
Blandt kulturmiljøerne fra nyere tid er her medtaget<br />
særligt velbevarede landsbyer. Hele ejerlav er kun<br />
undtagelsesvis medtaget i landskabs-korridorerne,<br />
da dette ville medføre, at store dyrkningsarealer ville<br />
indgå i nationalparken. En vigtig del af nyere tids<br />
kulturhistorie er rettet mod havet, idet kysten efter<br />
år 1500 blev præget af en permanent fiskerbebyggelse,<br />
og for at skibsfarten kunne sikres, blev fyrtårnene<br />
på Nakkehoved øst for Gilleleje tændt i 1772.<br />
8. Esbønderup landsby med kirke fra 1100-tallet<br />
og gadekær. Kaldes Esbiernstorp i 1178. Amtets<br />
første sygehus anlagt her i 1755.<br />
9. Søborg landsby med den største teglstenskirke<br />
i Holbo Herred. Kirken blev opført i købstadens<br />
tid ca. 1200 i romansk stil. En munkesten<br />
i kirkens sydmur bærer runeindskriften ”Thæn<br />
fyrstæ”, dvs. den første. Inde i kirken findes en<br />
kampesten med runeindskriften ”Ave Maria” fra<br />
ca. 1100. Byen var købstad fra ca. 1270 til ca.
Change language