Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

Hvis Bydinge Å var sejlbar til op i middelalderen,
kan dette have muliggjort sejlads op i Arresø. Bebyggelsesmønsteret
omkring Arresø i yngre jernalder
minder på mange måder om ladepladserne
med grubehuse og spor af håndværksaktivitet, som
kendes fra Roskilde Fjord. Omkring Arresø ligger
mange middelalderlige anlæg: 5 sognekirker, Æbelholt
Kloster og de befæstede anlæg: Dronningholm,
Annisse på Hovgårds Eng og Asserbo. Helt op i nyere
tid har folk valfartet fra Sankt Helene Kilde til
Sankt Helene Grav ved Tisvilde i håb om helbredelse
fra sygdom.
Sandflugten hærgede i 15-1700-tallet, og lagde flere
landsbyer øde, bl.a. Torup, mens Tibirke landsby
blev flyttet, og Tibirke kirke blev gravet fri. Efter
mange års kamp mod sandflugten anlagde man i
1730´erne den første klitplantage i Danmark, Tisvilde
Hegn.
Da afløbet fra Arresø tilsandede og medførte oversvømmelser,
gravede man 1717-19 en kanal, der
dannede grundlag for fremvæksten af et tidligt industrisamfund
i Frederiksværk med kanonstøberi,
krudtfabrik, jernstøberi og kobberværk.
Korridoren Frederiksborg-Fredensborg-Nivå
(jf. kap. 5.5)
Landskabskorridoren omfatter dele af Hillerød,
Fredensborg-Humlebæk og Karlebo kommuner.
Som et bølget bånd strækker den sig fra Hillerødområdet
over Store Dyrehave og derefter mod nord
via Grønholt Hegn til Gammel Grønholt Vang syd
for Fredensborg. Herfra følger korridoren Nive Å’s
nordlige forgrening østpå via Knurrenborg Vang,
Langstrup Mose og Langstrup landsby til åmundingen
ved Nivå.
I ældre stenalder var Langstrup Mose og ådalen langs
Nive Å’s nedre løb en fjord, og Hørsholm Egns Museum
har her udgravet flere vigtige bopladser med
hyttekonstruktioner og grave fra jægerstenalderen.
I Nordsjælland har der kun været få adelsgodser
sammenlignet med det øvrige Danmark. Det er derfor
bemærkelsesværdigt, at der har ligget tre hovedgårde
med få kilometers afstand, nemlig Stenholt,
Hillerødsholm og Faurholm. Derudover ligger der
et voldsted fra tidlig middelalder ved Grønholt. Alle
steder synes vandmølledriften at have været af afgørende
betydning for bebyggelsernes placering.
Denne landskabskorridor er i høj grad præget af de
kongelige slotte Fredensborg og Frederiksborg med
de tilhørende lystanlæg på Louises Ø i Frederiksborg
Slotshave og på Fantasiens Ø i Store Dyrehave.
Skovene er gennemskåret af vejsystemer fra den
kongelige parforcejagt i 16-1700-tallet.
Korridoren Kronborg-Gurre-Krogerup
(jf. kap. 5.6)
Denne vidt forgrenede landskabskorridor omfatter
særdeles bevaringsværdige kulturlandskaber i
Helsingør og Fredensborg-Humlebæk kommuner.
Landskabet er kuperet og skovrigt med mange vådområder
og har traditionelt været præget af spredt
bebyggelse og små landsbyer. Vejene har deres egen
historie i denne landskabskorridor, der både gennemskæres
af alveje, kongeveje og nye motorveje.
Karakteristisk for kulturlandskabet i korridoren
Kronborg-Gurre-Krogerup er de mange storstensgrave
fra bondestenalderen, som er bevaret i skovene.
I Hornbæk Plantage, som blev plantet i forbindelse
med sandflugtbekæmpelsen i slutningen af
1700-tallet, ligger også flere bronzealderhøje.
Tikøb sogn er ét af de største sogne i Danmark.
Landsbykirken i Tikøb er antagelig bygget oven på
et hedensk kultsted fra jernalder og vikingetid. Stedet
kaldes i 1100-tallet for ”Tiwithcop”, hvilket kan
betyde den indviede skov for krigsguden Tyr.
Landskabskorridoren har to befæstede anlæg fra
middelalderen, Valdemar Atterdags Gurre fra 1300tallet
og Erik af Pommerns fæstning Krogen/Kronborg
ved Helsingør fra 1400-tallet. I Helsingør er
meget store dele af den ældre bebyggelse bevaret,
og uden for byen ligger lystslottet Marienlyst, som
blev ombygget i 1760’erne.
Ved Hellebæk ligger ét af de bedst bevarede tidlige
industrimiljøer, som blev grundlagt af Frederik II
og Christian IV i slutningen af 1500-tallet. En stor
del af bygningsmiljøet i Hellebæk stammer fra
1770’erne. Hellebæk Klædefabrik fra 1873 var i
drift helt frem til 1976.
Langs kysten præges korridoren af de gamle fiskerlejer
Humlebæk, Espergærde, Snekkesten, Hellebæk,
Ålsgårde, Boderne, Ellekilde, Hornbæk og Villingebæk,
som i takt med den forbedrede infrastruktur
i løbet af 18-1900-tallet blev forvandlet til attraktive
feriesteder med sommervillaer og pensionater.
17