Nationalpark Kongernes Nordsjælland - Hoteller

I modsætning til de øvrige landsbybebyggelser i
Gribskov var Stenholt på grund af sin vandmølle,
en betydningsfuld ejendom. Landsbyen blev ca.
1160 skænket af Kong Valdemar I den Store (1157-
82) til Esrum Kloster. I 1497 erhvervede Poul Laxmand
Stenholt af Esrum Kloster og ca. 1540 byggede
efterkommerne en sædegård (Beyer og Jarrum
1991).
I 1544 giftede Herluf Trolle sig til hovedgården Hillerødsholm.
Den lå på en naturlig beskyttet holm
i en sø ved landsbyen Hillerød. Bygningerne var
forfaldne, og han opførte i stedet et anlæg, der lignede
det nybyggede Egeskov på Fyn. I 1560 mageskiftede
Frederik II sig til både Stenholt og Hillerødsholm,
hvorved han kunne lægge jorden ind i
sin kongelige vildtbane. I den forbindelse lod han
Stenholt hovedgård nedrive.
I Frederiksborg Slotssogn et par kilometer syd for
Hillerød ligger Faurholm, som var adelsgods frem
til 1364. Det middelalderlige voldsted, som har været
fredet siden 1964, lå på en større banke omgivet
af dybe lavninger på engarealerne nord for de eksisterende
bygninger (Beyer og Jarrum 1995:3).Væbneren
Peder Mortensen Due pantsatte Faurholm til
Kong Valdemar Atterdag. Faurholm var krongods
fra 1364 frem til 1547, da Christian III solgte Faurholmgård
og Faurholmmølle til den tyske adelsmand
Andreas von Barby. I 1554 solgtes det videre
til Peder Oxe af Gisselfeld, men da Peder Oxe blev
uvenner med Christian III, blev han tvunget til at
mageskifte godset i 1558. På Faurholm nedrev Frederik
II alle bygninger på nær ladegården, ”Store
Ladegård”. I dag er der kun to af tre fløje fra 1804-
1806 tilbage af den kongelige avlsgård Faurholm.
110
Grønholt Voldsted. Des Asmussen.
Vandmøller og vandkraft
Udnyttelsen af vandkraft var i løbet af 11-1200-tallet
blevet af vital betydning for samfundet. I Hillerød-området
udnyttedes vandkraften fra de mange
vandløb, som strømmer ud mod Roskilde Fjord
og Øresund fra bakkedraget mellem Søborg Sø og
Sjælsø. Adelsgodserne omkring Hillerød havde således
sikret sig kontrollen med vandkraften. (Beyer
og Jarrum 1995:6).
I de øverste dele af Nivå-systemets forgreninger findes
endnu spor af de tidlige mølleanlæg ved Grønholt
Å i Grønholt Vang (Gammel Tulstrup Mølle)
og ved Knurrenborg Vang (Gammel Skære Mølle).
Gammel Tulstrup Mølle er omtalt i 1194, og man
kan stadig se sporene efter dæmningen, dammen og
kanalen inde i Tulstrup Hegn.
I løbet af 1700-tallet afløstes mange mindre vandmøller
af større mølleanlæg. Nive Mølle fra 1300tallet
blev i 1767 udbygget til korn- og vadmelsstampe.
Råstofudvinding
Der har været tre teglværker ved Nivå. Nivågårds
Teglværk blev etableret i 1701, da Frederik IV’s
dronning Louise lod Hørsholm Slot bygge. Teglværket
blev i 1870 forsynet med en ringovn, som i dag
er et fredet industrielt kulturminde. Fra ringovnen
førte et tipvognsspor over Nive Å til havnemolen,
hvorfra teglstenene kunne udskibes.
De kongelige slotte
Ved mageskiftet i 1560, hvor Kong Frederik II erhvervede
Hillerødsholm, ændredes navnet ved samme
lejlighed til Frederiksborg.
Ved kanalanlæg og opdæmninger tilførtes der slotssøen
mere vand. Dyrehaver blev indhegnet til beskyttelse
for sjældne arter af vildt, og der anlagdes
fiskedamme i nærheden.
Som midtpunkt i et stort jagtdomæne blev det nye
slot et yndet opholdssted for Frederik II (se kap.
4.2.3). Men slottet var ikke kun kongens jagtslot.
Det var også en fungerende herregård med landbrug
i stor stil. Faurholm blev lagt ind under Frederiksborg.
Der plantedes frugttræer, og der blev
hentet kvæg til ladegården. Endelig blev Frederiksborgstutteriet
grundlagt.